fredag den 17. august 2018

Winnie-the-Pooh (Winnie-the-Pooh #1) af A. A. Milne



Winnie-the-Pooh (Winnie-the-Pooh #1) af A. A. Milne. Illustreret af E. H. Shepard. Udgivet af Egmont i 2016, først udgivet i 1926.189 sider.

The Bear of Very Little Brain and his friends from the Hundred Acre Wood have delighted generations of readers since Winnie-the-Pooh was first published in 1926.

Back by popular demand, the four full-color gift editions of the original Pooh classics are available again. These elegant books, larger in format than the classic editions, include all of Ernest H. Shepard's illustrations, each meticulously hand-painted in delicate watercolors.

Here are the two great storybooks chronicling the adventures of Christopher Robin and all the inhabitants of the Hundred Acre Wood, as well as the two charming volumes of poems. Bright in color and true in spirit, these are books for giving--To Pooh fans of all ages.
Hvis jeg skulle opsummere mine tanker omkring den første bog om Peter Plys, så er det ganske enkelt "jeg skulle have læst den før". Jeg ville ønske, at jeg havde læst den, dengang jeg var barn og havde lært historierne at kende dengang, for de må være helt fantastiske at vokse op med. Men så gik det op for mig, at det har jeg på en måde gjort alligevel. Historierne i Winnie-the-Pooh er nemlig mere eller mindre de samme historier i Disneys filmatisering, som jeg har set på VHS hele min barndom. Endda den samme finurlige og fine sammenspil mellem karaktererne og fortæller-figuren, som jeg ikke kan mindes, jeg har oplevet i andre bøger, findes både her og i filmatiseringen. Det er som om fortælleren kan kommunikere med de forskellige karakterer, også Christopher Robin, der på dansk bliver kaldt Jakob, især i begyndelsen. Bogen er bygget op som om det er fortælleren der fortæller eventyr til Christopher Robin. Således begynder og slutter bogen med en samtale mellem fortælleren og Christopher Robin, hvorefter eventyrerne begynder. Og jeg synes den måde, historierne bliver fortalt på er den skønneste, mest barnligt fantasifulde måde, jeg længe har set. Jeg er fuldstændig vild med den måde, historierne fortælles på og A. A. Milne har virkelig fat i barnets fantasi i den måde, han skriver og fortæller på.

En af de ting, jeg ikke kunne lade være med at lægge mærke til, var den måde, der blev afsløret nye sider af karakterer, som jeg troede, at jeg kendte. Især Uglens selv-påståede intelligens, Tigerdyrets maniske opførsel og andre ting var med til at gøre karaktererne mere helstøbte, uden at de kom til at føles for voksne, hvis man kan sige det på den måde. De skulle gerne føles som noget, der er sprunget ud af et bars fantasi. Og det er mit største punkt omkring denne her bog og det, jeg virkelig elskede ved den. Jeg kan ikke understrege det nok, den fantasifulde, magiske stemning er ikke til at tage fejl af og man bør gøre sig selv den tjeneste at læse om Peter Plys og de andre i Hundredmeterskoven. Jeg bliver helt sikkert også nødt til at skaffe mig de danske oversættelser til en gang i fremtiden, for jeg kan se dem som højtlæsningsbøger.

Mine udgaver af alle bøgerne er med originale illustrationer i og de er virkelig fine og tilføjer lidt ekstra til bogen. Det er enkle tegnede streger i sort-hvid, uden for mange farver eller detaljer, men det behøver de heller ikke. Der er ret mange illustrationer i denne her bog, spredt ud igennem siderne, nogle gange bare i hjørnet, i kanterne eller nogle gange endda på en hel side. Illustrationerne var for mig et lille ekstra lag af fantasi til bogen, for ordene behøver ikke vildt mange tegninger til for at sætte gange i forestillingsevnen, men illustrationerne giver noget liv på en anden måde.

For at være helt ærlig, så har jeg ikke noget negativt at sige om denne her bog. Jeg tror jeg læste den på et helt rigtigt tidspunkt, hvor jeg havde brug for en bog, der føltes som at komme hjem, en bog der føles magisk og fantasifuld og varm, og det passer alt sammen på Winnie-the-Pooh. Der er nok ikke noget tidspunkt, hvor det ikke er godt at læse denne her bog og jeg fra min side, kan ikke vente med at vender tilbage til Hundredmeterskoven igen inden længe.

0 kommentarer:

Send en kommentar