mandag den 6. august 2018

Er du okay, Marie? (Okay #1) af Anika Eibe


Er du okay, Marie? (Okay #1) af Anika Eibe. Udgivet af Tellerup i 2016.

Jeg ville ønske at jeg var død.
Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade.
Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene.
Fuck! Fuck! FUCK!

Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret.
Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med ...

Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?
Allerede da jeg gik i gang med bogen vidste jeg, at Maries historie ville være en, som ramte mig hårdt. Derfor var jeg heller ikke overrasket, da Eibes skrivestil fik mig til at forsvinde ind i et univers, der på virkelig mange måder ligner et, jeg selv kendte fra da jeg var teenager. Jeg læste bogen og ville sådan ønske, at jeg havde haft adgang til den, da jeg var 15 år. For bøger og fiktion kan i det hele taget ofte ramme noget, som man måske kan sige sig selv i bagklogskabens lys, men det er ikke altid, at man faktisk tager det til sig. Det jeg mener er, lidt lige som Marie har svært ved at tage det til sig, når nogen siger til hende, at hun fortjener bedre, så var der en del af mig, der tænkte, at 15-årige mig bestemt kunne have lært meget af at læse Maries historie og på den måde få sagt noget om min egen. Af samme grund vil jeg bestemt anbefale bogen til teenagere, til deres forældre og til deres lærere. For denne første bog i Eibes serie tager fat i noget virkelig relevant og selv om der er i bogen er fokus på en karakter og ikke alles oplevelser er den samme, så er der her meget at snakke om og tage til eftertænkning, uanset om man er dreng eller pige, ung eller gammel.

Når det kommer til selve historien, så er det her man finder grunden til, at jeg ikke har givet bogen mere end 3 hjerter på trods af at den rørte mig dybt og jeg virkelig identificerede mig med Marie. Jeg føler nemlig lidt, at der mangler en slutning. Det er som om, den åbne, håbefulde slutning, jeg forestiller mig at det skal være, hvor man som læser får en idé om at tingene vender sig for Marie og hun nok skal blive okay, så følte jeg at der manglede noget. Der måtte for mig virkelig gerne have været et kapitel mere og derfor håber jeg, at man får Marie at se igen i de næste bøger og ser hende fortsætte sin rejse og vide, at hun bliver okay.

Historiens omdrejningspunkt er mobning, men der bliver også taget emner som venskab, gruppepres og sex op - særligt det sidste, hvilket jeg synes er en fantastisk tendens i ungdomslitteratur, som jeg håber man kommer til at se endnu mere til. Det nytter ikke noget at pakke det ind og få det hele til at fremstå rosenrødt og romantisk (eller overdrevent pornografisk), men Eibe er god til at skrive det, så det bliver realistisk, fjollet, forvirret og i sidste ende noget, der ikke skal gives for at få respekt eller anerkendelse. Og som sagt så identificerede jeg mig ret meget med Marie og jeg havde sådan en lyst til at give hende et kram og fortælle hende, at hun er okay som hun er og ikke skal lade sig behandle som om hun var værdiløs. Eibes første okay-bog er en følelsesmæssigt rammende historie, som ikke bruger for meget tid på alt muligt udenom, men behandler kerneproblemet på en måde, så man forstår hvor altoverskyggende det kan være. Er du okay, Marie? er ærligt og realistisk, den er ret barsk og pakker ikke det tabubelagte ind i vat. Det er en oplagt mulighed for at få gang i en snak om gruppepres og seksuelle forventninger, om ikke andet så til selv at tænke over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com