onsdag den 12. september 2018

Cress (The Lunar Chronicles #3) af Marissa Meyer

 
Cress (The Lunar Chronicles #3) af Marissa Meyer. Udgivet af Square Fish i 2015, først udgivet i 2014. 550 sider.

Læs mine anmeldelser af de  to første bøger her: Cinder og Scarlet.

Cinder and Captain Thorne are fugitives on the run, with Scarlet and Wolf in tow. Together they're plotting to overthrow Queen Levana and her army.

Their best hope lies with Cress, who has been trapped on a satellite since childhood with only her netscreens as company. All that screen time has made Cress an excellent hacker; unfortunately, she's just received orders from Levana to track down Cinder and her handsome accomplice.

When a daring rescue goes awry, the group is separated. Cress finally has her freedom, but it comes at a high price. Meanwhile, Queen Levana will let nothing stop her marriage to Emperor Kai. Cress, Scarlet, and Cinder may not have signed up to save the world, but they may be the only ones who can.
Når det kommer til denne her serie, så er eventyret om Rapunzel nok det, jeg er mindst bekendt med i sin originale form. Specielt fordi det er et af dem, det lader til alle eventyrforfattere har haft fingrene i. Så måske er det derfor, jeg var ret spændt på, hvordan denne her bog ville forløbe, for jeg var meget opmærksom på, hvor meget Meyer ville følge det oprindelige eventyr. Det var nemlig meget lineært og let at genkende i den første bog, men i Scarlet havde Marissa Meyer virkelig fået skabt en spændende historie, der på mange måder slet ikke mindede om eventyret.

Det samme kan man delvist sige om Cress. Der er dele af eventyret, som mere eller mindre direkte er med i bogen, blandt andet at Rapunzel/Cress bliver forvist til ørkenen. Det er en detalje, jeg slet ikke kunne huske, og derfor først var klar over var en meget direkte parallel fra eventyret, da jeg læste interviewet med forfatteren sidst i bogen. Og på sin vis er jeg virkelig glad for, at det forholdt sig sådan hele vejen igennem bogen. For the Lunar Chronicles er endelig blevet en genfortælling af klassiske eventyr, som tør bevæge sig lidt længere væk fra det eventyr, der har inspireret fortællingen og i stedet for skabe sit eget univers. Og hvilket univers. Selv om de, ind til videre tre, pigers historier og baggrunde er vidt forskellige, så formår Meyer at skabe et univers, hvor deres historier bliver vævet så flot sammen og uden at man mærker at der er tale om forskellige inspirationer.

I det hele taget er jeg stadig imponeret over Marissa Meyers univers. Det er længe siden, at jeg startede på serien, men allerede i den første bog, mærker man, at der er tale om et fantasy/sci-fi fremtidsunivers, der dækker hele planteten - og månen. Selv om meget af det, der ligger bag ved skabelsen af de forskellige unioner og lignende, ikke bliver forklaret i detaljer, så oplevede jeg flere gange, at der nu og da kommer forskellige informationer, der er med til at tydeliggøre billedet af eksempelvis den afrikanske union og det samfund, der findes i New Beijing og Asien. Og med Cress kommer vi endelig ud i rummet. Ikke helt på Månen endnu, men det nærmer sig. Igennem Cress får man som læser et billede af, hvordan der måske er på Luna, for Cress har aldrig rigtig haft et normalt liv og har i lang tid været i eksil i en lille bitte satellit. Det har naturligvis påvirket hendes personlighed ret meget, og jeg savnede nogle gange nogle direkte følger af denne enorme isolation, efter hun møder de andre karakterer og bliver præsenteret for en verden, hun slet ikke kender lige så godt som hun troede. For det meste er disse reaktioner holdt til hendes tanker, og ellers holder hun sig til de måske to eneste, hun stoler på; Thorne og Cinder.

Cress' karakter er et frisk pust til det allerede samlede karakterhold, og jeg har på fornemmelsen at jeg bliver lige så glad for hende som jeg er for den sprudlende, livlige Iko. Men Cress har også en vigtig rolle at spille i plottet, hendes tilstedeværelse på Jorden betyder nemlig at Cinder og de andre har fået en central allieret i deres forsøg på at forhindre brylluppet mellem Levana og Kai. Og langt mere end det.

Jeg kunne godt lide den retning, historien tager i Cress og Cinder, Scarlet og de andre indser, at de bliver nødt til at tænke større, anderledes og nyt for at stoppe Levanas plan om at indlemme hele Jorden i hendes herredømme. Meyer skriver flydende og spændende og er god til endnu en gang at få den nye fortæller, Cress, til at virke anderledes end Cinder og Scarlet. Læseren kan mærke forskel på, hvordan de hver især fortæller og bruger sproget og jeg nød bare at læse bogen og lade mig opsluge af historien. Der sker så meget for de mange karakterer, der efterhånden er i denne her serie, og jeg mistede overblikket over hvor mange gange jeg blev overrasket over en afsløring eller et plot twist. Mens jeg læste Cress var min fokus på bogen, på at følge karaktererne og prøve at følge med i, hvor de hver især befinder sig, men netop fordi Meyer er god til at skrive forskelligt, var jeg sjældent i tvivl om, hvem jeg fulgte. I sidste ende nød jeg ganske enkelt bogen i fulde drag, den karakterer og det altid overraskende plot. Og jeg glæder mig til at læse videre i serien, så jeg kan finde ud af, hvad der sker med Scarlet, og Kai, og ikke mindst lære den sidste hovedperson at kende, prinsesse Winter. Ikke mindst for at finde ud af hvilken rolle hun kommer til at spille i forsøget på af vælte Levana.

0 kommentarer:

Send en kommentar