fredag den 11. januar 2019

Monstre (Død Verden #1) af Louise Haiberg

 
Monstre (Død Verden #1) af Louise Haiberg. Udgivet af Tellerup i 2017. 255 sider.

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...

Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne.Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse.Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side.Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?
Det er meget sjældent, at jeg læser bøger om zombier. Jeg var dog ikke i tvivl om, at jeg gerne ville læse de tre Død verden-bøger, for jeg har været glad for Louise Haibergs andre bøger. Og jeg var virkelig fascineret af de bidder jeg havde set på nettet, hvor hun viser hvordan hun har leget med formatet igennem hele bogen. 

Formatet er virkelig gennemført. Hele bogen er mere eller mindre sat op som Neras dagbog, og igennem det formår Haiberg virkelig at vise det kaos og den nedbrudte verden, Nera lever i. Det er ikke en æstetisk dagbog, en bullet journal hvor der er bruger evigheder på at sætte den op i flotte farvekorder og whatnot, den viser tegn på siltage, ord og sætninger bliver streget over eller streget ind, der er kæmpestore doodles, afbrudte afsnit og meget mere. Det var helt kart min favoritting omkring bogen, for det gav en følelse af at man virkelig læste en efterladt dagbog fra en, der havde overlevet en fuldstændig vanvittig zombieapokalypse.

Men, og der er desværre et men, så følte jeg at zombiedelen ret hurtigt var overstået. Starten af bogen var jeg helt vild med, hvor man delvist følger Nera i den Døde verden, og hvordan hun og gruppen af mennesker forsøger at overleve. Det er actionfyldt, hurtigt, fuld af ukendte konsekvenser og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Men så sker der et skift og bogen bliver mere fantasy-agtig og det selv om det stadig handler om menneskeracens overlevelse, foruden de enkelte, navngivne individer som Nera fortæller os om igennem sin trang til at mindes alle dem hun mister i dagbogens virvar, så handler det også om en mystisk race af vampyrelvere, der tilsyneladende kommer ind og redder menneskegruppen som en anden deus ex machina.

Vampyrelverne er en ret sjov opfindelse og jeg kan ikke mindes, jeg nogensinde har hørt om det før. Det betyder selvfølgelig at man som forfatter kan lege med dem og det gør Haiberg bestemt også. Men for mig betød det at bogen gik i en helt anden retning end jeg havde ventet og pludselig gik det meget stærkt. De moralske dilemmaer som Nera begynder at stå i efterhånden som det går op for hende hvem der får lov til at blive reddet, var for mig meget mere spændende end den muligvis unaturlige besættelse af en af de mandlige vampyrelvere. Unaturlig fordi ja, hun er tiltrukket af ham, men han udover samtidig en eller anden form for magi over hende.

Måske ligger min frustration over Monstre mest at det ikke var den historie jeg forventede, da jeg åbnede bogen fordi jeg havde lyst til en god zombiehistorie. For det er ikke en dårlig historie, den lægger op til et større historie, som jeg, fordi jeg allerede har læst serien færdig, ved udfolder sig meget mere i de næste bøger. Den føles lidt kort, og der bliver helt sikkert brugt mest til at på bygge verdenen op (eller nedbryde den?) og ikke mindste etablere vampyrelverne som art og hvilke regler der gælder for deres "magisystem". Historien lægger også op til en ret interessant tanke, i mens jeg læste kunne jeg ikke lade være med at spekulere på, hvem der er de egentlige monstre? Det åbenlyse svar er selvfølgelig zombierne, men både mennesker og vampyrelvere kan være ret så monstrøse i deres handlinger og tanker.

Monstre er en hurtigt læst bog og det var helt perfekt til at bingelæse alle tre bøger i serien kort tid efter hinanden. Der er nogle svagere sider i denne her åbning af serien, men jeg tror lige så meget det handlede om mine egne forventninger. Derfor ender jeg på 3 stjerner, for jeg var virkelig vild med især den første halvdel af bogen og er imponeret over den måde Haiberg bruger formatet til at fortælle historien på en ny og anderledes måde, og på lige fod med ordene. Der er en del spændende karakterer, men det primær fokus er på Nera og de nærmeste omkring hende, foruden zombier og vampyrelever naturligvis.

0 kommentarer:

Send en kommentar