The Count of Monte Cristo af Alexandre Dumas

The Count of Monte Cristo af Alexandre Dumas.  Udgivet af Wordsworth Editions Ltd. i 1998, originalt udgivet i 1844. Læst på engelsk, originalsproget er fransk.

Historien om greven fra Monte Cristo er ret bredt kendt, fra film og referencer og jeg ved snart ikke hvad. Og alligevel har jeg faktisk aldrig set en eneste filmatisering af bogen - endnu - og derfor vidste jeg kun meget lidt om, hvad den handlede om. At greven flygter fra fængselsøen If og beslutter sig for at tage hævn over dem, der fik ham indespærret, var mere eller mindre det, jeg kendte til. Og det kan jo umuligt fylde så meget? Eller kan det?

“Moral wounds have this peculiarity - they may be hidden, but they never close; always painful, always ready to bleed when touched, they remain fresh and open in the heart.”

Det umådeligt sjove er, at jeg diskuterede denne her bog med en af mine veninder, som har været i gang med at læse den i flere måneder. Vi kunne ret hurtigt blive enige om at der går rigtig mange sider med ingenting. Nu har jeg kun læst The Three Musketeers af Alexandre Dumas ellers, så det var ikke fordi det kom så forfærdeligt meget bag på mig - sådan var skrivestilen nu engang dengang og for Dumas specielt. Men vi kunne ogå godt blive enig om, at den del af historien, som vi allerhelst vil læse om på ærgrelig vis ikke er den, der fylder mest i bogen. Alligevel holder jeg af historien som den er. Jeg nødt at vi ikke kun følger titel-karaktereren, men alle dem, der på en eller anden måde bliver påvirket af hans tilfangetagelse og lange fravær og ikke mindst hans hævngerrighed.

Men jeg synes også, at bogen kan blive meget forvirrende til tider. Der er mange karakterer at holde styr på og særligt greven (som i parentes bemærket slet ikke er greve til at begynde med, hvilket forvirrede mig helt vildt!) bliver kaldt mange forskellige ting og derfor opstod der tit noget forvirring om, hvem der var hvem. Der er meget mere til historien end en fortælling om en mand, der vil have hævn over dem, der fik ham så uretsmæssigt i fængsel. Det er en historie om et land i forandring og forandringerne i menneskers liv.

"Life is a storm, my young friend. You will bask in the sunlight one moment, be shattered on the rocks the next. What makes you a man is what you do when that storm comes. You must look into that storm and shout as you did in Rome. Do your worst, for I will do mine! Then the fates will know you as we know you”

Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg rigtig godt kunne lide denne her bog. Det er en tyk bog, en omfattende fortælling om hævn og hvad dette gør ved ikke bare den hævngerrige, men også dem, der ønskes hævn over. Og udenforstående, uskyldige mennesker. Selvom det er en lang bog at give sig i kast mener jeg helt klart at den er det værd. Igennem sit store persongalleri opbygger Dumas ikke blot en historie om en mands hævn over en grusom uretfærdighed, men om hvordan en hændelse kan påvirke og ændre mange menneskers liv - i uforudsete retninger. Om man så tager en måned eller 7 om at læse den.