tirsdag den 20. marts 2018

Den 5. bølge (Den 5. Bølge #1) af Rick Yancey

 
 Den 5. bølge (Den 5. bølge #1) af Rick Yancey. Oversat af Lars Bøgeholt Pedersen. Udgivet af Gyldendal i 2013, oprindeligt udgivet i 2013 med titlen The 5th Wave. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

De ved, hvad vi tænker.
De ved, hvordan de skal slå os ihjel.
De har taget alt, hvad der var værd at leve for.
Nu er de kommet for at tage alt, hvad der er værd at dø for.

Cassie er på flugt fra dem. Dem som ligner mennesker og som dræber alle på deres vej. Hun er overbevist om, at hun må klare sig selv, hvis hun vil holde sig i live. Indtil hun møder Evan Walker. Han bliver Cassies eneste håb for at redde livet - og sin lillebror. Men hvem er han? Hvad er han? Cassie må vælge: hun kan give op, eller hun kan stole på Evan og tage kampen op.
Den 5. bølge har spøgt på mine bogreoler virkelig længe og jeg nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at læse den. Og den er bestemt værd at læse. I en ret nær fremtid er verden meget, meget hurtigt gået under, et mystisk rumskib svæver over Jorden og spreder frygt og forvirring. Først forsvinder strømmen. Alt strømmen. Og derfra går det så hurtigt ned af bakke, at nærmest hele Jordens befolkning døde og resten lever i konstant frygt ofr det ukendte. For det uhyggelide svar på ”hvad sker der næste gang?”, et spørgsmål som det ikke lader til, at der kommer noget svar på.

Cassie bekymrer sig særligt meget om, hvad der vil ske næst. Hun har kun et mål og det er at finde sin lillebror igen. Til at begynde med er det lidt svært at følge med i, hvad der er sket med ham, men det bliver fortalt i et senere flashback, hvor man ikke kun får svar på det spørgsmål, men også ser igennem Cassies øjne og oplever hendes minder om tiden efter, at alting gik galt. Hendes mors død. Mange døde. Flugt til en flygtningelejr kun omtalt i hviskende toneleje. Og så da hendes bror blev taget væk og Cassie ladt tilbage alene.

Men Cassie er ikke alene. Ind i mellem bliver hendes fortælling af brudt af andre synsvinkler og jeg tror, Yancey har haft lidt for travlt med at gøre det mystisk hvem de er, for det er ret forvirrende og det tog mig lidt for lang tid at få ordentlig styr på de forskellige synsvinkler og hvilke kapitler der tilhørte de forskellige fortællere, eller den samme. Men selv om min forvirring var stor, så tror jeg, at det var nødvendigt at have de andre synsvinkler med, for ellers ville der være rigtig meget, der ikke gav mening. I stedet for den gode slags plottwists, hvor man kan mærke, at der har været hintet til det i det skjulte, tror jeg, at det i stedet ville føles som om det kom ud af det blå uden noget grundlag. Så hvis man som mig er lige ved at føle, at man burde give op, fordi man ikke kan holde rede i forvirringen, så vil jeg bare sige, at det bliver bedre. Meget bedre.

Der er en sjov detalje i Den 5. bølge, som jeg ikke kunne lade være med at bide mærke i, og som jeg har nævnt, når jeg har talt om bogen efterfølgende. Det er nemlig det faktum, at Cassie ikke kun med ihærdig indsats forsøger at finde sin bror og nærmest ikke tænker på sig selv, men at hun midt i Jordens undergang og en totalt sammenfaldet civilisation bekymrer sig om noget helt så enkelt og alligevel så vigtigt som sine tamponer. Den lille pakke bliver omhyggeligt opbevaret sammen med de andre ejendele, der er vigtigst for hendes overlevelse. Den lille detalje gjorde mig så glad, fordi det er sådan en lille detalje, men det er så menneskeligt og så realistisk og det er noget, der alt for ofte bare forsvinder fra ungdomsbøger. Men hvis verden virkelig var ved at gå under og man på en eller anden måde forsøger at opretholde en eller anden form for eksistens, der minder bare lidt om den man havde før, så tror jeg virkelig, at det er noget, man ville bekymre sig om. I hvert fald som pige. Det fik mig til at grine lidt af Cassie, men på en eller anden måde også til at holde mere af hende. Desværre er det langt fra alle af karaktererne jeg har det sådan med, for det meste føltes de meget flade og det ærgrer mig.

Hen i mod slutningen af bogen hører den føromtalte forvirring mere eller mindre op, da fortællernes identitet ikke er så slørede længere og der bliver skruet op for tempoet og det hele sker så hurtigt, at det næsten flyder sammen. Jeg blev meget positivt overrasket over bogen og skal bestemt læse videre på et tidspunkt. Snart.

0 kommentarer:

Send en kommentar