"PopSugar 2019" læseudfordring

Næste års PopSugar Reading Challenge er blevet frigivet og jeg har siddet og kigget på de forskellige prompts og har bestemt mig for at i år skal jeg prøve at være med igen. Det er nogle virkelig spændende og meget forskellige prompts, og jeg fandt dem ret inspirerende at gå igennem og jeg har idéer til nogle af dem selv om der er halvanden måned til 2019. Jeg regner med at det kun skal være de første 40 prompts, men måske får jeg også mod på at tackle nogle af de mere avancerede. Jeg har selv oversat alle de forskellige prompts nedenfor, men ellers kan man også finde en liste at udskrive på PopSugars hjemmeside.

De første 40 prompts:
  1. En bog, der bliver filmatiseret i 2019.
  2. En bog, der gør dig nostalgisk.
  3. En bog skrevet af en musiker (fiktion eller nonfiktion).
  4. En bog du synes skal filmatiseres.
  5. En bog med mindst 1 million ratings på Goodreads.
  6. En bog med en plante i titlen eller på coveret.
  7. En genlæsning af en yndlingsbog. 
  8. En bog om en hobby.
  9. En bog det var meningen, du ville læse i 2018.
  10. En bog med "pop", "sugar" eller "challenge" i titlen.
  11. En bog med et stykke tøj eller tilbehør på coveret.
  12. En bog inspireret af mytologi, legender eller folkesagn.
  13. En bog, der er blevet udgivet posthumt.
  14. En bog, du har set nogen læse på TV eller i en film.
  15. En genfortælling af en klassiker.
  16. En bog med et spørgsmål i titlen.
  17. En bog sat på et universitetscampus.
  18. En bog om nogen med superkræfter.
  19. En bog fortalt fra flere karakterers synsvinkel.
  20. En bog sat i rummet.
  21. En bog skrevet af to kvindelige forfattere.
  22. En bog med "salty", "sweet", "bitter" eller "spicy" i titlen.
  23. En bog sat i Skandinavien.
  24. En bog der foregår over én dag.
  25. En debutroman.
  26. En bog udgivet i 2019.
  27. En bog om et uddødt eller fantasivæsen.
  28.  En bog anbefalet af en berømthed, du beundrer.
  29. En bog med "love" i titlen.
  30. En bog om en amatørdetektiv.
  31. En bog om en familie.
  32. En bog skrevet af en forfatter fra Asien, Afrika eller Sydamerika.
  33. En bog med et stjernetegn eller astrologi terminologi i titlen.
  34. En bog der inkluderer et bryllup.
  35. En bog skrevet af en forfatter hvis for- og efternavn begynder med det samme bogstav.
  36.  En spøgelseshistorie.
  37. En bog med en titel på to ord.
  38. En bog baseret på en sand historie.
  39. En bog centreret omkring en gåde eller et spil.
  40. Dit favoritprompt fra tidligere PopSugar Reading Challenges.
De ekstra 10 avancerede prompts:
  1.  En "cli-fi" (climate fiction) bog.
  2. En "choose your own adventure" bog.
  3. En "own voices" bog.
  4. Læs en bog i den årstid den foregår.
  5. En LitRPG bog.
  6. En bog uden kapitler/med usædvanlige kapiteltitler/ukonventionelt nummererede kapitler.
  7. To bøger med den samme titel 1.
  8. To bøger med den samme titel 2.
  9. En bog der har inspireret et udtryk eller en fast vending (eks. "Big Brother is Watching" fra 1984).
  10. En bog sat i et abbedi, kloster. munkekloster, præstegård eller lignende.

0 kommentarer:

Send en kommentar