torsdag den 28. juni 2018

Søvnløs af Nick Clausen

 
Søvnløs af Nick Clausen. Udgivet af Facet i 2018.

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Facet.

ADVARSEL!
I denne bog finder du fem gysende historier. Disse historier er ikke for folk som lider af dårlige nerver, svag mave eller nervøse trækninger. De er heller ikke for folk som er bange for mørke rum, uhyrer under sengen eller uforklarlige lyde. Og de egner sig slet ikke til kyllinger, kujoner eller bangebukse.
Læs kun denne bog, hvis du kan overholde dette, og hvis du ikke er bange for at ligge …
SØVNLØS
.
Efterhånden har jeg egenlig fået læst en del af Nick Clausens bøger og det endda på trods af det de fleste af dem bevæger sig mere over i gys-genren og det ellers ikke er en genre, jeg er særligt glad for. Men jeg skriver også gys og ikke gyser, fordi jeg ikke helt vil mene, at de er "uhyggelige" nok til at være gysere. Søvnløs er for eksempel en samling af fem korte noveller, der alle har de til fælles, at de er skrevet på en måde, der får læseren til at gyse lidt, mens man læser. Men at blive decideret bange eller skræmt, il jeg ikke mene, man bliver. Heller ikke hvis man er en lidt yngre læser. Faktisk synes jeg at bogen egner sig rigtig godt til en lidt yngre publikum, for historierne er ikke direkte uhyggelige, men de pirrer alligevel på en eller anden måde ens mere dystre fantasi. Og så er der bare ret stor forskel på, hvilke bøger børn og voksne finder uhyggelige (her tænker jeg især på Neil Gaimans Coraline, men det er en anden snak).

Søvnløs mindede mig på mange måder om Nick Clausens andre novellesamlinger i Mareridt og myrekryb serien, og til at begynde med undrede jeg mig også lidt over, hvorfor de ikke var inkluderet i den serie og jeg er ikke helt sikker på, at jeg har et svar endnu. Hvorom alting er, så kunne jeg godt lide bogen, sproget var flydende og nemt at forstå, og overlod ofte det til læserens fantasi at udfylde huller og spørgsmål, hvilket kan være med til at gøre historierne endnu mere stikkende; alt efter hvor makaber en fantasi, man har. Det tog mig ikke lang tid at læse bogen, men det betød ikke, at den ikke var værd at læse, jeg havde det faktisk ret sjovt med den, selv om det ikke ligefrem er hyggelige historier, man læser op ved pejsen på en kold vinteraften. Eller måske gør man. Jeg er stadig ikke til gysere eller andre uhyggelige bøger, men jeg kan vist godt konkludere, at jeg er til Nick Clausens hyggeligt uhyggelige novellegys. Og der er nok at tage fat på, så det er bare med at komme i gang.

1 kommentar:

  1. Åh nej. Jeg er så dårlig til gys, men den lyder faktisk rigtig god :)!

    SvarSlet