fredag den 8. februar 2019

Lost in a Book af Jennifer Donnelly

 
 Lost in a Book af Jennifer Donnelly. Udgivet af Paper Rocket i 2017. 341 sider.
An original addition to the beloved Beauty and the Beast fairy tale, Lost in a Book follows the lonely, bookish Belle as she finds an enchanted book in the Beast’s library called Nevermore that carries her into a glittering new world. There, Belle is befriended by a mysterious countess who offers her the life she’s always dreamed of.

But Nevermore is not what it seems, and the more time Belle spends there, the harder it is to leave. Good stories take hold of us and never let us go, and once Belle becomes lost in this book, she may never find her way out again.
Denne her bog er sød. Det er virkelig det nemmeste måde at sige det på. Jeg er vild mes genfortællinger af eventyr og er stødt på mange forskellige slags. Men jeg kan ikke huske, om jeg tidligere er stødt på en bog, som ikke er en decideret genfortælling, men en slags midt-i-fortælling. Lost in a Book foregår midt i den klassiske Disney fortolking af eventyret om Skønheden og Udyret og giver er bus på en af de mange magiske ting, der kunne være sket i en af montage-scenerne. I den tis vi ikke ser i tegnefilmen. Det er kreativt fundet på og meget underholdende at læse om, men det betyder også at størstedelen af karakterudviklingen mangler. Vi behøver ikke få at vide hvem de forskellige karakterer er eller hvad der kendetegner dem, for vi kender dem allerede.

I bogen bliver læseren taget med på Belles eventyrlige, men meget farlige rejse til Nevermore, en magisk verden inden i en bog, der er skabt af Døden. Og her er det at Donnelly får mulighed for at udfolde sit eget univers og magiske regler og karakterer. Den måde hun blander det velkendte med noget nyt er kreativt og legende og det var sjovt at læse om. Men bogen var det forudsigelig og meget præget af de klassiske eventyrtræk som alting i 3, riddere, prinsesser, en ond “dronning” og så videre. Det gør som sådan ikke så meget så længe man er klar over det, når man går ind til bogen og ikke forventer hundrede procent nyskabelse.

Og alligevel er der noget ret specielt ved bogen. Den starter med et væddemål mellem Kærligheden og Døden og midt i deres evighedskedsomhed bliver Belle og Udyret altså fanget. Det er Døden, der lokker Belle til Nevermore for at hun ikke skal ophæve fortryllelsen over Udyret og alle på slottet, som også er fremkommet af de to abstrakte søstres evindelige stridigheder. At gøre Kærlighed og Død til egentlige karakterer på denne måde er ret specielt, men det fungerer fint i et fantasipræget univers hvor det gælder om at være åben for muligheder.

Selv om bogen var meget forudsigelig for mig, så kunne jeg godt lide den. Jeg var godt underholdt og ret fascineret af den verden Donnelly skaber i Nevermore. Historien tager måske sit udgangspunkt i eventyret om Skønheden og Udyret - som jeg i øvrigt slet ikke har noget imod og faktisk er ret glad for - og måske læner den sig også lige rigeligt op ad både denne historie og læserens indforståede viden, men den tilføjer også sit eget til fortællingen. Det er en sød og underholdende lille magisk fortælling, men ikke meget mere end det.

0 kommentarer:

Send en kommentar