Wicked Like a Wildfire (Hibiscus Daughter #1) af Lana Popovíc. Udgivet af Katherine Tegen Books i 2017. FairyLoot udgave fra August 2017 boksen. 405 sider.
All the women in Iris
and Malina’s family have the unique magical ability or “gleam” to
manipulate beauty. Iris sees flowers as fractals and turns her
kaleidoscope visions into glasswork, while Malina interprets moods as
music. But their mother has strict rules to keep their gifts a secret,
even in their secluded sea-side town. Iris and Malina are not allowed to
share their magic with anyone, and above all, they are forbidden from
falling in love.
But when their mother is mysteriously attacked, the sisters will have to unearth the truth behind the quiet lives their mother has built for them. They will discover a wicked curse that haunts their family line—but will they find that the very magic that bonds them together is destined to tear them apart forever?
But when their mother is mysteriously attacked, the sisters will have to unearth the truth behind the quiet lives their mother has built for them. They will discover a wicked curse that haunts their family line—but will they find that the very magic that bonds them together is destined to tear them apart forever?
Hvis jeg skulle beskrive Wicked Like a Wildfire med bare et ord, så ville jeg sige magisk. Eller søster-forhold. Eller noget i den stil. I virkeligheden finder jeg det ret svært at beskrive bogen kort og jeg synes heller ikke, at bagsideteksten gør et ret godt arbejde. Jeg har set på den lige siden jeg fik bogen for snart halvandet år siden og jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke vidste, hvordan jeg skulle forstå beskrivelsen ud fra den givne synopsis. Så hvis man tøver lidt fordi det lyder mystisk eller svært at forstå, så kan jeg godt forstå det. Men jeg vil også sige, at det behøver man virkelig ikke at være bange for.
Magisystemet i denne her bog er helt vildt fascinerende. Lana Popovíc trækker på de Østeuropæiske fortællinger om heksekræfter og overnaturlige evner, der adskiller sig fra deres vestlige samme. Bogen foregår også i området omkring Montenegro og man kan mærke, at forfatteren trækker på en viden og kærlighed til det land, hendes familie stammer fra. De to søstres magiske evner er ikke så svære at forstå, som det først kan lyde som og faktisk vil jeg sige, at Popovíc gør et virkelig godt arbejde for at beskrive det, så læseren let kan forestille sig det. I hvert fald var mit hoved fuld af de mest magiske og vidunderlige billeder mens jeg læste. Det er måske nemmest at beskrive Malinas ever, hun ser humørsvingninger som musik og kan udtrykke en persons mange, modstridende eller skjulte følelser igennem magisk flerstemmig sang, eller især hendes elskede violin. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke har læst om lignende magiske evner før og det var helt sikkert en af mine yndlingsting ved bogen. Iris evner har længe været svækket, men hun ser ting som i fraktal-mønstre og var en gang i stand til at forstørre og forskønne del og ikke mindst få andre til at se skønheden i det som hun gjorde. Det er en evne, der for mig er langt sværere at forklare, men det gør den ikke mere spændende, og efterhånden som hun finder ud af, at hun stadig har evnerne, får man som læser også lov til at se hende bruge dem. Af andre evner kan nævnes deres mors evne til at tage landskabsbilleder og bage dem ind i lækre desserter, der fremkalder minder af steder man aldrig har været. Der er mange forskellige evner og den måde, Popovíc har sat sit magisystem op åbner op for mange muligheder.
Min helt klare favoritting ved denne her bog, der fik mig til at elske den så højt som jeg gør, er forholdet mellem Malina og Iris. Jovist, der er en form for ujævn balance imellem dem eftersom Malinas evner aldrig er falmet og deres mor favoritiserer hende frem for Iris, men selv om der er meget der kan skille de to piger ad, er deres forhold godt og de stoler ubetinget på hinanden. Der er ingen tvivl om, at de begge to vil gøre hvad som helst for at redde den anden, hvilket der også bliver brug for. Efter deres mor bliver på mystisk vis overfaldet, efterladt i en sær tilstand af at burde være død, men ikke er det helt endnu, og siden forsvinder sporløst, er det op til Iris og Malina og deres to eneste venner at forsøge at finde ud af, hvilke hemmeligheder der er kommet efter dem.
Det viser sig, at det er en slags forbandelse, der hænger over deres slægt, hvor der i hver generation er en søster, der ofres til Døden for at være hans brud, mens den anden får lov til at leve. Og så kommer spørgsmålet om, hvem af Iris og Malina der er den uheldige. Ingen af pigerne vil lade den anden ofre sig selv, og deres forsøg på at redde hinanden og deres mor bliver kun gjort større af at alting ikke er, som de har fået fortalt. Det blev en smule forvirrende at finde rundt i for mig, men jeg holdt vejret mens jeg fulgte med i deres forsøg på at bryde forbandelsen. Bogen slutter på lidt af en cliffhanger, lige som man troede at det ville lykkedes for Iris og Malina, sker der noget, der river dem fra hinanden. Noget, jeg måske burde have forudset, for tegnene var der bestemt, men jeg lagde ikke mærke til noget af det. Det generede mig ikke, jeg var alt for optaget af historien til at være irriteret.
Wicked Like a Wildfire er skøn, skøn fantasy. Fuld af atmosfære og dramatiske beskrivelser af et land hvis natur er en historie i sig selv. De to hovedpersoner er så godt skrevet, hvor man får et godt indblik i begge søstres personligheder og deres forhold er simpelthen så skønt at læse om. For de to søstre alene elsker jeg bogen og så bliver den samtidig krydret med en del andre karakterer, der er svære at overse og selv om jeg ikke var specielt interesseret i nogle af de romantiske forhold, så passede de så fint til historien. Og skurkens identitet var overraskende, men det var især Døden, der tiltrak min opmærksomhed. Det er måske ikke den mest actionfylde historie, men det var for mig helt umuligt at lægge bogen fra mig igen. Det er uden tvivl en ny tilføjelse til mine yndlingsfantasy-hylde, og jeg er glad for at jeg har den anden bog på vej. Det er "kun" en duologi, så hvis man er draget imod denne magiske fortælling, så forpligter man sig ikke til en lang serie. Jeg kan bestemt anbefale den hvis man er til fascinerende magiske evner, veludviklede karakterer og girl power.
Magisystemet i denne her bog er helt vildt fascinerende. Lana Popovíc trækker på de Østeuropæiske fortællinger om heksekræfter og overnaturlige evner, der adskiller sig fra deres vestlige samme. Bogen foregår også i området omkring Montenegro og man kan mærke, at forfatteren trækker på en viden og kærlighed til det land, hendes familie stammer fra. De to søstres magiske evner er ikke så svære at forstå, som det først kan lyde som og faktisk vil jeg sige, at Popovíc gør et virkelig godt arbejde for at beskrive det, så læseren let kan forestille sig det. I hvert fald var mit hoved fuld af de mest magiske og vidunderlige billeder mens jeg læste. Det er måske nemmest at beskrive Malinas ever, hun ser humørsvingninger som musik og kan udtrykke en persons mange, modstridende eller skjulte følelser igennem magisk flerstemmig sang, eller især hendes elskede violin. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke har læst om lignende magiske evner før og det var helt sikkert en af mine yndlingsting ved bogen. Iris evner har længe været svækket, men hun ser ting som i fraktal-mønstre og var en gang i stand til at forstørre og forskønne del og ikke mindst få andre til at se skønheden i det som hun gjorde. Det er en evne, der for mig er langt sværere at forklare, men det gør den ikke mere spændende, og efterhånden som hun finder ud af, at hun stadig har evnerne, får man som læser også lov til at se hende bruge dem. Af andre evner kan nævnes deres mors evne til at tage landskabsbilleder og bage dem ind i lækre desserter, der fremkalder minder af steder man aldrig har været. Der er mange forskellige evner og den måde, Popovíc har sat sit magisystem op åbner op for mange muligheder.
Min helt klare favoritting ved denne her bog, der fik mig til at elske den så højt som jeg gør, er forholdet mellem Malina og Iris. Jovist, der er en form for ujævn balance imellem dem eftersom Malinas evner aldrig er falmet og deres mor favoritiserer hende frem for Iris, men selv om der er meget der kan skille de to piger ad, er deres forhold godt og de stoler ubetinget på hinanden. Der er ingen tvivl om, at de begge to vil gøre hvad som helst for at redde den anden, hvilket der også bliver brug for. Efter deres mor bliver på mystisk vis overfaldet, efterladt i en sær tilstand af at burde være død, men ikke er det helt endnu, og siden forsvinder sporløst, er det op til Iris og Malina og deres to eneste venner at forsøge at finde ud af, hvilke hemmeligheder der er kommet efter dem.
Det viser sig, at det er en slags forbandelse, der hænger over deres slægt, hvor der i hver generation er en søster, der ofres til Døden for at være hans brud, mens den anden får lov til at leve. Og så kommer spørgsmålet om, hvem af Iris og Malina der er den uheldige. Ingen af pigerne vil lade den anden ofre sig selv, og deres forsøg på at redde hinanden og deres mor bliver kun gjort større af at alting ikke er, som de har fået fortalt. Det blev en smule forvirrende at finde rundt i for mig, men jeg holdt vejret mens jeg fulgte med i deres forsøg på at bryde forbandelsen. Bogen slutter på lidt af en cliffhanger, lige som man troede at det ville lykkedes for Iris og Malina, sker der noget, der river dem fra hinanden. Noget, jeg måske burde have forudset, for tegnene var der bestemt, men jeg lagde ikke mærke til noget af det. Det generede mig ikke, jeg var alt for optaget af historien til at være irriteret.
Wicked Like a Wildfire er skøn, skøn fantasy. Fuld af atmosfære og dramatiske beskrivelser af et land hvis natur er en historie i sig selv. De to hovedpersoner er så godt skrevet, hvor man får et godt indblik i begge søstres personligheder og deres forhold er simpelthen så skønt at læse om. For de to søstre alene elsker jeg bogen og så bliver den samtidig krydret med en del andre karakterer, der er svære at overse og selv om jeg ikke var specielt interesseret i nogle af de romantiske forhold, så passede de så fint til historien. Og skurkens identitet var overraskende, men det var især Døden, der tiltrak min opmærksomhed. Det er måske ikke den mest actionfylde historie, men det var for mig helt umuligt at lægge bogen fra mig igen. Det er uden tvivl en ny tilføjelse til mine yndlingsfantasy-hylde, og jeg er glad for at jeg har den anden bog på vej. Det er "kun" en duologi, så hvis man er draget imod denne magiske fortælling, så forpligter man sig ikke til en lang serie. Jeg kan bestemt anbefale den hvis man er til fascinerende magiske evner, veludviklede karakterer og girl power.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar