torsdag den 8. november 2018

Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco


Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco. Oplæst af Nicola Barber. Udgivet af James Patterson i 2017. Lyttetid: 11 timer og 57 minutter. Lydbog lånt igennem bblioteksappen Libby.

Læs min anmeldelse af den første bog her: Stalking Jack the Ripper.

In this New York Times bestselling sequel to Kerri Maniscalco's haunting #1 debut Stalking Jack the Ripper, bizarre murders are discovered in the castle of Prince Vlad the Impaler, otherwise known as Dracula. Could it be a copycat killer...or has the depraved prince been brought back to life?

Following the grief and horror of her discovery of Jack the Ripper's true identity, Audrey Rose Wadsworth has no choice but to flee London and its memories. Together with the arrogant yet charming Thomas Cresswell, she journeys to the dark heart of Romania, home to one of Europe's best schools of forensic medicine...and to another notorious killer, Vlad the Impaler, whose thirst for blood became legend.

But her life's dream is soon tainted by blood-soaked discoveries in the halls of the school's forbidding castle, and Audrey Rose is compelled to investigate the strangely familiar murders. What she finds brings all her terrifying fears to life once again.
I Kerri Maniscalcos anden bog, følger vi denne gang Audrey Rose og Thomas Cresswell i Rumænien, ikke ret lang tid efter den heftige slutning på Stalking the Jack Ripper. I princippet er det lidt af det samme, vi får her i Hunting Prince Dracula, men alligevel også meget anderledes. Det er som om Audrey Rose ikke kan slippe for de mest uhyggelige, grusomme mord, der lader til at have forfulgt hende helt fra London til Rumænien og det, der skulle have været hendes store drøm - at få lov til at studere palæontologi - bliver nærmest umuligt. Dels fordi hun forståeligt nok er hjemsøgt af Ripper-sagen, som i kraft af den skyldiges identitet er blevet mørklagt og i omverdenens øjne stadig er uopklaret. Men også fordi hun også her kæmper imod en tidstypisk, men forstokket opfattelse af kvinder og kvindeligt hysteri, hvilket ikke gøres bedre af Thomas' håbløse, bagvendte og meget klodsede forsøg på at hjælpe der ender med at få hende til at føle sig kontrolleret og ydmyget. Og så fordi der allerede inden hun ankommer til instituttet sker endnu et mord, og snart dukker morderen også op på instituttet.

Det hele blander den mytiske fortælling om Vlad den Tredje, også kendt om Vlad the Impaler, også kendt som Dracula og de historiske begivenheder, der ligger bag ved mytens opståen. Da jeg ikke selv kender ret meget til Vlad the Impaler og hans forbindelse til Dracula-myten, fandt jeg den del af historien virkelig fascinerende, og især de mange hemmelige rum under slottet var skræmmende at høre om på lydbog. Faktisk måtte jeg stoppe på et tidspunkt, da beskrivelserne af nogle særligt store edderkopper fik mig til at gyse over hele kroppen og gav mig en fornemmelse af at noget også kravlede på mig. Jeg er ret vild med den historie, Kerri Maniscalco fortæller i denne her bog, og denne her gang havde jeg ikke regnet løsningen ud på forhånd. Faktisk blev jeg meget overrasket over den, og fandt den en anelse dramatisk. I sidste ende kunne jeg dog faktisk ret godt lide slutningen på historien, også det at det slet ikke går som Audrey Rose havde forestillet sig. Jeg glæder mig til at følge med i hendes og Thomas' næste eventyr som tager dem med til Amerika, og på at se hvordan deres forhold udvikler sig.

Jeg har det nemlig ret sos-so med romancen i denne her serie. Jeg kan virkelig godt lide det faktum, at selv om Thomas Cresswell gerne vil støtte Audrey Rose i hendes uafhængighed og hendes ligeværd, så er han til tider en kæmpe idiot omkring det. Han føles meget mere ægte end når en kvinde, der ikke vil "indordne" sig under samfundets normer møder og forelsker sig i den ene mand, der har præcis moderne samme holdning som hende. Thomas prøver, og fejler igen og igen, men jeg tror på at han har hjertet på rette sted. Det er lidt lige som jeg havde det med Audrey Rose i den første bog - jeg sætter pris på at den moderne holdning, de har, ikke afholder dem fra også at være tidstypiske, Aurey Rose fra at være "traditionelt" feminin - personligt holdt jeg virkelig meget af hendes breve til sin kusine omkring både Thomas, mordmysteriet og kjoler - og Thomas fra at være en velmenende, men stadig arrogant mand. Jeg er vild med den udvikling de begge to gennemgår i denne her bog, og jeg er ret spændt på hvad det betyder for den næste bog og for deres indbyrdes forhold.

Hunting Prince Dracula blander historiske fakta og myter og mordmysterier med fantastiske karakterer, fascinerende romance og ikke mindst virkelig smukke beskrivelser af naturen, og snart lige så grusomme beskrivelser af menneskelige uhyrligheder. Jeg er stadig imponeret over Maniscalcos skrivestil og fortælleevne og nyder at høre hendes bøger blive læst op af Nicola Barber, der gør det så godt. Jeg kan kun anbefale serien, der også skal hjem og stå på min reol i fysisk form.

0 kommentarer:

Send en kommentar