Blue Lily, Lily Blue (The Raven Cycle #3) af Maggie Stiefvater. Oplæst af Will Patton. Udgivet af Scholastic Audio i 2014. Lybog lånt igennem biblioteksappen Libby. Lyttetid: cirka 10 timer.
Læs mine anmeldelser af de første to bøger her: The Raven Boys og The Dream Thieves.
Blue Sargent has found
things. For the first time in her life, she has friends she can trust, a
group to which she can belong. The Raven Boys have taken her in as one
of their own. Their problems have become hers, and her problems have
become theirs.
The trick with found things, though, is how easily they can be lost.
Friends can betray.
Mothers can disappear.
Visions can mislead.
Certainties can unravel.
The trick with found things, though, is how easily they can be lost.
Friends can betray.
Mothers can disappear.
Visions can mislead.
Certainties can unravel.
Blue Lily, Lily Blue er den tredje bog i serien om Blue Sargent og Ravnedrengene, så derfor kan der meget nemt forekomme spoilers i denne anmeldelse for de tidligere bøger. Når det er sagt, så tror jeg, at det her er min favorit i serien ind til videre. Og jeg har ikke svært ved at sætte fingeren på præcis hvorfor.
Som med de første to bøger, så skal man være klar over at det her er en meget karakterkravet fortælling og det kan godt føles som om der er altid for lidt handling. Det handler meget om løsning af mysterier, følelser og mystiske fænomener der skal udredes og forstås. Derfor er det også en bog, jeg gang på gang fortaber mig i og ganske enkelt nyder at læse. Maggie Stiefvater er så god til at få læseren til at føle stemningen, virkelig føle den og blive suget op af den. Og i den sammenhæng vil jeg gerne anbefale de her lydbøger, for Will Patton er en af de bedste oplæsere, jeg længe har hørt. Hans stemme er behagelig at lytte til, og ordene får liv lige som karaktererne får tydelige stemmer.
Så lad os bare vende os mod karaktererne. Der er ret mange at holde styr på, men de har deres egne træk der får dem til at skulle sig ud. I især den første bog havde jeg udtrykt en voldsom irritation over for Adam og hans selvretfærdige mindreværdskompleks. Jeg er stadig irriteret på ham, men han udvikler sig bestemt til at være mere end en sur og selvretfærsig teenagedreng. Faktisk bliver han virkelig magtfuld i sit samarbejde med The Ley Line og megrt af hans histore i bogen handler om at læse at styre sine nye, voldsomme kræfter. Og hjælpe Ronan mod Greenmantle, der stadig er på jagt efter det mystiske objekt Greywaren som kan bringe ting ud af ens drømme. Samtidig prøver Blue at komme sig over savnet af sin mor og hjælpe Calla og de andre med at finde ud afh hendes opholdssted “under jorden”. Det bliver ikke lettere af at Greenmantle huserer i området og hans seneste håndlangere kommer faretruende tæt på vores hovedpersoner. Adam regner ud, at Blue har set Ganseys “spøgelse” aftenen før de overhovedet mødtes og at det betyder død. Men det er en helt anden karakter, der dør først. Gansey er stadig lige opsat på at finde sin wailisiske sagnkonge og forsøger at ignorere sine følelser for Blue for ikke at såre Adam, der har nok at gøre med retssagen mod sin far.
I Blue Lily, Lily Blue bliver den lille by Henrietta spundet ind i så mange forskellige tråde og plotlinjer, at det er svært helt at beskrive hvad bogen handler om. De mange karakterers personlige problemer har lige så stor betydning som deres fælles forsøg på at finde Maura, undgå Greenmantle og opfylde Ganseys besættende drøm om at finde svar på hvad der skete, den gang han levede selv om han ikke burde. Umiddelbart kan det lyde forvirrende at skulle holde styr på så meget, men af en eller anden grund finder jeg det nemt at overlade den søgen efter svar og den kontrol til Stiefvater og bare følge med. Det er nemt for mig at lade historien overtage og udfolde sig, mens jeg kan se mine yndlingskarakterer udvikle sig fra usikre teenagere til stærke, modige mennesker, der på trods af de livsfarlige modstandere de møder, ikke giver op på hinanden eller deres venskab. Stemningen er fantastisk og der er lagt stor vægt på karakterudvikling også i denne tredje bog, det følger det høje niveau fra tidligere og blander magi og mystik med mytologiske figurer og sange og ligger op til en spændende finale hvor mange ting forhåbentlig bliver afsløret, men ikke alt. Jeg kan slet ikke få armene ned over denne her serie og alle burde efter min mening læse den.
Som med de første to bøger, så skal man være klar over at det her er en meget karakterkravet fortælling og det kan godt føles som om der er altid for lidt handling. Det handler meget om løsning af mysterier, følelser og mystiske fænomener der skal udredes og forstås. Derfor er det også en bog, jeg gang på gang fortaber mig i og ganske enkelt nyder at læse. Maggie Stiefvater er så god til at få læseren til at føle stemningen, virkelig føle den og blive suget op af den. Og i den sammenhæng vil jeg gerne anbefale de her lydbøger, for Will Patton er en af de bedste oplæsere, jeg længe har hørt. Hans stemme er behagelig at lytte til, og ordene får liv lige som karaktererne får tydelige stemmer.
Så lad os bare vende os mod karaktererne. Der er ret mange at holde styr på, men de har deres egne træk der får dem til at skulle sig ud. I især den første bog havde jeg udtrykt en voldsom irritation over for Adam og hans selvretfærdige mindreværdskompleks. Jeg er stadig irriteret på ham, men han udvikler sig bestemt til at være mere end en sur og selvretfærsig teenagedreng. Faktisk bliver han virkelig magtfuld i sit samarbejde med The Ley Line og megrt af hans histore i bogen handler om at læse at styre sine nye, voldsomme kræfter. Og hjælpe Ronan mod Greenmantle, der stadig er på jagt efter det mystiske objekt Greywaren som kan bringe ting ud af ens drømme. Samtidig prøver Blue at komme sig over savnet af sin mor og hjælpe Calla og de andre med at finde ud afh hendes opholdssted “under jorden”. Det bliver ikke lettere af at Greenmantle huserer i området og hans seneste håndlangere kommer faretruende tæt på vores hovedpersoner. Adam regner ud, at Blue har set Ganseys “spøgelse” aftenen før de overhovedet mødtes og at det betyder død. Men det er en helt anden karakter, der dør først. Gansey er stadig lige opsat på at finde sin wailisiske sagnkonge og forsøger at ignorere sine følelser for Blue for ikke at såre Adam, der har nok at gøre med retssagen mod sin far.
I Blue Lily, Lily Blue bliver den lille by Henrietta spundet ind i så mange forskellige tråde og plotlinjer, at det er svært helt at beskrive hvad bogen handler om. De mange karakterers personlige problemer har lige så stor betydning som deres fælles forsøg på at finde Maura, undgå Greenmantle og opfylde Ganseys besættende drøm om at finde svar på hvad der skete, den gang han levede selv om han ikke burde. Umiddelbart kan det lyde forvirrende at skulle holde styr på så meget, men af en eller anden grund finder jeg det nemt at overlade den søgen efter svar og den kontrol til Stiefvater og bare følge med. Det er nemt for mig at lade historien overtage og udfolde sig, mens jeg kan se mine yndlingskarakterer udvikle sig fra usikre teenagere til stærke, modige mennesker, der på trods af de livsfarlige modstandere de møder, ikke giver op på hinanden eller deres venskab. Stemningen er fantastisk og der er lagt stor vægt på karakterudvikling også i denne tredje bog, det følger det høje niveau fra tidligere og blander magi og mystik med mytologiske figurer og sange og ligger op til en spændende finale hvor mange ting forhåbentlig bliver afsløret, men ikke alt. Jeg kan slet ikke få armene ned over denne her serie og alle burde efter min mening læse den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar