søndag den 17. juni 2018

The Darkest Minds (The Darkest Minds #1) af Alexandra Bracken

 
The Darkest Minds (The Darkest Minds #1) af Alexandra Bracken. Udgivet af Disney Hyperion i 2013, først udgivet i 2012.

When Ruby woke up on her tenth birthday, something about her had changed. Something frightening enough to make her parents lock her in the garage and call the police. Something that got her sent to Thurmond, a brutal government “rehabilitation camp.” She might have survived the mysterious disease that had killed most of America’s children, but she and the others emerged with something far worse: frightening abilities they could not control.

Now sixteen, Ruby is one of the dangerous ones. When the truth comes out, Ruby barely escapes Thurmond with her life. She is on the run, desperate to find the only safe haven left for kids like her—East River. She joins a group of kids who have escaped their own camp. Liam, their brave leader, is falling hard for Ruby. But no matter how much she aches for him, Ruby can’t risk getting close. Not after what happened to her parents. When they arrive at East River, nothing is as it seems, least of all its mysterious leader. But there are other forces at work, people who will stop at nothing to use Ruby in their fight against the government. Ruby will be faced with a terrible choice, one that may mean giving up her only chance at having a life worth living.
Det er anden gang, at jeg læser Alexandra Brackens The Darkest Minds og den er på ingen måde blevet dårligere siden sidst. Da jeg første gang hørte om bogen blev jeg draget ind af beskrivelsen om superkræfter og noget der fik mig til at tænke på antihelte, og det dystopiske univers, der udfoldede sig i siderne var mere end det, jeg håbede på. Denne her gang har jeg genlæst bogen for at blive klar til at læse den sidste bog i serien, som jeg af en eller anden grund aldrig har læst endnu. Og så fordi The Darkest Minds bliver filmatiseret og kommer til august og jeg glæder mig virkelig meget til at se denne her historie udfolde sig på det store lærred også. 

Det slår mig, når jeg læser denne her bog, at den som mange andre dystopiske ungdomsbøger fra USA har fokus på netop kun USA og lader til at glemme verden udenfor en smule. Det er ikke helt korrekt for The Darkest Minds, for der bliver meget kort omtalt hvordan andre dele af verden reagerer på det, der sker u America, da den mystiske IAAN virus begynder at sprede sig. Jeg håber, at det er fordi der er en mening med det, for det undrer mig lidt for ofte, at det nærmest virker som om resten af verden ikke eksisterer.

I det hele taget er det meget, der ikke eksisterer i The Darkest Minds. Samfundet er mere eller mindre brudt sammen, folk og staten er ”broke as a joke”, ifølge Chubs, en af karaktererne, vi møder i bogen og mest af alt er det som om hovedpersonerne ikke eksisterer. I hvert fald i det omfang, at det lader til at samfundet glemmer alt om dem, når først de bliver anbragt i lejren. Det er uden tvivl lettere for forældre og venner (de, der er overlevne, hvilket sandsynligvis ville betyde en billet direkte til en anden lejr til dem også), at lade som om de ikke eksisterer og lukke øjnene for det, der foregår. Eller det, de tror, der foregår.

Ruby finder ret hurtigt ud af, at der ikke er meget, der er som det ser ud til at være. Og sådan er det hele vejen igennem bogen lige til den noget overraskende slutning, der stadig gør lige så ondt at læse i dag som den gjorde for snart tre år siden. Men en af de ting, jeg godt kan lide ved Ruby er, at på trods af hvor bange hun er, hvor rædselsslagen tankerne om fortiden og minderne fra Thurmond lejren gør hende, så giver hun ikke op. Hun er fast besluttet på først at finde den ene person, hun stadig tror på holder af hende, siden på at finde det sted, hvor hun måske kan få lov til at leve i fred og så på at lære at kontrollere hendes overnaturlige evner, der måske er det, der skræmmer hende mest af alt. Hvilket man også forstår, efterhånden som det går op for en, hvad det er, hun kan. Allerede som 10-årig ved Ruby, at det er vigtigt at hun holder sine evner skjult og i 6 år går det okay. Kun okay. På trods af en ret afbrudt skolegang og det faktum, at hun har været indespærret i næsten halvdelen af sit liv, er Ruby en overraskende velfungerende person, dog med sine svage sider. Rent tilfældigt møder hun de tre andre børn/teenagere, Su, Chubs og Liam og da de alle er på flugt fra voksne, der enten frygter deres kræfter eller ved udnytte dem, holder de sammen og begiver sig mod det sted, hvor det rygtes, at børn som dem kan leve i fred. Venskabet imellem Ruby og de tre andre er langt fra enkelt og får en noget skæv start, hvor ingen rigtig stoler på hinanden.

Men det kommer, langsomt, og Ruby og de andre karakterer begynder at folde sig mere ud. Det bliver ikke helt ekspliciteret hvad det er, de fleste af børnene kan, men de evner, der bliver vist, der både skræmmende og fascinerende. Men det karaktererne bagved, der interesserer mig mest. Jeg kan godt lige Ruby, på trods af hendes fantastiske evne til at udskyde beslutninger og valg baseret på hvad hun tror andre mener, i stedet for bare at spørge. Jeg vil ikke helt kalde nogen af dem antihelte, i hvert fald ikke endnu, men der går lang tid før Ruby holder op med at se sig selv som et monster på grund af det hun kan, det hun har gjort. De andre karakterer er lidt mindre udpenslet i denne her bog, men især Su og hendes venskab med henholdsvis Ruby og Liam er en af de ting, jeg virkelig nyder ved bogen. Jeg er sikker på, at karaktererne nok skal få mere plads til at udfolde sig i takt med at universet kommer mere på plads.

Det er langt fra alle superkræfter-historier, jeg bryder mig om. Alt for ofte bliver den en ensidet historie om det udelukkende godes sejr over det ultimative onde og jeg kan virkelig godt lide nuanceringerne. Alexandra Brackens The Darkest Minds er ikke kun starten på en lovende serie, men skriver sig ind i selskab med bøger som Brandon Sandersons Stålhjerte og Marie Lus The Young Elites (selv om jeg faktisk mener, at sidstnævnte udkom senere end TDM) og leverer en på mange måder skræmmende historie om at stå ved den man er og at kæmpe for at hjælpe andre, når ingen andre vil. Jeg er så spændt på at se, hvor denne her spændende og tankevækkende fortælling fører hen og jeg er specielt spændt på at se, hvad der sker efter den ret bittersøde slutning. The Darkest Minds er en fantastisk fantasybog til både unge og ældre og byder på mange overraskelser og et hold af karakterer, der bliver spændende at følge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com