fredag den 27. juli 2018

Siege and Storm (The Grisha #2) af Leigh Bardugo

 
Siege and Storm (The Grisha #2) af Leigh Bardugo. Udgivet af Henry Holt and Co. i 2017, først udgivet i 2013. Ebog lånt igennem biblioteksappen Libby.

Læs min anmeldelse af den første bog i serien her: Shadow and Bone.

Darkness never dies.
Hunted across the True Sea, haunted by the lives she took on the Fold, Alina must try to make a life with Mal in an unfamiliar land. She finds starting new is not easy while keeping her identity as the Sun Summoner a secret. She can’t outrun her past or her destiny for long.
The Darkling has emerged from the Shadow Fold with a terrifying new power and a dangerous plan that will test the very boundaries of the natural world. With the help of a notorious privateer, Alina returns to the country she abandoned, determined to fight the forces gathering against Ravka. But as her power grows, Alina slips deeper into the Darkling’s game of forbidden magic, and farther away from Mal. Somehow, she will have to choose between her country, her power, and the love she always thought would guide her--or risk losing everything to the oncoming storm.

Der er rigtig mange af tingene, som jeg sagde om den første bog, som også gør sig gældende for denne her bog. Specielt med hensyn til dens stemning, Bardugo skriver virkelig stemningsfyldt og får Ravka og de omkringliggende nationer til at føles på en gang velkendte og anderledes, jeg savner her et godt dansk udtryk for ”otherworldly” for sådan føltes de nemlig. Men bogen bærer også præg af at være en to’er og jeg er ikke helt lige så vild med nogle af karaktererne i denne her bog, som jeg var i den første – til gengæld introduceres en række nye karakterer og dem er jeg ret glad for!

Historien fortsætter meget kort tid efter den første bog sluttede med at Alina og Mal i et forsøg på at flygte fra the Darkling befinder sig på et skib. Omgivet af pirater. Kaptajnen Sturmhond er en umådelig morsom karakter, og hans pludselige skift i loyalitet sætter skub i plottet i en helt anden retning end jeg havde forventet. Der er en del mystik omkring hans karakter som jeg ikke ønsker at spoile, men jeg vil bare sige, at jeg virkelig synes om Sturmhond under begge navne. Som i virkelig! Af hans besætning er det kun to jeg for alvor stadig husker og som får en stor indflydelse på plottet og jeg er ret sikker på at loyalitet er et af de helt store emner i denne her bog. Sturmhonds loyalitet skifter meget pludseligt, men spørgsmålet er hvor den egentlig har ligget til at begynde med, Tomar og Tolyas overraskede mig helt vildt og det var i mine øjne ret smart udtænkt af Leigh Bardugo, der på den måde fik bundet store dele af handlingen sammen og Alinas hårdnakkede loyalitet over for Mal betyder, at deres forhold til hinanden er totalt uligevægtigt og irriterende. For jeg synes faktisk at de to passer utroligt dårligt sammen, men Alina prøver hele tiden at forklare ham at hun er den samme Alina han altid har kendt – men det ved jeg nu ikke om hun selv overhovedet tror på – og Mal gør på en gang knuder på sig selv for at holde sig i nærheden af Alina og forsøge at få hende til at vælge ham og bebrejder hende at han ikke kan være lykkelig fordi de ligefrem er lige magtfulde eller han på den måde kan tilbyde hende lige så meget som prins Nikolai. Der går en del kapitler med at de begge to gør hinanden og sig selv ulykkelige og irritable og jeg blev ærligt talt træt af at læse om det. Men så vendte handlingen tilbage i form af the Darkling med et overraskende og super snedigt plot til at infiltrere Ravka og slottet og ødeægge alle Nikolai og Alinas planer. Og det sker på en måde, der kom bag på mig, men som jeg på ingen måder har noget imod. Bogens titel passer fremragende til historien, hvor stormen kommer og belejrer Ravka, da the Darkling kommer uset ind i landet og formår at skabe kaos og sprede død og mørke omkring sig og alting pludselig går meget hurtigt. Læseren efterlades med en del spørgsmål om de forskellige karakterer efter nogle overraskende vendinger og en afsløring, der lægger op til en vældig interessant afslutning.

Jeg slugte Siege and Storm ret hurtigt efter at jeg havde læst den første bog og jeg er stadig lige imponeret over Bardugos skrivestil, der er atmosfærisk og flydende i sproget, der gør, at man forsvinder ind i universet og bliver opslugt af historien om unikke magiske evner og uhyrer. Bogen formår at underholde lige så godt som sin forgænger på trods af nogle lidt for lange passager hvor især hovedpersonerne bare skændes og frustrerer sin læser lige så meget som hinanden. Men Bardugo formår at gøre bogen helstøbt og spændende fra start til slut med overraskende afsløringer og plot twists helt indtil sidste side. Det er en rigtig god fortsættelse til en god begyndelse og som lægger op til en ret episk og formodentlig indviklet afslutning. Jeg har slet ikke fået nok af Grisha-universet endnu.

0 kommentarer:

Send en kommentar