onsdag den 13. september 2017

Diali (Sjælevandrer #1) af Charlotte Fischer

 
Diali (Sjælevandrer #1) af Charlotte Fischer. Udgivet af Facet i 2017.

 Reklame. Anmeldereksemplar/gave tilsendt fra forlaget Facet.

Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.
I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker.
Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.
Sjælevandrer 1 - Diali er en dystopisk fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.
Diali er første bog i serien Sjælevandrer.

Den første Sjældevandrer-bog har floreret i udkanten af min onlineverden i et stykke tid, selv om den lige er udkommet. Diali er nemlig en af de bøger, jeg læste beskrivelsen af og ikke var i tvivl om, at jeg ville læse, så derfor blev jeg også virkelig glad, da jeg kom hjem og fandt den foran min dør. Det er en bog, man på ingen måde kan sætte i én kategori, den vil nemlig rigtig mange ting. Og det er nok også et godt sted at begynde.

Bogen er mest markedsført som fantasy, men der er også mange elementer af en historie om psykiske problemer, voldelige forhold, dystopiske samfund og meget andet. Og det er egentlig lidt ærgerligt, at den vil så meget, for det betød at for mig kom fantasy-delen til at ryge en anelse for meget i baggrunden. Jeg var så fanget af titlen "Sjælevandrer", men selv om det er noget, der i den grad spiller ind på historien på flere tidspunkter, så er det som om, det først for alvor bliver et fokus for historien hen imod slutningen af bogen. Slutningen lægger direkte op til en efterfølger og jeg vil helt bestemt også gerne læse den, om ikke andet så for at se sjælevandrer-plottet udfolde sig noget mere - og så få et gensyn med karaktererne.

Bogen fortælles skiftevis af Calen, kaldet Cawi, og Dahlia. Af de to er jeg uden tvivl mest imponeret over Cawi, der seriøst vandt mit hjerte. I begyndelsen bliver han oftest beskrevet af Dahlia som en nærmest perfekt romantisk helt, men det er langt fra tilfældet. Og selv om jeg er lidt ked af at fantasy-delen falder lidt i baggrunden, så er jeg virkelig imponeret ovr den måde, Charlotte Fischer får skrevet sine karakterer, der virkelig har nogle personlige problemrer at slås med, sådan at de kommer til at fremstå ægte og ikke som et fordomsfuldt billede på en mand eller kvinde med psykiske problemer. Kan vi lige dvæle ved det dystopiske element et øjeblik? Det er en genre, jeg som bekendt er ret glad for, især når det giver mening. I Diali er hele verden mere eller mindre blevet oversvømmet og hærges nu af naturkatastrofer som tsunamier og elektriske storme på mere eller mindre permanent, daglig basis. Og jeg kan slet, slet ikke forestille mig, hvordan det må være at være de eneste to, der overlever en oversvømmelse af, hvad de formoder er det sidste sted der bor mennesker. Det er ikke spor underligt, at både Dahlia og Cawi har noget at kæmpe med.

Bogen er meget let at læse og selv om både jeg og forlaget har kategoriseret den som NA - altså New Adult, så kan den også sagtens læses af teenagere. Sproget er meget ligetil og kapitlerne korte, så man virkelig føler, at der hel tiden sker noget. Der er mange elementer af forskellige genrer indblandet, uden at bogen for alvor binder sig til én. Og derfor vaklede jeg et stykke tid mellem 3 og 4 stjerner, men jeg ender på 4, for jeg er faktisk ret glad for bogen, selvom den ikke var helt hvad jeg forventede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com