torsdag den 22. marts 2018

Wonder af R. J. Palacio

 
Wonder af R. J. Palacio. Oversat af Simon Hastrup. Udgivet af Alvilda i 2014, oprindeligt udgivet i 2012. Hørt på dansk, originalsproget er amerikansk. Lydbog hørt hos Mofibo.

"Jeg vil ikke prøve at beskrive, hvordan jeg ser ud. Hvad du end tror, så er det sikkert meget værre."
August “Auggie” Pullman blev født med et deformt ansigt, der har forhindret ham i at gå i skole. Indtil nu … Snart skal han begynde i en helt almindelig 5. klasse.
Det er aldrig nemt at være “den nye”. Især ikke, når man ser ud som Auggie. Men indeni er han som alle andre. Eller som han selv siger: "Den eneste grund til, at jeg ikke er helt normal, er, at folk ikke ser mig sådan."
R.J. Palacio har med WONDER skrevet en moderne klassiker. En morsom, livsbekræftende og ikke mindst rørende fortælling, der ikke er til at lægge fra sig.
Jamen hvor skal jeg overhovedet starte med denne her bog? I virkeligheden siger det det hele, at jeg mens jeg sad og lyttede til lydbogen på SDEs campus var jeg lige ved at bryde ud i tårer flere gange. Jeg grinte lidt for mig selv og sådan, men det er så sjældent at en bog rent faktisk rør mig til tårer. Men det gjorde Wonder flere gange og specielt hen mod slutningen af bogen. Både fordi jeg følte mig så ked af det på Auggies vegne og så magteløs og så irriteret over, at det virkelig er sådan vi opfører os over for dem, der er anderledes. Men nu og da også fordi jeg følte mig så berørt over de fine øjeblikke i bogen, hvor helt almindelig venlighed og medmenneskelighed skinner igennem og jeg blev helt varm om hjertet.

Man får et virkelig tæt indblik i Auggies liv og kommer helt tæt på hans tanker og følelser og det er bestemt også et af bogens allerstørste virkemidler: følelser. Man kommer med helt tæt på og Wonder viser så fint og så barskt hvordan både børn og voksne kan være ubetænksomme og såre hinanden uden at ville det. Og de kan være ondskabsfulde, fordi de er uforstående og det er nemmere at slå fra sig. Men der skal ikke meget til for at gøre en forskel og derfor er det bestemt et af de budskaber, jeg har taget med fra bogen, nemlig ideen om, at man skal vælge at være venlig. Vælge at være venlig i en situation, hvor man kan og når man kan. De mange følelser der er på spil i bogen er ikke kun fra Auggie, men også fra hans familie og venner, hans families venner og så videre. Det er faktisk ret genialt at bygge bogen op på den måde, for det er med til at understrege, at nogle gange er det ikke med vilje. Nogle gange kan børn virkelig være modbydelige overfor hinanden, og det er lige forkert og gør lige ondt om det er med vilje eller ej. En af de fortællerstemmer, der for alvor fik det til at stikke i mit hjerte var Auggies storesøster Via, eller Olivia og høre om, hvordan hun elsker sin lillebror så umenneskeligt stjernehøjt og alligevel kan man mærke, at hun føler sig overset, at det er hende, der må vige for at der er plads til Auggies behov og til alt den opmærksomhed han har brug for. Hun hader ham ikke for det, og det er heller ikke sådan det præsenteres. Tværtimod er Palacio rigtig god til at få en til at mærke, at hun virkelig elsker ham og vil gøre alt for ham. Men at der også skal være plads til Via. Jeg ved ikke hvorfor lige præcis den del gjorde mig så ked af det, men jeg blev glad for at alle de andre synvinkler var med, for de er med til at nuancere historien rigtig meget.

Følelser fylder hele bogen og der er mange af dem og jeg var slet ikke forberedt på, at den ville røre mig så meget som den gjorde. Og måske kan man mene, at Wonder er skrevet for at være følelsesrig og overstadig, men jeg håber virkelig ikke, at man vælger bogen fra på baggrund af de mange følelser. For der er et helt centralt og vigtigt budskab inden under og alle bør unde sig at læse Wonder og snakke om den. Snakke om hvad man har fået ud af den og vælge at være venlig over for andre. Møde dem med et smil og måske gøre en lille forskel.

1 kommentar: