fredag den 28. september 2018

Menneskekød af Nick Clausen

 
Menneskekød af Nick Clausen. Udgivet af Facet i 2018. 149 sider.

Anmeldereksemplar fra forlaget Facet.

I februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftligt bevismateriale fra det, der i medierne blev kendt som ’Terstved-sagen’, men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn ’Menneskekød’.
Menneskekød er en lille, men effektfuld bog. Jeg sad og fik kuldegysninger mens jeg læste, og det løb mig koldt ned at ryggen, da jeg begyndte at forstå, hvad der var ved at ske. I mine øjne er det her en af de bedste bøger, Nick Clausen har skrevet, og en af dem, der virkelig har fået mig til at føle noget mens jeg læste.

Bogen er skrevet meget specielt. Det bedste eksempel jeg kan give, er hvis man ser på bøger som Illuminae af Amie Kaufmann og Jay Kristoff, dog leger Clausens bog ikke helt så meget med formatet og opsætningen. Bogen består nemlig af alt fra SMS-samtaler, telefonsvarer-beskeder, emails, transkriptioner af afhøringer og interviews, dagbogssider og blogindlæg. På denne her måde stykker Clausen historien sammen sådan at læseren langsomt bliver præsenteret for flere og flere sider af denne her mystiske sag, men tilbageholder samtidig rigtig tit informationer, for at afsløre dem senere. Det må kræve et stort planlægningsarbejde at skrive en bog på denne her måde, hvor meget handling er skåret ud og læseren får fortalt store plotpunkter i flashbacks eller lignende. Men det fungerer og det synes jeg virkelig, man skal rose forfatteren for. Det var ikke sådan, at jeg sad og følte, at jeg manglede noget, og jeg sad hen i næsten åndeløs spænding, når jeg vendte siderne for at finde ud af, hvad der var sket. Formatet af bogen er en af de ting, jeg er mest imponeret over og den adskiller sig herved også fra flere af de andre bøger, jeg har læst af ham.

En anden ting, jeg virkelig godt kan lide, er selve mysteriet. Hvad det er, denne "Terstved-sag", bedre kendt som "Menneskekød" handler om. Der er tale om inspiration fra et gammelt folkesagn og jeg kunne godt lide, at det var noget helt nyt, jeg ikke har læst noget om før. Mysteriet er godt skruet sammen, og bliver afsløret lidt efter lidt. Jeg var for opslugt af handlingen til at forsøge at gætte selv, men jeg tror alligevel ikke, jeg havde ramt rigtigt. I sagens natur er det ikke fordi der er meget action eller karakterudvikling i en bog, der er baseret på "skriftligt bevismateriale", men de glimt man får af personerne er med til at handlingen slår lidt hårdere og jeg blev i hvert fald ret investeret i at finde ud af hvad der skete med de forskellige personer, som optræder i bogen. Børnene Anne og Hugo, deres bedstefar, den venlige nabo Martin og børnenes afdøde farmor er bare nogle af personerne, som man møder i den mystiske sag. Børnene ser ikke frem til en kedelig vinterferie hos deres farfar, mens temperaturen bare daler og daler, og da farfarens rengøringskone en dag forsvinder sporløst, begynder børnene at undre sig over hans mærkelige opførsel, og hvorfor der altid er så koldt indenfor.

For mig er Menneskekød er skøn kort bog, perfekt til en mørk efterårsaften. Hvis man er til de lidt anderledes historier, og til en bog der kan få en til at føle noget, så er det bestemt en bog, man skal læse. Selv om bogen er ret kort, fik den hårene på min arme til at rejse sig og jeg skuttede mig mere end en gang. Menneskekød er den perfekte efterårs- eller Halloweenbog, men husk at tænde for varmen først.

0 kommentarer:

Send en kommentar