tirsdag den 13. november 2018

BogForum 2018 - Bookhaul

Reklame. Jeg havde presseadgang til BogForum. Det betyder at jeg har fået partoutbillet til adgang til messens tre dage. Resten har jeg selv stået for. Og bøgerne i dette indlæg har jeg selv købt.


En stor del af BogForum er naturligvis bogkøb og i denne her vlog fremviser jeg de bøger, jeg fik med hjem fra årets messe, plus nogle andre boglige goodies. Det er længe siden jeg sidst har lavet et vlog-indlæg og jeg tror, jeg vil se mig om efter et nyt redigeringsprogram, da det jeg har irriterer mig grænseløst. Jeg regner med at bringe flere vlogs til bloggen og gøre mere ud af min YouTube kanal til næste år, så der kommer nok et redesign af thumbnails, intro/outtro og hvad jeg ellers kan finde på i forbindelse med et nyt design til bloggen. 

Fik I noget spændende med hjem fra årets messe?

fredag den 9. november 2018

BogForum 2018 - Min weekend


Reklame. Jeg havde presseadgang til årets BogForum, hvilket betød, at jeg har fået partoutbilletten til indgang til messens tre dage. Alt andet har jeg selv stået for.

* Bøger markeret med stjerner er anmeldereksemplarer fra det respektive forlag.

Jeg har valgt, at jeg kun kommer til at lave et indlæg om min weekend på BogForum i år, og derefter et separat indlæg med de bøger, jeg fik købt. Dels fordi det snart er ved at være nogle uger siden BogForum løb af stablen og dels fordi jeg ikke har lyst til at spamme jer med indlæg - og på denne her måde er jeg også sikker på, at jeg ikke midt i praktik og NaNoWriMo får overset en dag eller glemt at udgive et indlæg. Det her indlæg bliver sikkert meget langt, det håber jeg I er okay med. 

torsdag den 8. november 2018

Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco


Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco. Oplæst af Nicola Barber. Udgivet af James Patterson i 2017. Lyttetid: 11 timer og 57 minutter. Lydbog lånt igennem bblioteksappen Libby.

Læs min anmeldelse af den første bog her: Stalking Jack the Ripper.

In this New York Times bestselling sequel to Kerri Maniscalco's haunting #1 debut Stalking Jack the Ripper, bizarre murders are discovered in the castle of Prince Vlad the Impaler, otherwise known as Dracula. Could it be a copycat killer...or has the depraved prince been brought back to life?

Following the grief and horror of her discovery of Jack the Ripper's true identity, Audrey Rose Wadsworth has no choice but to flee London and its memories. Together with the arrogant yet charming Thomas Cresswell, she journeys to the dark heart of Romania, home to one of Europe's best schools of forensic medicine...and to another notorious killer, Vlad the Impaler, whose thirst for blood became legend.

But her life's dream is soon tainted by blood-soaked discoveries in the halls of the school's forbidding castle, and Audrey Rose is compelled to investigate the strangely familiar murders. What she finds brings all her terrifying fears to life once again.
I Kerri Maniscalcos anden bog, følger vi denne gang Audrey Rose og Thomas Cresswell i Rumænien, ikke ret lang tid efter den heftige slutning på Stalking the Jack Ripper. I princippet er det lidt af det samme, vi får her i Hunting Prince Dracula, men alligevel også meget anderledes. Det er som om Audrey Rose ikke kan slippe for de mest uhyggelige, grusomme mord, der lader til at have forfulgt hende helt fra London til Rumænien og det, der skulle have været hendes store drøm - at få lov til at studere palæontologi - bliver nærmest umuligt. Dels fordi hun forståeligt nok er hjemsøgt af Ripper-sagen, som i kraft af den skyldiges identitet er blevet mørklagt og i omverdenens øjne stadig er uopklaret. Men også fordi hun også her kæmper imod en tidstypisk, men forstokket opfattelse af kvinder og kvindeligt hysteri, hvilket ikke gøres bedre af Thomas' håbløse, bagvendte og meget klodsede forsøg på at hjælpe der ender med at få hende til at føle sig kontrolleret og ydmyget. Og så fordi der allerede inden hun ankommer til instituttet sker endnu et mord, og snart dukker morderen også op på instituttet.

Det hele blander den mytiske fortælling om Vlad den Tredje, også kendt om Vlad the Impaler, også kendt som Dracula og de historiske begivenheder, der ligger bag ved mytens opståen. Da jeg ikke selv kender ret meget til Vlad the Impaler og hans forbindelse til Dracula-myten, fandt jeg den del af historien virkelig fascinerende, og især de mange hemmelige rum under slottet var skræmmende at høre om på lydbog. Faktisk måtte jeg stoppe på et tidspunkt, da beskrivelserne af nogle særligt store edderkopper fik mig til at gyse over hele kroppen og gav mig en fornemmelse af at noget også kravlede på mig. Jeg er ret vild med den historie, Kerri Maniscalco fortæller i denne her bog, og denne her gang havde jeg ikke regnet løsningen ud på forhånd. Faktisk blev jeg meget overrasket over den, og fandt den en anelse dramatisk. I sidste ende kunne jeg dog faktisk ret godt lide slutningen på historien, også det at det slet ikke går som Audrey Rose havde forestillet sig. Jeg glæder mig til at følge med i hendes og Thomas' næste eventyr som tager dem med til Amerika, og på at se hvordan deres forhold udvikler sig.

Jeg har det nemlig ret sos-so med romancen i denne her serie. Jeg kan virkelig godt lide det faktum, at selv om Thomas Cresswell gerne vil støtte Audrey Rose i hendes uafhængighed og hendes ligeværd, så er han til tider en kæmpe idiot omkring det. Han føles meget mere ægte end når en kvinde, der ikke vil "indordne" sig under samfundets normer møder og forelsker sig i den ene mand, der har præcis moderne samme holdning som hende. Thomas prøver, og fejler igen og igen, men jeg tror på at han har hjertet på rette sted. Det er lidt lige som jeg havde det med Audrey Rose i den første bog - jeg sætter pris på at den moderne holdning, de har, ikke afholder dem fra også at være tidstypiske, Aurey Rose fra at være "traditionelt" feminin - personligt holdt jeg virkelig meget af hendes breve til sin kusine omkring både Thomas, mordmysteriet og kjoler - og Thomas fra at være en velmenende, men stadig arrogant mand. Jeg er vild med den udvikling de begge to gennemgår i denne her bog, og jeg er ret spændt på hvad det betyder for den næste bog og for deres indbyrdes forhold.

Hunting Prince Dracula blander historiske fakta og myter og mordmysterier med fantastiske karakterer, fascinerende romance og ikke mindst virkelig smukke beskrivelser af naturen, og snart lige så grusomme beskrivelser af menneskelige uhyrligheder. Jeg er stadig imponeret over Maniscalcos skrivestil og fortælleevne og nyder at høre hendes bøger blive læst op af Nicola Barber, der gør det så godt. Jeg kan kun anbefale serien, der også skal hjem og stå på min reol i fysisk form.

mandag den 5. november 2018

NaNoWriMo 2018


Det er snart tradition. November betyder NaNoWriMo og efter et meget langt år, hvor specialet har fyldt en del og jobsøgning fylder nærmest endnu mere nu, har jeg virkelig set frem til dette kreative pusterum. Også selv om NaNoWriMo hvert år er hårdt, en kamp mod en selv og ens overspringshandlinger for at nå et egentlig ret arbitrært mål. 50.000 ord, nogle gange er det en roman, nogle gange er det en halv. Men formålet med NaNoWriMo er at skrive, ikke skrive perfekt. Og jeg er glad for at være i gang igen. I år deltager jeg i NaNoWriMo, i år er det 6. år i træk og jeg fatter ikke, at det allerede er så mange. Jeg er vild med vanviddet, med hastige fingre der spurter hen over tastaturet, med skrivemøder og plotdiskussioner. Og i november vil jeg blogge en masse, anmelde en masse skønne bøger og fortælle jer om mit BogForum eventyr fra i år.

Jeg kæmper ret meget med en følelse af håbløshed for tiden på visse fronter, især med hensyn til arbejde, hvor jeg ikke føler, jeg har rykket mig det mindste siden jeg blev færdiguddannet i sommers, selv om jeg selv har stået for at stable et virkelig interessant praktikforløb på banen. Mere om det en anden gang, for jeg vil gerne fortælle mere om det, når jeg har været der længere, og hvorfor det måske tager lidt tid fra bloggen. Men også i forbindelse med bloggen for at være ærlig. På mange måder tror jeg, det har påvirket bloggens tilstedeværelse i søgemaskiner og specielt i folks bevidsthed voldsomt, at jeg holdt specialepause. Men jeg er stadig glad for det valg, for det at skrive speciale var den hårdeste udfordring, jeg nogensinde har gennemført, det var benhårdt arbejde, tidskrævende og ligeså med ressourcer og havde jeg ikke valgt at sætte bloggen på pause, havde det indhold, jeg kunne have lavet, ikke været optimalt. Jeg ved med mig selv, at det var det rigtige valg at tage og jeg ville gøre det igen, hvis jeg skulle gøre det om, men det har også betydet, at det er som om, jeg er forsvundet fra manges opmærksomhed og jeg har kæmpet ret meget med en følelse af utilstrækkelighed og af måske ikke at være god nok til det, jeg så godt kan lide. Kombinationen af de to større områder af mit liv i en mindre krise har været svær at tackle, men jeg har en masse skønne mennesker omkring mig, som er med til at give mig blod på tanden og tro på at jeg kan.

Så derfor giver jeg den gas med NaNoWriMo ind i mellem jobsøgning og praktik. Jeg elsker at skrive igen og at fordybe mig i det, jeg nyder at være vendt tilbage til mit hjertebarn af en serie og jeg begynder at tro på, at jeg kan gøre noget seriøst med den snart. Jeg overvejer en kreativ overhaul af bloggens design og indhold, jeg tænker på at lave små juleprojekter af den hæklede slags og jeg nyder, at min praktik har betydet at jeg har brugt en hel dag på at lave juleudstilling. Jeg føler mig fuld af kreativ energi og masser af gå på mod. Jeg tør godt love, at bloggen ikke lukker lige med det første, og selv om det kan føles som om ingen følger med, så ved jeg, at det ikke passer. Jeg møder jævnligt folk, der har læst et indlæg jeg har skrevet og det gør mig altid så glad.

Jeg ved godt, at det her indlæg er lidt af en rodebutik og faktisk handler det ikke ret meget om mit NaNoWriMo projekt for i år. I stedet er det en slags hyldest til et kreativt outlet, jeg ikke vil være foruden. Til en chance for at sætte sig et helt vanvittigt mål og arbejde sig hen imod det. At få den historie ned på papir, som fylder så meget inden i og få åbnet op for alle de kreative sluser. Det her indlæg er både en snak om, hvorfor det har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, en kærlighedserklæring til kreativitet og skrivetrang, en tak til især min kæreste, som er god til at minde mig om mine sejre, når jeg kun ser mine nederlag. Det er en ærlig indrømmelse af at bloggens visninger og kommentarer lider under at jeg valgte at holde pause, men også en forståelse af at det tager tid at komme tilbage igen. Det her indlæg er måske rodet, men det er også sådan alting er lige nu. Og jeg skatter mit lille bogunivers højt, og har det stadig sjovt med at blogge om bøger for mig og for jer.

Hvad skal I lave i november? Juleforberedelser? Eller NaNoWriMo?