onsdag den 4. juli 2018

Wonder Woman: Warbringer (DC Icons #1) af Leigh Bardugo

 
Wonder Woman: Warbringer (DC Icons #1) af Leigh Bardugo. Indlæst af Mozhan Marno. Udgivet af Listening Library i 2017. Lydbog hørt hos Mofibo.

12 hours
She will become one of the world’s greatest heroes: WONDER WOMAN. But first she is Diana, Princess of the Amazons. And her fight is just beginning. . . .

Diana longs to prove herself to her legendary warrior sisters. But when the opportunity finally comes, she throws away her chance at glory and breaks Amazon law—risking exile—to save a mere mortal. Even worse, Alia Keralis is no ordinary girl and with this single brave act, Diana may have doomed the world.
Alia just wanted to escape her overprotective brother with a semester at sea. She doesn’t know she is being hunted. When a bomb detonates aboard her ship, Alia is rescued by a mysterious girl of extraordinary strength and forced to confront a horrible truth: Alia is a Warbringer—a direct descendant of the infamous Helen of Troy, fated to bring about an age of bloodshed and misery.
Together, Diana and Alia will face an army of enemies—mortal and divine—determined to either destroy or possess the Warbringer. If they have any hope of saving both their worlds, they will have to stand side by side against the tide of war.
Egentlig er jeg meget mere til Marvels superhelte frem for DCs, men en af de få, der altid har interesseret mig i DCs univers er Wonder Woman. Og jeg blev derfor ret hooked, da jeg først hørte om ideen til denne her serie af bøger, om forskellige DC superhelte skrevet af forskellige YA  forfattere. Og endnu mere fordi de har haft en rimelig frihed til at skrive deres egne historier, der mere eller mindre vist alle sammen foregår før de bliver helte. Og serien starter med Diana, før hun bliver Wonder Woman.

Jeg læste denne her bog henover en længere periode og midt i det hele fik jeg også set den nye filmatisering, så jeg fik mere end nok Wonder Woman på det tidspunkt. Og så alligevel ikke. Leigh Bardugos Diana er en virkelig spændende karakter, jeg kunne godt lide den måde, hendes karakter blev beskrevet på og den personlighed, hun fik. Indrømmet, så kender jeg ikke rigtig noget til tegneseriehæfternes karakterisering, så jeg har ikke noget at gå ud fra. Jeg kunne godt lide, at hun nægtede at give op på sin egen drøm om at få lov til for alvor at høre til blandt amazonerne og det passede virkelig godt til en teenager, der hele livet på en eller anden måde har stået uden for, selv om det er svært at sige hvorfor. For Diana har bestemt venner på øen og det er i første omgang også ønsket om at redde sin bedste veninde fra en mystisk død, der driver Diana ud på sin første rejse ind i menneskenes verden. Det og så ønsket om at ingen skal finde ud af, hvad hun har gjort, så hun ikke risikerer at blive bortvist fra sit eneste hjem.

Selve skrivestilen er svær at sige noget om, når man har hørt bogen som lydbog, men omvendt vil jeg sige, at den fungerede ret godt at få læst op. Nogle gange lød dialogen lidt forceret og det var lidt som om, det var for at få det til at lyde mere mystisk eller sådan noget. Men selve sproget flød godt, der var en god blanding af dialog og karakterudvikling, nogle virkelig livlige beskrivelser af omgivelser og ikke mindst visse karakterer, som for eksempel oraklet på Themyscira eller ”slagmarkens guder”. Dianas konstante forvirring omkring den moderne verden i New York var overraskende relatable, på trods af at det er ting, læseren er vant til og bekendt med, for det var ikke fordi hun ikke forstod det, men mere en tiltagende undrende tilstand, når hun møder noget nyt.

Det bedste ved bogen er dens overraskende plot. Starten af bogen var alt for langsom til mig, men jeg kan godt forstå, at det er nødt til at gå noget tid med at etablere karaktererne som Bardugo har forestillet sig dem og få vævet de mange mytologiske elementer ind i historien. Det var noget af det, jeg fandt bedst udført ved bogen, den måde, det langt fra kun er ”myten” om Wonder Woman og de andre amazon-krigere, der er inkorporeret i historien, men også virkelig mange græske myter om helte og efterkommere, skræmmende krigsguder, der hærger slagmarken og forfølger mennesker. Og det skete mere end en gang, at en ny drejning kom helt bag på mig og jeg var vild med den måde både Diana og Alia og hendes bror udviklede sig på, og især slutningen var god, fordi den passer så godt til karaktererne. Den overraskede mig, men den passer virkelig godt til denne her teenage-Diana, som er uskyldig og barnligt naiv, men smatidig desperat efter at bevise sit værd og udføre en ægte heltegerning. Bogen overraskede mig ret meget på det punkt, men jeg kunne mærke, at Bardugo havde gjort sin research og grundigt, sådan at denne Diana ikke føltes som en helt anden end den, man eksempelvis finder i filmen. Jeg er også ganske enkelt nødt til at læse videre i serien, den næste af DCs superhelte i serien er Batman, set igennem Marie Lus pen og jeg glæder mig allerede!


0 kommentarer:

Send en kommentar