fredag den 8. juni 2018

The Gentleman's Guide to Vice and Virtue (Guide #1) af Mackenzi Lee

 
The Gentleman's Guide to Vice and Virtue (Guide #1) af Mackenzi Lee. Udgivet af Harper Collins i 2017. Lydbog hørt hos Mofibo.

Henry "Monty" Montague doesn't care that his roguish passions are far from suitable for the gentleman he was born to be. But as Monty embarks on his grand tour of Europe, his quest for a life filled with pleasure and vice are in danger of coming to an end. Not only does his father expect him to take over the family's estate upon his return, but Monty is also nursing an impossible crush on his best friend and traveling companion, Percy.
So Monty vows to make this yearlong escapade one last hedonistic hurrah and flirt with Percy from Paris to Rome. But when one of Monty's reckless decisions turns their trip abroad into a harrowing manhunt, it calls into question everything he knows, including his relationship with the boy he adores.
Witty, dazzling, and intriguing at every turn, The Gentleman's Guide to Vice and Virtue is an irresistible romp that explores the undeniably fine lines between friendship and love.

Hvis der er en bog, der overraskede mig ret meget, så er det The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue. For den historie, jeg troede, jeg ville få, var så langt fra den, jeg fik. Det kan være hit or miss, når en bog på den måde viser sig at skifte spor helt og aldeles og give sin læser en helt anden oplevelse end den, man forventer. I det her tilfælde var det en klar succes for mig.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue foregår i den historiske periode kaldet ”regency”. Den periode i britisk historie falder ind mellem to meget konservative perioder, og et af kendetegnene er den større personlig frihed og løssluppenhed. Til at begynde med virker historien som en typisk YA historie om et ønske om at rykke sig ud af forældrenes skygge og være sin egen person, og samfundets forventninger. Men der går ikke særligt lang tid, før det hele tager en drastisk ændring, og historien om personlig udvikling og en spændende rejse igennem Europa forvandles til et stort mysterium om en lille bitte æske, en flugt for at bevare livet og samtidig et virkeligt skræmmende spørgsmål om, hvad det vil sige at elske, hvor meget man skal ofre for den man elsker og mest af alt, hvordan man lærer at elske den person, man selv er. Pirater, science-fiction intriger, løgne og skuespil fører handlingen frem i et spændende tempo. The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue er en bog, man selv skal opleve og ikke en, jeg vil spoile det hele af.

Hele bogens set-up bygger på dens karakter og der er så mange at tage fat i, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte. Mackenzie Lee skriver fantastiske karakterer. Hovedpersonen Monty er langt fra en perfekt ung mand, faktisk er han lidt at en irriterende nar, en opblæst og til tider ret hovedløst arrogant og stolt mand, men jeg kan ikke lade være med at holde af ham på trods af hans mangler og hans decideret spektakulært dårlige beslutninger gang på gang. For Monty er der ikke noget, han ikke vil gøre for dem han elsker. Det er meget få mennesker, han stoler på nok til at elske dem, men når han gør det, er det så hovedløst og opslugende, at han er villig til at gå til yderligheder for sin lillesøster Felicity og sin bedste ven Percy. De to, specielt Felicity, er lige ved at overtage spotlightet i løbet af bogen, for hun er en ung pige med ben i næsen og mere mod end de fleste andre. Typisk for den tidsperiode, bogen er sat i, har samfundet en idé om, hvordan hendes liv skal være – og hun har en anden. Uden hende ville Monty og Percy være fortabte mere end en gang. Percy derimod er en karakter, der flere gange afslører en ny hemmelighed om sig selv, der føjer nye lag til hans karakter og til hans og Montys venskab. Hver især har de tre karakterer deres at slås med, Monty kan ikke se nogen mening med livet ud over gambling, druk og ikke mindst kvinder og mænd. Sidstnævnte har endnu en gang fået ham smidt ud af en prestigefyldt skole, da bogen starter, og han tilbringer tiden på sin fars gods med at gemme sig for farens vrede og hans knytnæver. Percy er søn af et forhold mellem en hvid mand og en sort kvinde, og har arvet den mørke hudfarve, hvilken har været kilde til konstante ydmygende bemærkninger og nedsættende kommentarer fra hans var ganske lille. Det smertelige er, at Percy har affundet sig med det, og det er Monty, der gang på gang forsvarer Percy og ønsker, at han ville gøre det samme. Som sagt er det disse tre karakterer, der bærer historien og de gør det fantastisk. I The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue er der plads til både karakterudvikling og massiv handling, og jeg nød at læse den så meget, at den er kommet direkte på min ønskeliste. Jeg kan kun anbefale bogen til dem, der interesserer sig for historisk YA, en genre, der ikke er særligt udbredt, men som med denne her bog forhåbentlig får noget mere opmærksomhed.

0 kommentarer:

Send en kommentar