tirsdag den 11. september 2018

Top Ten Tuesday #58



Top Ten Tuesday er et ugentlig meme, der efterhånden har eksisteret i bogbloggerverdenen i meget lang tid, og jeg kigger ret tit på hvilke emner, der kommer i fremtiden, og i dag har jeg valgt, at jeg helt klart vil deltage. Hvis man ikke kender til Top Ten Tuesday-fænomenet endnu, så gælder det ganske enkelt om, at man hver uge får en ny overskrift hos That Artsy Reader Girl, hvor man også kan se nogle af de kommende overskrifter, og så laver man en top ti liste ud fra den. Eller top tyve, eller fem, hvis man vil det. Jeg forsøger altid på at have præcis ti, og nogle gange er det en udfordring i sig selv. Denne uges emne er Hidden Gems, bøger, som du synes, der ikke bliver snakket nok om. Min liste er ikke i prioriteret rækkefølge, og alle bøgerne er valgt fra mine egne hylder.

*anmeldereksemplar fra forlaget.

  • Forest of a Thousand Lanterns af Julie C. Dao.
    Det er måske fordi denne her bog er ret ny, men jeg håber virkelig at dette er en bog, der vil få rigtig meget opmærksomhed. Det er en virkelig interessant blanding af asiatisk-inspireret mytologi og fantasy, eventyrgenfortælling og en meget usympatisk hovedperson. Min anmeldelse af bogen findes lige her og forhåbentlig kommer bogen til de danske hylder på et tidspunkt, enten på engelsk eller oversat.
  • Daughter of the Burning City af Amanda Foody.
    Okay, det er ret meget samme begrundelse for den manglende omtale som den foregående bog. Det er endnu en nylig udgivelse fra sidste år, men jeg hæftede mig især ved den forunderlige worldbuilding og de mange forskellige, morsomme karakterer, som bærer det overraskede plot. Jeg har anmeldt bogen lige her og jeg håber på nogen får øjnene op for denne her bog.
  • This Song Will Save Your Life af Leila Sales.
    Det her er en gammel favorit af mine. Eller rette sagt, det har været en af mine favoritter lige siden jeg læste den første gang for mange år siden efterhånden. Jeg blev faktisk overrasket over, at denne her bog allerede er udgivet på dansk, mest fordi jeg ville have forestillet mig at den ville have fået mere omtale så. Men jeg ser den sjældent omtalt hverken herhjemme eller internationalt. Min efterhånden ret gamle anmeldelse af bogen findes her.
  • The Invisible Library af Genevieve Cogman.
    Denne her bog er den første i en serie og jeg er generelt bare en sucker for bøger om biblioteker og bibliotekarer generelt. Og Cogmans serie er ret morsom og jeg husker bogen som værende virkelig underholdende og spændende, men af en eller anden grund er jeg aldrig kommet videre med serien. Det er dog på listen.
  • The Circle af Dave Eggers.*
    Denne her bog får slet ikke nok omtale og det ærgrer mig virkelig. Jeg fik de vildeste 1984-vibes mens jeg læste bogen og jeg forstår slet ikke at den ikke får mere opmærksomhed i vores samfund. Jeg har anmeldt bogen lige her og vil virkelig anbefale at man læser den.
  • The Zookeepter's Wife af Diane Ackerman.
    Bogen her er baseret på virkelige hændelser og jeg skal virkelig have den genlæst. Den handler om et par, der bestyrer en zoologisk have under 2. verdenskrig og hvordan de blandt andet forsøger at redde dyrene. Jeg husker bogen som ret barsk og rørende og en bog jeg ville ønske flere havde læst.
  • The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society af Mary Ann Shaffer og Annie Barrows.
    Denne her bog har faktisk fået lidt mere opmærksom på det sidste, fordi den er blevet filmatiseret for nylig. Jeg har ikke set den endnu, for det er længe siden jeg har læst bogen sidst, men jeg husker den som en utroligt rørende historie.
  • The Unbecoming of Mara Dyer af Michelle Hodkin.
    Ja, jeg ved godt at det er bog 2, der er på billedet, jeg havde ikke bog 1 i nærheden og i virkeligheden er det mere hele serien jeg ville ønske, der var mere opmærksomhed omkring. Den har efterhånden nogle år på bagen, men jeg er personligt virkelig glad for serien om helhed og har planer om at genlæse den i løbet af efteråret, så mine anmeldelser kan komme op her på bloggen.
  • The Bone Sparrow af Zana Fraillon.
    Det er er en bog, jeg lige har læst og som fik mig til at græde. Jeg havde sådan en knude i maven mens jeg læste, og det er en smuk, men virkelig trist historie. Fraillon har skrevet den, fordi hun blev inspireret af flygtningekrisen i dag, men også tidligere og det er virkelig en historie, der viser nogle grumme og grusomme sider af mennesket. Det er muligt, det er en fiktiv fortælling, men problemerne er ægte. Og det er følelserne også. Min anmeldelse af denne her bog kommer i løbet af september.
  • Ellekongen af Signe Fahl. *
    Jeg har anmeldt bogen lige her og jeg tror egentlig, den siger rigtig meget af det, jeg tænker om bogen. Jeg er stor fan af ellefolket og alle de sagn og folkefortællinger, og der er slet ikke nok bøger, der virkelig udnytter den store mængde folketro og lignende, vi har i Danmark og Skandinavien. Men Fahl gør.
  • Sjælevært af Christina Bonde. *
    Denne her bog er med på listen, fordi jeg rigtig godt kunne lide hvordan spøgelser og genfærd og alting blev brugt i bogen og jeg tænker stadig på den nu og da. Jeg har anmeldt den lige her.
Så det var min liste, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvilke(n) bog/bøger, du synes er lidt af en skjult skat?

8 kommentarer:

  1. Det usynlige bibliotek af Genevieve Cogman lyder som en vidunderlig historie. Tak for anbefalingen. Jeg ser frem til at læse den.

    Her er vores Top ti tirsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den, jeg ærgrer mig ret meget over at jeg ikke er kommet videre endnu. Jeg håber, du vil finde den spændende og lige så vidunderlig som jeg gjorde.

      Slet
  2. I have had The Cicle and Zookeeper's Wife on my shelf for years! I really need to pick them up!

    SvarSlet
    Svar
    1. I can absolutely reccomend both of them, I really liked the Zookeeper's Wife, but the Circle was probably an instant favourite of mine, so I'd say start with that one! :)

      Slet
  3. I really enjoyed Daughter of The Burning City and The Zookeeper's Wife.
    My TTT: https://jjbookblog.wordpress.com/2018/09/11/top-ten-tuesday-176/

    SvarSlet
    Svar
    1. I am so happy to hear that, they're very very different books, but I liked them both immensely.

      I'll check out your list :)

      Slet
  4. I really want to read The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society!

    My TTT post!

    SvarSlet
    Svar
    1. You definitely should, it grew on me as I read it, and I'm hoping many more people will grow to love it as well :)

      Slet