tirsdag den 13. november 2018

BogForum 2018 - Bookhaul

Reklame. Jeg havde presseadgang til BogForum. Det betyder at jeg har fået partoutbillet til adgang til messens tre dage. Resten har jeg selv stået for. Og bøgerne i dette indlæg har jeg selv købt.


En stor del af BogForum er naturligvis bogkøb og i denne her vlog fremviser jeg de bøger, jeg fik med hjem fra årets messe, plus nogle andre boglige goodies. Det er længe siden jeg sidst har lavet et vlog-indlæg og jeg tror, jeg vil se mig om efter et nyt redigeringsprogram, da det jeg har irriterer mig grænseløst. Jeg regner med at bringe flere vlogs til bloggen og gøre mere ud af min YouTube kanal til næste år, så der kommer nok et redesign af thumbnails, intro/outtro og hvad jeg ellers kan finde på i forbindelse med et nyt design til bloggen. 

Fik I noget spændende med hjem fra årets messe?

fredag den 9. november 2018

BogForum 2018 - Min weekend


Reklame. Jeg havde presseadgang til årets BogForum, hvilket betød, at jeg har fået partoutbilletten til indgang til messens tre dage. Alt andet har jeg selv stået for.

* Bøger markeret med stjerner er anmeldereksemplarer fra det respektive forlag.

Jeg har valgt, at jeg kun kommer til at lave et indlæg om min weekend på BogForum i år, og derefter et separat indlæg med de bøger, jeg fik købt. Dels fordi det snart er ved at være nogle uger siden BogForum løb af stablen og dels fordi jeg ikke har lyst til at spamme jer med indlæg - og på denne her måde er jeg også sikker på, at jeg ikke midt i praktik og NaNoWriMo får overset en dag eller glemt at udgive et indlæg. Det her indlæg bliver sikkert meget langt, det håber jeg I er okay med. 

torsdag den 8. november 2018

Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco


Hunting Prince Dracula (Stalking Jack the Ripper #2) af Kerri Maniscalco. Oplæst af Nicola Barber. Udgivet af James Patterson i 2017. Lyttetid: 11 timer og 57 minutter. Lydbog lånt igennem bblioteksappen Libby.

Læs min anmeldelse af den første bog her: Stalking Jack the Ripper.

In this New York Times bestselling sequel to Kerri Maniscalco's haunting #1 debut Stalking Jack the Ripper, bizarre murders are discovered in the castle of Prince Vlad the Impaler, otherwise known as Dracula. Could it be a copycat killer...or has the depraved prince been brought back to life?

Following the grief and horror of her discovery of Jack the Ripper's true identity, Audrey Rose Wadsworth has no choice but to flee London and its memories. Together with the arrogant yet charming Thomas Cresswell, she journeys to the dark heart of Romania, home to one of Europe's best schools of forensic medicine...and to another notorious killer, Vlad the Impaler, whose thirst for blood became legend.

But her life's dream is soon tainted by blood-soaked discoveries in the halls of the school's forbidding castle, and Audrey Rose is compelled to investigate the strangely familiar murders. What she finds brings all her terrifying fears to life once again.
I Kerri Maniscalcos anden bog, følger vi denne gang Audrey Rose og Thomas Cresswell i Rumænien, ikke ret lang tid efter den heftige slutning på Stalking the Jack Ripper. I princippet er det lidt af det samme, vi får her i Hunting Prince Dracula, men alligevel også meget anderledes. Det er som om Audrey Rose ikke kan slippe for de mest uhyggelige, grusomme mord, der lader til at have forfulgt hende helt fra London til Rumænien og det, der skulle have været hendes store drøm - at få lov til at studere palæontologi - bliver nærmest umuligt. Dels fordi hun forståeligt nok er hjemsøgt af Ripper-sagen, som i kraft af den skyldiges identitet er blevet mørklagt og i omverdenens øjne stadig er uopklaret. Men også fordi hun også her kæmper imod en tidstypisk, men forstokket opfattelse af kvinder og kvindeligt hysteri, hvilket ikke gøres bedre af Thomas' håbløse, bagvendte og meget klodsede forsøg på at hjælpe der ender med at få hende til at føle sig kontrolleret og ydmyget. Og så fordi der allerede inden hun ankommer til instituttet sker endnu et mord, og snart dukker morderen også op på instituttet.

Det hele blander den mytiske fortælling om Vlad den Tredje, også kendt om Vlad the Impaler, også kendt som Dracula og de historiske begivenheder, der ligger bag ved mytens opståen. Da jeg ikke selv kender ret meget til Vlad the Impaler og hans forbindelse til Dracula-myten, fandt jeg den del af historien virkelig fascinerende, og især de mange hemmelige rum under slottet var skræmmende at høre om på lydbog. Faktisk måtte jeg stoppe på et tidspunkt, da beskrivelserne af nogle særligt store edderkopper fik mig til at gyse over hele kroppen og gav mig en fornemmelse af at noget også kravlede på mig. Jeg er ret vild med den historie, Kerri Maniscalco fortæller i denne her bog, og denne her gang havde jeg ikke regnet løsningen ud på forhånd. Faktisk blev jeg meget overrasket over den, og fandt den en anelse dramatisk. I sidste ende kunne jeg dog faktisk ret godt lide slutningen på historien, også det at det slet ikke går som Audrey Rose havde forestillet sig. Jeg glæder mig til at følge med i hendes og Thomas' næste eventyr som tager dem med til Amerika, og på at se hvordan deres forhold udvikler sig.

Jeg har det nemlig ret sos-so med romancen i denne her serie. Jeg kan virkelig godt lide det faktum, at selv om Thomas Cresswell gerne vil støtte Audrey Rose i hendes uafhængighed og hendes ligeværd, så er han til tider en kæmpe idiot omkring det. Han føles meget mere ægte end når en kvinde, der ikke vil "indordne" sig under samfundets normer møder og forelsker sig i den ene mand, der har præcis moderne samme holdning som hende. Thomas prøver, og fejler igen og igen, men jeg tror på at han har hjertet på rette sted. Det er lidt lige som jeg havde det med Audrey Rose i den første bog - jeg sætter pris på at den moderne holdning, de har, ikke afholder dem fra også at være tidstypiske, Aurey Rose fra at være "traditionelt" feminin - personligt holdt jeg virkelig meget af hendes breve til sin kusine omkring både Thomas, mordmysteriet og kjoler - og Thomas fra at være en velmenende, men stadig arrogant mand. Jeg er vild med den udvikling de begge to gennemgår i denne her bog, og jeg er ret spændt på hvad det betyder for den næste bog og for deres indbyrdes forhold.

Hunting Prince Dracula blander historiske fakta og myter og mordmysterier med fantastiske karakterer, fascinerende romance og ikke mindst virkelig smukke beskrivelser af naturen, og snart lige så grusomme beskrivelser af menneskelige uhyrligheder. Jeg er stadig imponeret over Maniscalcos skrivestil og fortælleevne og nyder at høre hendes bøger blive læst op af Nicola Barber, der gør det så godt. Jeg kan kun anbefale serien, der også skal hjem og stå på min reol i fysisk form.

mandag den 5. november 2018

NaNoWriMo 2018


Det er snart tradition. November betyder NaNoWriMo og efter et meget langt år, hvor specialet har fyldt en del og jobsøgning fylder nærmest endnu mere nu, har jeg virkelig set frem til dette kreative pusterum. Også selv om NaNoWriMo hvert år er hårdt, en kamp mod en selv og ens overspringshandlinger for at nå et egentlig ret arbitrært mål. 50.000 ord, nogle gange er det en roman, nogle gange er det en halv. Men formålet med NaNoWriMo er at skrive, ikke skrive perfekt. Og jeg er glad for at være i gang igen. I år deltager jeg i NaNoWriMo, i år er det 6. år i træk og jeg fatter ikke, at det allerede er så mange. Jeg er vild med vanviddet, med hastige fingre der spurter hen over tastaturet, med skrivemøder og plotdiskussioner. Og i november vil jeg blogge en masse, anmelde en masse skønne bøger og fortælle jer om mit BogForum eventyr fra i år.

Jeg kæmper ret meget med en følelse af håbløshed for tiden på visse fronter, især med hensyn til arbejde, hvor jeg ikke føler, jeg har rykket mig det mindste siden jeg blev færdiguddannet i sommers, selv om jeg selv har stået for at stable et virkelig interessant praktikforløb på banen. Mere om det en anden gang, for jeg vil gerne fortælle mere om det, når jeg har været der længere, og hvorfor det måske tager lidt tid fra bloggen. Men også i forbindelse med bloggen for at være ærlig. På mange måder tror jeg, det har påvirket bloggens tilstedeværelse i søgemaskiner og specielt i folks bevidsthed voldsomt, at jeg holdt specialepause. Men jeg er stadig glad for det valg, for det at skrive speciale var den hårdeste udfordring, jeg nogensinde har gennemført, det var benhårdt arbejde, tidskrævende og ligeså med ressourcer og havde jeg ikke valgt at sætte bloggen på pause, havde det indhold, jeg kunne have lavet, ikke været optimalt. Jeg ved med mig selv, at det var det rigtige valg at tage og jeg ville gøre det igen, hvis jeg skulle gøre det om, men det har også betydet, at det er som om, jeg er forsvundet fra manges opmærksomhed og jeg har kæmpet ret meget med en følelse af utilstrækkelighed og af måske ikke at være god nok til det, jeg så godt kan lide. Kombinationen af de to større områder af mit liv i en mindre krise har været svær at tackle, men jeg har en masse skønne mennesker omkring mig, som er med til at give mig blod på tanden og tro på at jeg kan.

Så derfor giver jeg den gas med NaNoWriMo ind i mellem jobsøgning og praktik. Jeg elsker at skrive igen og at fordybe mig i det, jeg nyder at være vendt tilbage til mit hjertebarn af en serie og jeg begynder at tro på, at jeg kan gøre noget seriøst med den snart. Jeg overvejer en kreativ overhaul af bloggens design og indhold, jeg tænker på at lave små juleprojekter af den hæklede slags og jeg nyder, at min praktik har betydet at jeg har brugt en hel dag på at lave juleudstilling. Jeg føler mig fuld af kreativ energi og masser af gå på mod. Jeg tør godt love, at bloggen ikke lukker lige med det første, og selv om det kan føles som om ingen følger med, så ved jeg, at det ikke passer. Jeg møder jævnligt folk, der har læst et indlæg jeg har skrevet og det gør mig altid så glad.

Jeg ved godt, at det her indlæg er lidt af en rodebutik og faktisk handler det ikke ret meget om mit NaNoWriMo projekt for i år. I stedet er det en slags hyldest til et kreativt outlet, jeg ikke vil være foruden. Til en chance for at sætte sig et helt vanvittigt mål og arbejde sig hen imod det. At få den historie ned på papir, som fylder så meget inden i og få åbnet op for alle de kreative sluser. Det her indlæg er både en snak om, hvorfor det har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, en kærlighedserklæring til kreativitet og skrivetrang, en tak til især min kæreste, som er god til at minde mig om mine sejre, når jeg kun ser mine nederlag. Det er en ærlig indrømmelse af at bloggens visninger og kommentarer lider under at jeg valgte at holde pause, men også en forståelse af at det tager tid at komme tilbage igen. Det her indlæg er måske rodet, men det er også sådan alting er lige nu. Og jeg skatter mit lille bogunivers højt, og har det stadig sjovt med at blogge om bøger for mig og for jer.

Hvad skal I lave i november? Juleforberedelser? Eller NaNoWriMo?

fredag den 26. oktober 2018

Hollow City (Miss Peregrine's Peculiar Children #2) af Ransom Riggs


Hollow City (Miss Peregrine's Peculiar Children #2) af Ransom Riggs. Udgivet af Quirk Books i 2014. 396 sider.
Læs min anmeldelse af den første bog her: Miss Peregrine's Home for Peculiar Children.

September 3, 1940.
Ten peculiar children flee an army of deadly monsters.
And only one person can help them - but she's trapped in the body of a bird.


The extraordinary journey that began in Miss Peregrine's Home for Peculiar Children continues as Jacob Portman and his newfound friends journey to London, the peculiar capital of the world. There, they hope to find a cure for their beloved headmistress, Miss Peregrine. But in this war-torn city, hideous surprises lurk around every corner. And before Jacob can deliver the peculiar children to safety, he must make an important decision about his love for Emma Bloom.

Hollow City draws readers into a richly imagined world of telepathy and time loops, of sideshows and shapeshifters - a world populated with adult "peculiars", murderous wights, and a bizarre menagerie of uncanny animals. Like its predecessor, this second novel in the Peculiar Children series blends thrilling fantasy with never-before-published vintage photography to create a one-of-a-kind reading experience.
Hollow City er efterfølgeren til Miss Peregrine's Home for Peculiar Children og i mine øjne er den endnu bedre end den første. Jeg kan nemlig virkelig godt lide det næsten tidsrejse-lignende perspektiv med at rejse frem og tilbage mellem loops og nutiden og selv om der er meget at holde styr på med hensyn til, hvor karaktererne befinder sig, så er Ransom Riggs god til at holde læseren i hånden og sørge for at der er tilstrækkeligt med information til, at man kan følge med.

En af de ting, jeg godt kan lide ved denne her bog er, at de sælsomme børn bliver udfordrede på deres opfattelse af både dem selv, men også verden omkring dem og normale mennesker. Især Emma tager det nært, når deres selvopfattelse bliver udfordret, men det er nogle virkelig gode spørgsmål der bliver stillet når en af de sælsomme giver udtryk for at de på en eller anden måde er mere værd at rædde fra bombardementet af London under Anden Verdenskrig end de normale mennesker, fordi de også bliver jaget af hollowgasts og lignende, mens vi møder to søstre hvoraf den ene er normal og den anden har en meget ukendt peculiaritet. Det er en ret lille detalje, men jeg bliver altid så glad af det, fordi det er med til at udfordre karakterer, der har været meget beskyttede og levet i deres egen boble, hvor de har kunnet opføre sig mere eller mindre som de har lyst til.

Og så bliver der introduceret et væld af nye karakterer, både normale mennesker, andre sælsomme mennesker end Miss Peregrines protegeer og ikke mindst sælsomme dyr. Jeg er vild med dem, de er så sjove, mens de på en måde også er tragiske. Og jeg håber, de vender tilbage senere i historien.

En stor del af plottet handler om at Jacob og børnene forsøger at redde Miss Peregrine fra at være fanget i fugleskikkelse for altid og det fører dem dels frem og tilbage i tid, på afveje til de sælsomme dyrs loop og dybt ind i London anno 1943 under bombardementerne. Og selv når man tror, man har gættet hvad der sker, hiver Ransom Riggs tæppet væk under sine læsere og jeg sad tilbage med en følelse af "åh nej, hvad nu?". For bogen slutter med mere end et overraskende twist og det hele bliver meget større end Jacob, Emma og de andre er klar over. Men de lader sig ikke sådan slå ud og selv om de har endnu større problemer end før, så er de i det mindste sammen og vil ikke stoppe for noget i verden når det kommer til at redde dem de elsker. Det betyder også, at de bliver nødt til at redde alle andre, både sælsomme og almindelige mennesker. Hvis de kan.

Efter min mening, og flere genlæsninger af bogen, er Hollow City ikke blot en værdig fortsættelse i serien, men den hæver niveauet. Alting bliver større, nogle af billederne bliver mere creppy, historien bliver mere indviklet, men karaktererne får lov til at udvikle sig og der er lagt op til en storslået finale på denne første trilogi.

torsdag den 25. oktober 2018

BogForum 2018 - Program


* Reklame. Jeg har partoutbillet til BogForum som presse. Det vil sige, jeg har ikke selv betalt for indgang til messens 3 dage, alt andet har jeg selv stået for.

Så nærmer vi os med hastige skridt, i år endnu hurtigere end normalt, fordi BogForum er rykket flere uger frem. Jeg hører til dem, der ikke er særligt begejstret for denne flytning, men jeg glæder mig nu alligevel helt vildt. De sidste par uger har jeg nørklet med transport, overnatning, programplanlægning og meget mere. Og i dag vil jeg dele nogle af de ting, jeg håber på at nå at opleve til BogForum i år. Det er ikke mit fulde program, men nogle udvalgte highlights. En ting er dog sikkert, mit program er langt mindre stramt end det har været de to foregående år, og det er jeg på en måde glad for. Det er ikke noget programmet, der har fået mig helt hyped denne her gang, men det følger også efter sidste års program hvor en af mine absolutte yndlingsforfattere, og personer generelt, kom. I år er mere afslappet og jeg glæder mig til bare at tulle rundt og nyde atmosfæren og komme hjem med en masse nye bøger.
I år til BogForum skal jeg...

... Have en tegning af Disney tegneren Flemming Andersen hos Egmont Publishing.

... Aflevere en kæmpe bogstak hos Læs for Livet.

... Høre Nanna Foss interviewe Malene Sølvsten på Tranescene 1.

... Være med til Harry Potter Quiz ved Gyldendal på Børnescenen.

... Høre Simona Ahrnstedt fortælle om sine bøger i Bogcaféen.

... Besøge Det Danske Edgar Allan Poe Selskabs stand. Sikkert flere gange.

... Høre Louise O'Neill fortælle om sin nyeste roman på SPOT Scenen.

... Høre Signe Fahl læse op af Elleskudt i Lyttesalonen.

... Høre Karen M. McManus fortælle om sine romaner på SPOT Scenen.

... Høre forskellige oplæg omkring de danske sprog og oversættelser.

... Måske købe julegaver. Eller gaver til min egen bogsamling.

Hvad skal du opleve på BogForum i år?

onsdag den 24. oktober 2018

Dorothy Must Die (Dorothy Must Die #1) af Danielle Paige


Dorothy Must Die (Dorothy Must Die #1) af Danielle Paige. Udgivet af HarperCollins i 2014. Ebog lånt igennem biblioteksappen Libby. 328 sider.
I didn't ask for any of this. I didn't ask to be some kind of hero. But when your whole life gets swept up by a tornado—taking you with it—you have no choice but to go along, you know? Sure, I've read the books. I've seen the movies. I know the song about the rainbow and the happy little blue birds. But I never expected Oz to look like this. To be a place where Good Witches can't be trusted, Wicked Witches may just be the good guys, and winged monkeys can be executed for acts of rebellion. There's still the yellow brick road, though—but even that's crumbling. What happened? Dorothy.
They say she found a way to come back to Oz. They say she seized power and the power went to her head. And now no one is safe. My name is Amy Gumm—and I'm the other girl from Kansas. I've been recruited by the Revolutionary Order of the Wicked, and I've been given a mission:

REMOVE The Tin Woodman's heart,
STEAL The Scarecrow's brain,
TAKE The Lion's courage,
And then—
DOROTHY MUST DIE!
Dorothy Must Die er en interessant bog. Jeg faldt over den i min søgen efter genfortællinger af eventyr. Som man måske kan regne ud er det en genfortælling af The Wizard of Oz. Eller rettere, det er en fortsættelse af historien, som vender op og ned på det, man kender fra den oprindelige historie. Jeg er faktisk ikke den store fan af historien om troldmanden fra Oz, og jeg har kun læst meget få af den ellers overraskende lange serie, og den eneste film jeg har set var ikke noget videre hit. Så derfor sprang jeg i første omgang over denne her bog, og jeg er virkelig glad for jeg alligevel gav mig tid til at læse den.

Danielle Paige vender nemlig op og ned på alting, så den søde og uskyldige Dorothy med sin snarrådighed og pæne lyseblå kjole bliver til den onde i Dorothy Must Die. Der er lidt svært for læseren præcis at finde ud af, hvad der har forsaget denne her enorme forandring, men forandret, det er hun. Og ikke kun hun, også de klassiske følgesvende, hunden Toto, Fugleskræmslet, Løven og Blikmanden er forandrede og ret så skræmmende. Jeg vil ikke afsløre for meget omkring handlingen, men helt klart understrege, at det ikke er en børnebog længere. På nogle punkter er Dorothys kendte følgesvende meget mere uhyggelige end hende, fordi det er meget mere ligetil. Der er ingen karakterer, der vil tale om hvad der er sket med Dorothy.

Det irriterer ikke kun læseren, men også hovedpersonen Amy Gumm. Som karakter er hun ret forskellig fra Dorothy i den oprindelige fortælling, selv om de ender med at blive fragtet til Oz på samme måde, endda fra samme stat. Men der slutter lighederne også mere eller mindre. Amy er vant til at blive nedgjort og overset, og det at hun pludselig står med ansvaret for hvad der sker med Oz i fremtiden er til at begynde med ikke noget, hun har det godt med. Heller ikke den mission, de insisterer på, at hun skal udføre. De som værende de tidligere onde, der nu kæmper imod Dorothys tyranni og endnu en gang får læseren til at sætte spørgsmål ved betegnelser som "wicked", "good", "evil" og lignende.

I sidste ende er jeg meget positivt overrasket over Dorothy Must Die og selv om jeg ikke synes, at sproget måske er det mest velskrevne, så var jeg meget opslugt af plottet og den måde, Paige vender alting rundt i et kendt univers. Og egentlig synes jeg ikke, at det er så meget en genfortælling af den originale historie, som det er en viderefortolkning, og meget Danielle Paiges egen. Jeg blev hurtigt glad for Amy, for hendes sarkasme og hendes viljestyrke. Og de mange overraskende afsløringer, både de positive og de mere grusomme var med til at fastholde min opmærksomhed. Det kan godt være, at Dorothy Must Die ikke er stor litteratur, men det er god underholdning og en velstruktureret historie med et væld af spændende karakterer. Det tegner godt for fortsættelsen af serien og jeg skal i hvert fald vide, hvad der sker efter denne bogs cliffhanger.

tirsdag den 23. oktober 2018

Tag Tuesday: Nightmare Before Christmas


"This is Halloween, this is Halloween, Halloween, Halloween, Halloween". Endnu en gang er det tid til et book tag og præcis som i sidste uge, så var jeg slet ikke i tvivl, da jeg faldt over denne her. Det er ikke særlig længe siden endda. Jeg er for nylig begyndt at følge en ny BookTuber, Brittany the Bibliophile, og har fundet det her tag hos hende. Tagget er inspireret af den nu 25-år gamle film, og jeg elsker den film ret meget. Jeg genser den gerne hvert år i løbet af oktober (og i november og nok også i december). Så hvad er mere passende her en lille uges tid før Halloween? Jeg har selv oversat spørgsmålene fra Brittanys video og alle her har lyst til at deltage, er så hjerteligt velkomne.

Sally: vælg en karakter, som elsker nogen højt og får dem til sidst.
Gilbert Blythe fra Anne fra Grønnebakken serien af L M. Montgomery. Jeg er bestemt ikke i tvivl om, at han har været vild med Anne Shirley lige siden de var børn, og så langt som jeg er nået i serien, lader det til at han endelig har fået hende. Og jeg kan egentlig godt lide, at mit svar er en dreng, for der er sikkert mange piger i litteraturen, der passer på dette her spørgsmål.

Jack: en karakter, der længes efter mere.
Audrey Rose Wadsworth fra Stalking Jack the Ripper af Kerri Maniscalco og resten af serien. Hun længes efter så meget mere end at være en pyntedukke af en "fin dame", og jeg er vild med at hun aktivt gør meget for at få det, hun længes efter.

Zero: en sidekick-karakter.
Det må være Pantalaimon fra Nothern Lights af Phillip Pullman og de andre bøger i serien. Egentlig er han ikke en decideret sidekick, men en stor del af Lyra selv, men han er min absolutte favorit sidekick-lignende karakter. Jeg elsker ham så højt, han er så fin og så sød.

Oogie Boogie: en bog med en styg skurk.
Hvis jeg skal tage en bog, jeg ikke har valgt til en af de andre spørgsmål, så vil jeg sige Coraline af Neil Gaiman. Den Anden Mor er uhyggelig og gav mig kuldegysninger at læse om. Og bogen var langt mere skræmmende end filmen, som jeg så lige bag efter.

Halloween town: en bog med et creepy tema.
Det må være en lille bog som The Sandman af E. T. A. Hoffmann, der handler om en mystisk figur der stjæler og sælger børns øjne. Og så er der et mordmysterie, en karakter der får et totalt mentalt sammenbrud og det konstante spørgsmål om hvorvidt hovedpersonen husker fortiden rigtigt. Jeg læste den til studiet og jeg læste den igen til readathon i weekenden og det er lige nervepirrende og "unsettling" hver gang.

Christmas town: en bog der giver dig en varm og fluffy følelse indeni.
Af bøger jeg har læst i de sidste måneder vil jeg vælge Fangirl af Rainbow Rowell. Det er absolut en af mine yndlingsbøger, og jeg blev så glad for at genlæse den i sommers og opdage, at jeg stadig følte mig glad af at læse den efter at have læst den efter flere år.

What is this?: En bog der overraskede dig.
Jeg var meget overrasket over, hvor godt jeg kunne lide Daughter of the Pirate King af Tricia Levenseller, for da jeg gik ind til den, havde jeg en fornemmelse af at den var meget trope-præget, men den var meget bedre end jeg ventede. Og jeg vil gerne have hele serien hjem til mig selv.

Kan du lide Nightmare Before Christmas? Er der andre film, du gerne genser op til Halloween/Allehelgensaften?

lørdag den 20. oktober 2018

Lad os læse natten væk | Dewey's 24-hour-readathon Oktober 2018


13:07 Om ikke så lang tid igen går det løs. Det er endnu en gang tid til Dewey's 24 timers readathon og for første gang i lang tid er jeg med igen. Jeg vil opdatere det her indlæg løbende i løbet af de næste 24 timers tid, så hvis man vil følge med i mit læsedøgn, kan man gøre det her. Selv har jeg også åbnet indlæg til virkelig mange skønne bloggeres indlæg, så jeg kan følge med i deres læsedøgn også.

Morgenen er gået med at sove længe, hvorefter kæresten lavede pandekager til morgenmad og jeg har lige så langsomt tullet rundt og gjort både bøger og snacks klar. I år har jeg valgt at købe meget få snacks, for det viser sig gang på gang, at jeg er virkelig dårlig til at spise mens jeg læser. Det er blevet til lidt frugt, især nu hvor man kan få mandariner og lidt chokolade. Og selvfølgelig min favorit til efterårets læsemaraton, slikstokke. Jeg ved godt, at der er mange uger til jul endnu, men jeg er simpelthen vild med dem. I stedet for har jeg sørget for at der er nok at drikke, så jeg har både te, varm kakao, iste og sodavand Jeg har fået lavet en timelang playliste på YouTube med ASMR og white noise/ambient noise videoer, der alle er fantasyinspirerede. Da jeg skrev speciale fandt jeg nemlig ud af, at de er rigtig gode for mig at have kørende i baggrunden. Playlisten findes i øvrigt her. Nu sidder jeg og tæller ned, mens jeg prøver på at beslutte mig for, hvilken bog, jeg skal starte med at læse.

Skal du læse med? Hvor kan jeg i så fald følge med i dit læsedøgn?


14:03 Så er startskuddet gået. Jeg har valgt at min første bog skal være A Darker Shade of Magic af V. E. Schwab. Jeg har hørt virkelig meget godt om den på BookTube og har lånt denne første bog i serien hjem fra biblioteket for at se, om det er noget for mig. Rigtig god læselyst til jer alle!

Antal sider læst: 0.
Antal bøger læst: 0.

16:51 Jeg har netop krydset 300 sider i A Darker Shade of Magic, og jeg har således kun 100 sider tilbage af min første bog. Nu er det dog lige tid til en halv times pause, for jeg er løbet tør for drikkevarer, og kunne egentlig godt tænke mig en kop te. Og så vil jeg følge op på de mange blogs, jeg følger med i og se hvordan det går for andre.nd til videre er bogen virkelig god, jeg er fascineret af de mange forskellige verdener og hvordan de er bygget op - og jeg er vild med Lila Bard!

Antal sider læst: 301.
Antal bøger læst: 0.

17:12 Så fik jeg kommenteret på en masse indlæg og set hvordan det går hos mange af mine medbloggere. Tevandet står og koger, og jeg er helt klar til at vende tilbage til Red London lige om lidt, når jeg har trævlet igennem mit Instagram-feed.

Antal sider læst: 301.
Antal bøger læst: 0.

18:05 Så fik jeg vendt den sidste side i  A Darker Shade of Magic og jeg har vitterligt nydt den. Jeg har givet bogen 4/5 stjerne og kan allerede nu sige, at jeg skal have skaffet alle 3 bøger til mit hjemmebibliotek. Faktisk kan jeg vist godt begynde at se mig om efter Victoria Schwab bøger generelt, for jeg kan virkelig godt lide hendes skrivestil.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg skulle læse Six of Crows af Leigh Bardugo næst, men ude i køkkenet er min kæreste begyndt at lave noget aftensmad til os, så jeg tror jeg tager en af mine korte bøger inden maden og ser, om jeg kan nå at blive færdig med den inden vi skal spise.

Antal sider læst: 400.
Antal bøger læst: 1.

18:57 Jeg nåede lige at blive færdig med min anden bog, jeg valgte Lot No. 249 af Arthur Conan Doyle. Det var en fascinerende lille historie om mord, mumier og de mørke sider af mennesker, man kan finde hvis man leder efter.

Nu vil jeg nyde den afstensmad min dejlige kæreste har gidet lave til mig og bagefter læse nogle flere blogs, inden jeg vælger min tredje bog.

Antal sider læst: 451.
Antal bøger læst: 2.

19:36 Det er allerede ved at være godt mørkt udenfor, så det er svært at tage nye billeder til indlægget nu, fordi lyset er så dårligt og selvfølgelig har jeg ikke nået at gøre det på forhånd. Efter at have fået noget at spise, har jeg været forbi en masse blogs og læse opdateringer. Der er gang i virkelig mange gode bøger og jeg hepper på jer alle sammen. Jeg skal til at starte på min tredje bog, og valget er faldet på Six of Crows af Leigh Bardugo. Jeg elskede Grisha-trilogien, og Six of Crows duologien foregår i samme univers og får endnu mere ros alle steder fra. Jeg ser frem til de næste par timer i selskab med Kaz Brekker og resten af holdet.

Antal sider læst: 451.
Antal bøger læst: 2.

23:15 Jeg har slet ikke lagt mærke til hvor sent det allerede er blevet, jeg er fuldstændig opslugt af Six of Crows. Jeg har glædet mig til at vende tilbage til universet og det er så fedt at se andre sider af det. Men bogen er ikke så hurtigt læst og jeg kan godt mærke, at jeg begynder at blive lidt træt. Jeg har omkring 100 sider tilbage af bogen, og tør næsten ikke læse videre af frygt for hvordan det skal ende. Jeg kan vist godt tilføje denne og den næste bog til min ønskeliste. Nu har jeg sagt godnat til min kæreste, fået fyldt op på forsyningerne og er klar til at læse videre.

Antal sider læst: 807.
Antal bøger læst: 2.

00:11 Hold nu fast! Jeg er vild med Bardugos Grisha-univers og selv om det har taget mig lidt længere tid end jeg håbede, så er jeg så glad for at jeg valgte at læse Six of Crows. Det var på tide.

Jeg tror, min næste bog bliver noget lidt lettere, men jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Valget står mellem endnu en bog fra Little Black Classics serien eller den næste bog i Louise Haibergs Død Verden trilogi.

Er I stadig vågne?

Antal sider læst: 916.
Antal bøger læst: 3.

01:34 Jeg valgte at læse Louise Haibergs Utopia som den næste bog. Det er bog 2 i hendes zombie-serie Død Verden og jeg kan godt lide den. Jeg synes den er bedre end den første og i det hele taget stiller serien nogle spændende spørgsmål om hvad et monster er. Der er nok at vælge imellem i Død Verden, og måske også dem, man ikke ser komme. Jeg har dog lige som med den første en følelse af at den er meget uafsluttet og jeg kan ikke helt finde ud af om det er mere én bog delt i tre, end en trilogi. Under alle omstændigheder vil jeg springe direkte videre til den tredje og sidste Død Verden bog, Håb, og håber på at blive færdig med den inden jeg falder i søvn. Lejligheden er stille, jeg kan høre min kæreste sove ovenpå og min white noise playliste er derfor kommet i høretelefonerne, så jeg ikke vækker ham. Søvnen er ikke for alvor begyndt at melde sig endnu, men jeg ved af erfaring, at den kan komme meget pludseligt til readathon.

Antal sider læst 1.172
Antal bøger læst: 4.

02:34 Og bare sådan lige pludselig nåede vi halvvejs igennem dette læsedøgn. Nu vil jeg gå i seng. Jeg har fået færdiglæst Håb af Loiuse Haiberg og jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne længere. Jeg ve ikke rigtig hvor længe, jeg vil sove, men forhåbentlig får jeg tid til noget læsning når jeg vågner igen.

Fortsat god læselyst - og sov godt til dem der også vil sove.

Antal sider læst: 1.460
Antal bøger læst: 5.

07:47 Jeg fik sovet et par timer mere end jeg måske ellers ville, for jeg vil gerne være frisk efter readathon også, da jeg har noget jeg skal. De betyder også, at jeg kan læse til omkring kl 10, 10:30 og derfor vælger jeg at læse mine korte bøger her til morgen.:Green Tea and Sheridan Le Fanu og The Sandman af E. T. A. Hoffman.

Antal sider læst: 1.460.
Antal bøger læst: 5.

09:22 De to bøger er blevet færdiglæst meget hurtigt og selv om der er gået knap 20 timer af dette læsedøgn, har jeg besluttet  mig for at i stedet for at begynde på en ny bog, jeg ikke kan nå at læse færdig, så vil jeg i stedet stoppe nu, spise noget morgenmad og gøre mig klar til i dag. Det har været så skønt at være med igen, men nu vil jeg sætte rundstykker til Søren og jeg i ovnen og måske lave en kop morgente.

Jeg har fået læst 7 af de 9 bøger, jeg havde lagt i min ambitiøse TBR, så jeg er virkelig godt tilfreds. Derudover har bøgerne været overveje gode, med en del 4 hjerter og en enkelt 5 hjertet bedømmelse. Anmeldelserne kommer efter BogForum. Tak for en hyggelig lørdag - jeg  glæder mig allerede til at se om jeg kan være med til foråret igen.

Antal sider læst: 1.566.
Antal bøger læst: 7.

Fortsat god læselyst til dem, der tager de sidste 4 timer med!

tirsdag den 16. oktober 2018

Tag Tuesday: Peculiar


Endnu en gang er det tid til et book tag, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at besvare det her tag. Jeg faldt over det ved et tilfælde, mens jeg sad og så en lang playliste af BookTube-videoer, og da jeg er i gang med at genlæse serien for at have den i frisk erindring til den nye og fjerde bog, så var det ikke særlig svært at vælge, at jeg i dag vil besvare JesseTheReaders Peculiar book tag. Det er inspireret af karaktererne og dele fra den første bog, og jeg synes det er helt perfekt. Jeg har selv oversat spørgsmålene. Hvis man kun har set filmen, vil jeg dog lige sige, at jeg ikke har skrevet forkert, i filmen har de byttet om på Emma og Olives evner (og gjort Olive en hel del ældre, hvilket jeg ikke forstår) og tagget er kun baseret på bogen.

Abandoned house: en bog, du gav op på, men valgte at give en chance til og endte med at elske.
Jeg har fortalt historien før her på bloggen, men sådan gik det faktisk med det, der i dag er min yndlingsbog. Jeg gav op på den første Ringenes Herre bog i dansk oversættelse og gav den først en ny chance flere år senere. Heldigvis.
Vintage photographs: en bog, du gerne vil se i en illustreret udgave.
En gang ville mit svar have været Harry Potter, men så begyndte de rent faktisk at blive udgivet i illustrerede udgaver. Så tænkte jeg, at det ville være virkelig fedt at se Rick Riordans Percy Jackson illustreret, og har for nylig set at den første bog allerede er kommet i sådan en udgave. Så jeg er umiddelbart lidt på bar bund. En del af mig ville sige Lord of the Rings, men på den anden side har vi nogle fantastisk filmisk smukke film baseret på de bøger, og mange af de andre Middle-Earth værker er også med illustrationer i, omend det ikke er decideret illustrerede udgaver. Og så slog det mig, det ville være usandsynlig flot at se Inkheart-trilogien af Cornelia Funke illustreret. Det ville sikkert være lige så magisk og eventyrligt som historien.

Loop: en serie, du ikke ville have noget imod at læse i et loop, igen og igen og igen og igen.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse The Lord of the Rings, men ligefrem at læse den igen og igen lyder intimiderende. På den anden side ville det være en rig mulighed for at opdage nye dybder. Men mit svar må være Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo. For det første er det en ualmindeligt lang serie, så der er meget at komme igennem, hvilket måske vil mindske følelsen af gentagelse, og for det andet så er det en skøn serie at forsvinde ind i igen og igen.

Peculiar children: en karakters evner. du gerne vil have selv.
Det der med overnaturlige evner lyder altid fedt i starten, når man opdager alle de ting man kan gøre, men det er også som om der efterhånden kommer flere og flere problemer med i det, når en serie skrider frem ad. Men jeg ville egentlig bare gerne være i stand til at bruge magi ligesom Harry Potter, Hermione Granger og Luna Lovegood med mange, mange flere i Harry Potter serien.

Miss Peregrine: din yndlingskarakter, der er en leder.
Når jeg tænker på ledende karakterer, så falder min første tanke på dem, der måske ikke ligefrem er ledere fordi de er mægtige og store, men fordi omstændighederne er som de er og de har et brændende ønske om at gøre det rigtige. Som for eksempel Magnus Chase, Harry Potter eller Jess Brightwell.

Jacob: din yndlingshistorie hvor et normalt barn opdager en magisk verden.
Det er svært ikke med det samme at sige Harry Potter, men jeg vil udfordre mig selv lidt og se på, hvad der ellers er at vælge imellem. Og egentlig er det ikke særligt svært, jeg er nemlig ikke i tvivl om, at mit svar på det her spørgsmål må være Boris Hansens Panteon-saga. Hver bog i serien overgik den forrige og der er så mange ting, jeg kunne sige om serien, at jeg vil nøjes med at sige, at det er en af mine absolutte favoritter.

Emma: en "fierce and fiery" karakter (fyrig, om man vil).
Jeg vil egenlig gerne sige Emma selv, og ikke på grund af hendes evner, men hendes temperament. Det er ikke så tit, at jeg støder på en større kvindelige rolle i en YA-roman, som får lov til at være fordømmende, bitter, hovmodig og bliver udfordret på sine fejl. Jeg holder utroligt meget af hende selv om hun er alle de ting, for hun er også modig, lidt af en leder, og selv om hun ikke er lige så moderligt omsorgsfuld som Bronwyn, er hun heller ikke hensynsløs.

Millard:en bog der tilsyneladende er usynlig, men bør læses af flere.
For mig er svaret straks Gabi, A Girl in Pieces af Isabel Quintero. Jeg læste denne ret oversete YA-roman til mit bachelorprojekt for 2½ år siden og jeg tænker stadig på den nu og da. Men jeg har aldrig rigtig hørt andre nævne den.

Olive: en bog, der fløj til toppen af din TBR, da du købte den.
Jeg kan kun svare Den Tiende Trone af Boris Hansen, som jeg kastede mig over og begyndte at læse allerede samme aften, som jeg havde købt den. Hurtigere kan det næsten ikke gøres.

Hugh: en bog der "stikker" og skaber mange følelser.
Wonder af R. J. Palacio, jeg tror aldrig jeg kommer mig helt over den bog.

Enoch: uden at spoile noget, hvilken karakter ville du bringe tilbage fra de døde.
Det er straks værre. Jeg vil altid være utilfreds med, at Sirius Black døde i Harry Potter, men der er så mange karakterer, jeg ville ønske levede. Jeg var ikke spor tilfreds med slutningen af Divergent-trilogien på grund af det dødsfald, der skete der og jeg havde slet ikke set det komme, at en af mine yndlingskarakterer dør i bog 2 af Sarah J. Maas' Throne of Glass-serie. Det er vist så tæt jeg kan komme på det uden at spoile noget.

Bronwyn: en fysisk stærk karakter.
Ud over Bronwyn selv, som jeg egentlig sagtens kunne svare, da jeg virkelig godt kan lide hende, så springer en karakter som Tyson, kyklopen fra Percy Jackson serien. Det er sværere end jeg havde forventet at komme i tanke om en decideret fysisk stærk karakter.

Hollowgast: en bog du læste, der føltes som et fejlslagent eksperiment.
Det er længe siden, at jeg læste den, men jeg er enig med Jesse The Readers svar. Andrew Smiths mærkværdige roman The Grasshopper Jungle, der vitterligt handler om et fejlslagent eksperiment som to teenagedrenge ved at uheld får ødelagt, så jorden hastigt overtages af kæmpemæssige dræbergræshopper. Jeg får kuldegysninger alene ved tanken om det. Samtidig var der rigtig meget i bogen omkring seksualitet og kærlighed, men udførelsen af bogen forvirrede mig så meget og jeg var meget skeptisk, da jeg havde læst den færdig. Jeg er heller ikke længere sikker på, at jeg ejer den.

Wights: en bog, der har "slugt" en masse troper fra andre bøger.
Kollision af Gail McHugh har slugt virkelig mange troper fra (erotic) romance-genren, men udførelsen var ikke den bedste. Generelt har jeg svært ved at komme i tanke om en trope-heftig bog jeg har læst, men jeg kan ikke komme uden om at både Throne of Glass-serien og A Court of Thorns and Roses-serien af Sarah J. Maas benytter sig af mange troper.


Jeg håber, I har fundet det er tag sjovt, jeg synes i hvert fald det har været sjovt at besvare og jeg håber, at der er nogen derude, der kunne tænke sig at være med. Jeg har ikke rigtig styr på, hvem der er interesseret i denne her serie, men hvis du skulle have lyst til at besvare tagget, må du meget gerne linke til din besvarelse i kommentarerne, så jeg kan se det. Eller bare svar på et at spørgsmålene i kommentarfeltet.

mandag den 15. oktober 2018

Lad os læse natten væk | Readathon TBR


På lørdag er det tid for efterårets 24 timers readathon, og jeg glæder mig. Jeg sprang over sidste år grundet praktik, og i foråret skrev jeg speciale og havde værket tid eller overskud til at tage en weekend ud til at læse. Og jeg har savnet det, jeg glæder mig faktisk ret meget til på lørdag. I dag vil jeg vise de bøger frem, jeg har planer om at læse, næsten alle er fra min oktober TBR, men det skyldes faktisk at de kom på den liste, fordi jeg allerede havde en ide om, at jeg ville læse dem til readathon. Jeg har endnu ikke planlagt en rækkefølge, jeg vil læse dem i, det bliver mere efter humør.

Lot No. 249 (Little Black Classics #121) af Arthur Conan Doyle. 51 sider.
From the master of the detective story and creator of Sherlock Holmes, the first every tale to feature a supernatural Egyptian mummy.
 
The Sandman (Little Black Classics #108) af E. T. A. Hoffmann. 53 sider.
Stealer of children's eyes, the sinister Sandman is one of the most famous creations from the dark gothic imagination of German Romantic E. T. A. Hoffmann.
White Nights (Little Black Classics #118) af Fyodor Dostoyevsky. 113 sider.
Two devastating Russian stories of solitude, unrequited love and depravity from beyond the grave.

Green Tea (Little Black Classics #90) af Sheridan Le Fanu. 53 sider.
From the pioneer of horror fiction, this tale of a clergyman tormented by a demonic creature is one of the greatest Victorian ghost stories. 
Utopia (Død Verden #2) af Louise Haiberg. 256 sider.
Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Håb (Død Verden #3) af Louise Haiberg.  288 sider.
Nera finder et formål. Hun vælger at rejse ud sammen med vampyrelverne for at redde mennesker. Men den døde verden har ændret sig. Zombierne er farligere end nogensinde, selv hvis man rejser med vampyrelvere. Vil de finde mennesker og nå sikkert tilbage til Vita? Eller er håb, viljestyrke og kærlighed ikke nok?

Library of Souls (Miss Peregrine's Peculiar Children #3) af Ransom Riggs. 458 sider.
The adventure that began with Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children and continued in Hollow City comes to a thrilling conclusion with Library of Souls. As the story opens, sixteen-year-old Jacob discovers a powerful new ability, and soon he’s diving through history to rescue his peculiar companions from a heavily guarded fortress. Accompanying Jacob on his journey are Emma Bloom, a girl with fire at her fingertips, and Addison MacHenry, a dog with a nose for sniffing out lost children.
They’ll travel from modern-day London to the labyrinthine alleys of Devil’s Acre, the most wretched slum in all of Victorian England. It’s a place where the fate of peculiar children everywhere will be decided once and for all. Like its predecessors, Library of Souls blends thrilling fantasy with never-before-published vintage photography to create a one-of-a-kind reading experience.
 
 
A Darker Shade of Magic (Shades of Magic #1) af V. E. Schwab. 400 sider.
Kell is one of the last Antari—magicians with a rare, coveted ability to travel between parallel Londons; Red, Grey, White, and, once upon a time, Black. Kell was raised in Arnes—Red London—and officially serves the Maresh Empire as an ambassador, traveling between the frequent bloody regime changes in White London and the court of George III in the dullest of Londons, the one without any magic left to see.
Unofficially, Kell is a smuggler, servicing people willing to pay for even the smallest glimpses of a world they'll never see. It's a defiant hobby with dangerous consequences, which Kell is now seeing firsthand. After an exchange goes awry, Kell escapes to Grey London and runs into Delilah Bard, a cut-purse with lofty aspirations. She first robs him, then saves him from a deadly enemy, and finally forces Kell to spirit her to another world for a proper adventure. Now perilous magic is afoot, and treachery lurks at every turn. To save all of the worlds, they'll first need to stay alive.


Six of Crows (Six of Crows #1) af Leigh Bardugo. 465 sider.
Ketterdam: a bustling hub of international trade where anything can be had for the right price–and no one knows that better than criminal prodigy Kaz Brekker. Kaz is offered a chance at a deadly heist that could make him rich beyond his wildest dreams. But he can’t pull it off alone…
A convict with a thirst for revenge.
A sharpshooter who can’t walk away from a wager.
A runaway with a privileged past.
A spy known as the Wraith.
A Heartrender using her magic to survive the slums.
A thief with a gift for unlikely escapes.

Six dangerous outcasts. One impossible heist. Kaz’s crew is the only thing that might stand between the world and destruction—if they don’t kill each other first.


I alt er min liste på 9 bøger og 2.137 sider, hvilket ligger ret godt i mellem det, jeg tidligere har læst de foregående år. I år kan jeg dog ikke læse alle 24 timer, da jeg skal noget søndag middag, men jeg ser alligevel frem til at være med resten af tiden og bare nyde at læse. Jeg kommer som altid til at lave et indlæg på dagen, hvor jeg vil opdatere løbende med hvordan det går med læsningen og mine umiddelbare tanker omkring de læste bøger. Ellers kan man også følge med i mine opdateringer på Instagram, Goodreads og Twitter.
 

Skal du deltage på lørdag? Har du læst en af bøgerne på min TBR?

lørdag den 13. oktober 2018

Inkheart (Inkworld #1) af Cornelia Funke


Inkheart (Inkworld #1) af Cornelia Funke. Oversat af Anthea Bell. Udgivet af The Chicken House i 2011, først udgivet i 2003 med titlen Tintenherz. Læst på engelsk, originalsproget er tysk. 544 sider.
Meggie loves books. So does her father, Mo, a bookbinder, although he has never read aloud to her since her mother mysteriously disappeared. They live quietly until the night a stranger knocks at their door. He has come with a warning that forces Mo to reveal an extraordinary secret - a storytelling secret that will change their lives for ever.
Hvis nogen spørger mig efter en bog, der handler om bog-elskere og læsekærlighed, så er mit første bud altid Inkheart af Cornelia Funke. Det er klart fra starten af, at bogen er gennemsyret af en kærlighed til bøger, bøger som samleobjekter, bøger som verdener, bøger som studie, som arbejde, som fritidsbeskæftigelse, bøger som virkelighedsflugt og virkelighedsforståelse. Og det gør mig altid glad at læse Inkheart og lade mig opsluge af det magiske univers. Ironisk nok.

I Inkheart møder vi 12-årige Meggie Folchart, der er vokset op mellem bøger hele sit liv. Hendes far er bogbinder, men i Meggies øjne er han nærmere en bogdoktor, der giver slidte bøger nyt liv. Og det er ikke overraskende at det er en bog, der fører Meggie ud på et eventyr, der er en bog værdig. En dag dukker der nemlig en mystisk mand op ved det lille hus, hvor hun og hendes far bor. Hendes far kalder ham Dustfinger, og Meggies nysgerrighed er straks pirret. Den næste dag beslutter faren at de skal tage hen til en fjern tante til Meggies mor, men selv om Meggie hurtigt regner ud, at det er en flugt fra nogen, Dustfinger måske også er på flugt fra, nytter det ikke noget. Og fra tantens hus tager de fremmede mænd Meggies far og en bog. En forkert bog.

Det viser sig nemlig, at Meggies far har en ganske særlig evne: når han læser højt kan han læse karakterer ud af bogen. Det lyder magisk og de fleste vil måske i første omgang ønske de kunne det samme. Men det er ikke alt sammen lykkeligt, den fremmede karakter hører ikke hjemme i Meggies verden, men hendes far kan ikke læse dem hjem igen. Og når én karakter bliver læst ud af en bog, vil en anden person i stedet blive læst ind i den. Sådan forsvandt Meggies mor, da Meggie var tre år gammel og Dustfinger, Capricorn og Basta blev læst ud af den mystiske bog "Inkheart". Capricorn vil udnytte farens evne til sin egen fordel, og mens Meggie, faren Mo og tanten Elinor på skift forsøger at redde hinanden, møder de også forfatteren til "Inkheart" Fenoglio og en længe savnet person. Det viser sig, at Mos evne ikke er så unik, som alle hidtil har troet og spørgsmålet er, hvordan historien vil ende.

Inkheart er vidunderlig fantasy, der på en mærkelig måde er stedløs og tidløs. Til tider får jeg en opfattelse af at bogen foregår i en historisk tidsperiode, men med både biler, telefoner, elektricitet og lignende, er det måske alligevel ikke så længe siden. Den verden, Dustfinger og de andre kommer fra, er magisk beskrevet og lyder som et eventyrligt og farligt sted, men ultimativt fuld af magi. Men som læsere ser vi den ikke. Ligeledes er det ret vagt hvor bogen foregår, der bliver nævnt at tanten Elinor bor et sted i Italien, og det øde bjerglandskab, det meste af handlingen foregår i, kunne godt tyde på det. Plottet bevæger sig hurtigt og karaktererne er fascinerende. Meggie, vores hovedperson, har været en af mine yndlingskarakterer siden jeg læsten Inkheart første gang, og den slags både børn og voksne kan holde af og identificere sig med. Intet er meget vigtigt for hende end hendes far, eller familie i det hele taget, men hun er nysgerrig, på jagt efter sit eget eventyr som et af dem, hun har læst så mange af i sit korte liv. Af andre karakterer sidder de, der er kommet ud af bøgerne, altid fast hos mig, og selv om jeg bliver mere og mere frustreret over Dustfinger og mere og mere vred på ham jo længere hen jeg kommer i bogen, så kan jeg ikke lade være med at håbe, han finder en lykkelig slutning alligevel uden at tage den fra en anden. Man siger at en historie kun er så god som dens skurk, men for mig er det ikke Capricorn, der er den mest uhyggelige skurk, det er hans håndlanger Basta. Men det er også ham, der bliver brugt mest i historien, ham der jagter Meggie og de andre og hjemsøger deres nattesøvn med hans sadistiske trusler og truende adfærd.

I stedet er det, der fanger ved bogen, det unægtelige eventyr. Ikke som i prins og prinsesse og "kærligheds første kys" og "happily ever after", men som i det engelske "adventure". Der er spænding hele vejen igennem, en magisk kvalitet der især ligger i sproget og jeg er imponeret over det, for bogen er originalt skrevet på tysk, men jeg har kun læst den engelske oversættelse. Det er sjældent, i min erfaring, at en oversættelse har sådan en sproglig kvalitet, men i Inkheart er jeg ikke i tvivl. Det er den slags eventyr, der suger sin læser ind og holder den fast, til historien er slut. For mig er det en perfekt efterårsbog, en god, lang, magisk fortælling om familie, mod, historier, bedrag, ildslugere og bøger til en hastigt mørkere aften og en kop varm kakao.

torsdag den 11. oktober 2018

En kærlighedserklæring #1



I dag handler det om bogdesign. Eller mere præcist om en detalje, som jeg er begyndt at holde mere og mere af. Jeg er også begyndt at se mere og mere til det og specielt med de mange "collector's edition", eksklusive udgaver og meget andet. Nemlig farvede sider, eller det er på engelsk oftest bliver kaldt "sprayed edges" eller "stained edges", eller endda "colored edges". Der er mange ord for at sige det samme, nemlig at siderne er farvede rundt i kanten.

Jeg kan godt lide det ekstra, det tilføjer til en bogs design og har efterhånden fået samlet mig en lille samling. De nyeste af dem har jeg fået i min FairyLoot bokse, der de sidste fire måneder har haft bøger med farvede sider, og i flere forskellige farver, en ting jeg vil vende tilbage til. Og så selvfølgelig de nye House-editions af Harry Potter bøgerne i grønne Slytherin farver. Jeg glæder mig til den dag, jeg har samlet alle syv bøger i den udgave, og siderne på denne her måde kommer til at matche hinanden mens ryggen og forsiderne skifter farve.

Apropos farver, så har de helt usandsynligt flotte Barnes and Nobles læderindbundne bøger også farvede sider, som regel vist enten guld- eller sølvfarvede. Jeg ejer kun to af dem ind til videre, men den skarpe kontrast mellem de guldfarvede sider og resten af coveret er blot en af grundene til, at jeg synes det er så pænt. Det tilføjer lidt ekstra detaljer til en bog, men som sådan er det ikke fordi det ændrer en bog på nogen anden måde ens æstetisk. Men jeg er også ret æstetisk anlagt med hensyn til min bogsamling, måske mere end de fleste og helt sikkert mere end jeg var for bare 5 eller 10 år siden. Ligesom jeg samler på matchende udgaver af serier, og nogle gange endda forfattere, så går jeg også op i hvordan en udgave ser ud, og her er jeg begyndt at lægge meget mere mærke til farvede sider.

Derfor synes jeg også, at selve farverne er spændende. Som man kan se på billederne, er virkelig mange af bøgerne med farvede sider, som jeg har ind til videre, sorte. Mange af dem jeg har set på nettet er også sorte og i det hele taget er sort en farve, der går utroligt meget igen i bogdesign. Men jeg har også fået nogle i flotte, friske farver og det er faktisk dem, jeg allerbedst kan lide. I det hele taget er farverne på de mere spraglede bøger rene og jeg er vild med den grønne nuance, de svagt forskellige røde farver og da jeg så at septembers FairyLoot bog havde lilla sider, blev jeg ret så glad. Lilla er nemlig min yndlingsfarve og egentlig ret svær at finde bøger i. Ligeledes drømmer jegfor eksempel en dag om at finde en bog med gule sider, en frisk og klar gul, især hvis bogen er sort eller brun eller en anden mørkere farve, for jeg tror, det kunne være en smuk kontrast. Og gul er en farve, der slet ikke bliver brugt nok i designs af bøger.

Farvede sider er en lille detalje, men for mig tilføjer de lidt ekstra æstetisk, lidt ekstra detaljer og skønhed. Jeg er ganske enkelt vild med dem, med den måde de ser ud på og jeg ved, at jeg kommer til at se mig om efter flere af den slags bøger, måske kan jeg en dag samle en hel regnbue i farvede sider.

Hvordan har du det med farvede sider? Er det noget, du kan lide? Noget du går meget op i? Eller noget, der slet ikke siger dig noget?

onsdag den 10. oktober 2018

The Book of Tea (Little Black Classics #112) af Kakuzõ Okakura

 
The Book of Tea af Little Black Classics #112) af Kakuzõ Okakura. Udgivet af Penguin UK i 2016.  Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk, selv om forfatteren er japaner. 109 sider.
'Meanwhile, let us have a sip of tea. The afternoon glow is brightening the bamboos, the fountains are bubbling with delight, the soughing of the pines is heard in our kettle.'

In this charming book from 1906, Okakura explores Zen, Taoism, Tea Masters and the significance of the Japanese tea ceremony.
Denne her lille bog er fascinerende læsning. Jeg er ret stor tedrikker, det er min foretrukne drik i stort set alle situationer og selv om det sikkert ville få de fleste japanske temestre til at vende sig i graven, så er det som regel noget, der går ret stærkt med at få lavet. Derfor var jeg ret spændt på denne her bog, der gennemgår den mere filosofiske, ceremonielle og hvis ikke religiøse, så meget spirituelle tilgang til teen.

Og det er spændende læsning. Kakuzõ Okakura har skrevet en forholdsvis svær tekst at læse, der til tider kan blive ret tung i brugen og gennemgangen af filosofiske begreber og teceremoniens historie, men efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, blev jeg også mere og mere opslugt af hans fortælling. Han følger teceremoniens udvikling, fra de første måder at lave te på som nærmest ikke er til at opspore længere efter fordumtids uroligheder i Kina og Japan og resten af Asien. I dag er vi i 3. periode af teen og Okakura skriver meget rammende mo hvordan te er en af de få ting, vestlige kulturer har taget til sig fra de asiatiske lande og deres kultur. Fordi teceremonien har sådan en stor relevans for deres kultur, er det en af hans pointer, at det er interessant, at der især på hans tid var så lille interesse i for alvor at lære og forstå resten af kulturen og mødet mellem den vestlige og den asiatisk kultur har været præget af modstand, misforståelser, modvilje og det, der er værre. Undtagen med hensyn til te.

Og alligevel er der stor forskel på hvilken betydning te har. Og Okakuras beskrivelser af teceremonien som overleven tradition i den japanske kultur er faktuelt interessant, men også atmosfærisk og jeg må indrømme, at jeg ville ønske at jeg kunne opleve det en dag. Desuden undersøger Okakura ting som den spirituelle side af teceremonien og hvordan det hænger sammen med zen og taoisme, og de mange forskellige aspekter af en teceremoni lige fra blomster til anden dekoration til bygningerne og de store temestre. Hans bog er ikke kun for de, der interesserer sig for japansk kultur og historie, eller for teelskere, men for alle. Og selv om jeg til tider fandt sproget unødvendigt knudret og emnet lidt for filosofisk og tung, så nød jeg ganske enkelt bogen og er glad for, at jeg har fået læst den. Jeg tror ikke, jeg var faldet over den, hvis den ikke havde været en del af Penguins Little Black Classics serie. Men en anbefaling er givet videre herfra.

tirsdag den 9. oktober 2018

Hvis det er os af Becky Albertalli & Adam Silvera

 
Hvis det er os af Becky Albertalli & Adam Silvera. Oversat af  Randi Bjerre Høfring og Betty Frank Simonsen. Udgivet af CarlsenPuls i 2018, først udgivet i 2018 med titlen What If It's Us. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk. 449 sider.
Anmeldereksemplar fra forlaget CarlsenPuls og Lindhart & Ringhof.

To af tidens største YA-forfattere - Becky Albertalli og Adam Silvera - har sammen skrevet denne YA-roman om et skæbnebestemt møde på et posthus i New York.

Mød Ben og Arthur. Ben er en drømmer - såret og i gang med at sende ex-kærestens ejendele tilbage til ham. Arthur er i New York for første gang - og kæmper for at komme til at føle sig hjemme. Første gang de ser hinanden, støder de bogstaveligt talt sammen på et posthus. Derefter finder de hinanden igen ved hjælp af Craigslist. Er det skæbnen? Det ser sådan ud. Men efter en række katastrofale første dates, bliver Ben og Arthur måske nødt til at se i øjnene, at universet skulle have blandet sig helt udenom.

Hvis det er os er en roman om at tro på kærligheden, selvom skæbnen stiller forhindringer i vejen. For hvad hvis det virkelig er os?
Jeg undskylder på forhånd, hvis den her anmeldelse bliver en smule rodet, jeg er nemlig stadig virkelig ramt af følelser efter at have læst bogen. Lige siden jeg så Adam Silvera på BogForum sidste år, og hørte ham omtale i meget vage vendinger, hvad det her samarbejde med Becky Albertalli handlede om, har jeg glædet mig til at læse den. Og endnu mere fordi jeg har læst dem begge skrive om, hvor meget det har betydet for dem. Med det ude af verden, kan jeg koncentrere mg om bogen.

Bogen handler om de to drenge Arthur og Ben, der mødes helt tilfældigt en eftermiddag i New York. Og der er tale om et vasketægte "meet cute" møde, der fik mig til at smile indeni på en eller anden måde. Faktisk er det gældende for langt det meste af bogen, der fortælles skiftevis fra de to drenges synspunkter og foregår over nogle få uger. Men hvilke uger. Igennem hele bogen havde jeg ikke nogen idé om, hvem af forfatterne der har skrevet hvad, og deres skrivestile går så godt i spænd, at jeg stadig ikke er klar over om det er delt op på den måde og ikke ønsker at vide det.

Hvis det er os er en forfriskende YA-romance, hvor der ikke på noget tidspunkt er tale om lette løsninger, der er en øjeblikkelig tiltrækning mellem de to drenge, men den kammer ikke over i "instalove" som jeg ellers har set i mange YA bøger. I stedet er kærligheden både usikker, nervøs, bange, overvældende, skræmmende, sommerfugle i maven, håbefuldhed, længsel, et nyt håb, en helt ny mulighed og meget meget mere. Jeg nød at læse Hvis det er os og lade mig opsluge af Arthur og Bens tumulte forhold. Efter deres første tilfældige møde, som vel nærmest måtte være et tegn fra universet, forsøger de to helt fremmede at få den perfekte, episke første date. Og selv om det ikke lykkedes, kommer de tættere på hinanden og deres forhold får lov til at udvikle sig.

Men selvfølgelig er der komplikationer, Arthur er ikke i New York efter sommeren er slut og Ben slog op med sin kæreste få relativt kort tid siden og det har skabt enormt splittelse i blandt hans venner. Om bogen har en klassisk Adam-slutning eller en Becky-slutning, det vil jeg lade være 100% usagt, det må man selv finde ud af ved at læse bogen. Alt jeg kan sige er, at bogen virkelig rørte mange følelser i mig: jeg grinte højt og længe, nogle gange så meget at min kæreste så over på mig med et nærmest chokeret udtryk. Jeg græd ikke ligefrem over bogen, men der var mere end en gang, hvor jeg blev ret berørt at scenerne og i det hele taget efterlod bogen mig i et virvar af følelser og det var mere eller mindre det, jeg havde forventet af en bog af disse to forfattere.

Hvis det er os er et forfriskende pust i YA genren, en bog der ikke viger tilbage fra at give sine karakterer nogle mangler eller dårlige sider. Det samme gælder kærligheden, der er svært nok når man er 25, og på ingen måde er lettere bare fordi man er 16 år og forelsket for første gang. Bogen henvender sig ikke kun til teenagere, men folk i alle aldre og hvis man kun skal læse en YA roman resten af i år, så ville jeg vælge Hvis det er os.

Bogen udkommer fra forlaget i dag - og udkommer desuden også på engelsk i dag.

Top Ten Tuesday #59


*anmeldereksemplar fra Tellerup.
Endnu en gang er det blevet tid til en Top Ten Tuesday. Som altid er overskriftet givet af That Artsy Reader Girl, og i denne her uge handler det om lange bøger. Overskriften lyder Longest books I've ever read. Det er lige et emne efter min smag, da jeg er vild med lange bøger.

Jeg har fået lidt hjælp af Goodreads her, og har set på, hvor lange de bøger jeg har læst siden jeg begyndte at bruge siden i 2013 har været. Det er ikke alle bøger, jeg ejer, men en del af dem er fra mine egne hylder og at finde på billedet ovenfor. Listen er denne gang faktisk i prioriteret rækkefølge, med den længste bog på 1. pladsen og så videre. Jeg havde oprindeligt en anden bog på førstepladsen, men da det er en antologi over den romantiske periode i England, som jeg har brugt i forbindelse med studiet, er det kun en meget lille del af bogen, jeg faktisk har læst og derfor føler jeg ikke, at jeg kan tage den med, da jeg ikke har læst hele bogen fra ende til anden. Desuden har jeg ikke bøger med, som på Goodreads er registreret som forskellige bøger, f. eks. har jeg aldrig læst en 1-bindsudgave af The Lord of the Rings af Tolkien eller Victor Hugos Les Misérables. Når det er sagt, så er disse de 10 længste bøger, på Goodreads, som jeg har læst.

1. The Complete Sherlock Holmes af Sir Arthur Conan Doyle. 1.200 sider.
Det kommer slet ikke bag på mig, at dette her er den længste bog, jeg har læst cover til cover, og det var forventet, at den i det hele taget var på listen. Jeg har planer om at læse den hele igen på et tidspunkt og virkelig dykke ned i Conan Doyles berømte detektivs univers.

2. Byen brænder af Garth Risk Hallberg. 1.042 sider.
Jeg kan godt huske, da jeg sad og læste denne her bog og det kan godt være den er lang, men den var umulig at lægge fra mig og bestemt værd at komme igennem de mange sider for.

3. Gone With the Wind af Margeret Mitchell. 1.037 sider.
Jeg læste denne her på virkelig, virkelig kort tid, og mest for at kunne hjælpe min søster med hende SRP, eller studieretningsprojekt da hun gik i 3.g. Jeg var ikke specielt imponeret over bogen, men trods alt havde jeg længe gerne villet læse den.

4. War and Peace af Leo Tolstoy. 994 sider.
Så kom vi under 1.000 sider og det overrasker mig faktisk at den her bog ikke er længere end det. Det er ved at være længe siden, jeg har læst den, men jeg husker, at jeg nød at forsvinde ind i den og jeg tog mig god tid til at dvæle ved personer og detaljer. Og så var det også bare en tung bog at komme igennem.

5. Panteons Prøve* af Boris Hansen. 950 sider.
Ja, jeg burde kunne have sagt mig selv, at den ville dukke op. Det er ikke så mærkeligt, at bogen blev nødt til at blive udgivet i to dele, for ellers havde den da været helt umulig at håndtere.

6. De Velvillige af Jonathan Littell. 910 sider.
Jeg kan kun tage denne her bog med, fordi jeg i modsætning til det nødvendige, valgte at læse bogen helt igennem, og ikke kun de uddrag vi skulle læse til undervisningen. Og jeg fortrød det mere end en gang, for det er virkelig en både ubehagelig og klam bog.

7. The Count of Monte Cristo af Alexandre Dumas. 894 sider.
Det havde været en overraskelse, hvis ikke der dukkede en eller anden fransk roman op på listen, men at det var denne her, havde jeg ikke lige set komme

8. The Karamazov Brothers af Fyodor Dostoyevsky. 893 sider.
Kun en side til forskel på denne her og nummer 7 på listen, det er næsten komisk. Det kan godt være, det er den længste Dostoyevsky-roman, jeg har læst, men det er ikke min favorit overhovedet.

9. Inheritance (The Inheritance Cycle #3) af Christopher Paolini. 849 sider.
Den her kom virkelig bag på mig, jeg kunne slet ikke huske, at den er så lang?

10. The Crimson Petal and the White af Michel Faber. 838 sider.
Jeg har faktisk glemt langt det meste om denne her bog, også at jeg har læst den.

Hvad er den længste bog, du nogensinde har læst?

mandag den 8. oktober 2018

De dødes tid af Thomas Helle


De Dødes Tid af Thomas Helle. Udgivet af Forlaget Facet i 2018. 463 sider.

Anmeldereksemplar fra forlaget Facet.

Et dødbringende virus spredes hastigt i befolkningen, mens myndighederne kæmper en forgæves kamp mod smitten.
Først for sent går det op for alle, at virusset ikke alene er dødbringende, det vækker også de døde til live igen.
De overlevende må flygte gennem landskabet i søgen efter håb. Men håbet er langt væk, for dette er de dødes tid.
Før jeg går i gang med bogen, så er der altså en ting, jeg bliver nødt til at dele min uforbeholdte begejstring over. Og det er forsiden. Allerede i det øjeblik, jeg først åbnede pakken med bogen, faldt jeg i staver over forsiden og brugte faktisk mere tid end jeg tror, jeg har gjort længe. Det er en af de forsider, der virkelig fortæller en historie. "Døm ikke en bog på forsiden" og alt det, men denne her forside var en øjeblikkelig "sælger" for mig. Der er mange detaljer, og spørgsmål som bogen forhåbentlig kan svare på. Så allerede fra starten af, før jeg overhovedet gik i gang med at læse, var jeg ret hooked på De Dødes Tid.

De Dødes Tid er Thomas Helles debutroman, og her er barren sat virkelig højt. For det mærkede jeg ikke meget til, mens jeg læste. Historien fortælles igennem mange forskellige synsvinkler, og det er ikke altid, at de følger et kapitelskift. For eksempel kan det godt skifte flere gange i et kapitel, umærket, og til at begynde med var det en smule forvirrende at læse. Mest fordi jeg ikke rigtig kendte nogen af karaktererne endnu og det derfor var lidt svært at holde styr på dem. Men efterhånden som de forskellige personer og deres personligheder etableres og uddybes, havde jeg også lettere ved at følge med i hvem der fortæller hvornår. Og der er virkelig en del karakterer at følge, der er den arrogante, selvmedlidende unge mand omkring de 20, den tidligere soldat, virologen der var med til at forsøge at finde en kur, de kriminelle håndlangere, små børn, og en masse mennesker hvis baggrund ikke bliver udforsket helt så meget.

Der er nemlig nogle mere presserende ting og det den hastigt tiltagende zombievirus. Der går noget tid, før det viser sig at det faktisk er en zombievirus, men derefter går det virkelig stærkt ned ad bakke. Og det bedste var, at det ikke blev skånsomt beskrevet. De mere grufulde detaljer ved en pludselig hær af menneskespisende zombier er også med. Det slog mig især når de blev beskrevet af en af børnene, det var næsten mere uhyggeligt end når en af de voksne karakterer beskrev hvad de så, selv om det var meget mere detaljeret. Og det er en af de ting, jeg nød ved bogen, de mange forskellige perspektiver er med til at underbygge hinanden og ofte også gøre historien mere spændende og nervepirrende. Og så får man endda også lov til at følge de onde karakterer, dem der forsøger at bruge virussen til deres eget formål. Er det smart at afsløre sin skurk på den måde? I det her tilfælde, ja, det vil jeg bestemt mene. For det kan godt være, at der er nogle karakterer, der forsøger at udnytte virusset, men i det meste af historien handler om hvordan de levende forsøger at
 overleve de døde.

Selve historien er godt skruet sammen. De mange synsvinkler har garanteret krævet noget planlægning og ud af det er kommet en fængende, og til tider ret skræmmende historie. De Dødes Tid handler ikke kun som zombier i Danmark, men om mennesker og hvad der sker, når mennesket bliver presset til det yderste. Det er ikke altid kønt, men det er spændende at læse om. De Dødes Tid handler om mod, håb, og tilgivelse og det sjove er, at nogle af de karakterer, jeg fandt mest irriterende, for ikke at sige direkte ubehagelige, frustrerende, og til at blive vred over, når jeg fulgte deres synsvinkler, også var nogen af dem, der endte med at give mig den mest tilfredsstillende læseoplevelse. Det er måske nok det bedste, jeg kan sige om denne her bog. Den fik mig opslugt af historien, men den fik mig også til at holde af nogen af de karakterer, der frustrerede mig mest, og selv om de mere ondsindede karakterer ikke ligefrem vandt min sympati, var de på deres egen forskruede måde fascinerende. Det kan godt være, De Dødes Tid er en zombie-bog, men der er meget mere i den end vold og død. Så hvis man mangler en bog til efteråret, vil jeg foreslå denne her. Selv glæder mig i hvert fald til at se, hvad Thomas Helle har at byde på i fremtiden efter en velskrevet debutroman.

lørdag den 6. oktober 2018

Every Heart a Doorway (Wayward Children #1) af Seanan McGuire


 Every Heart a Doorway (Wayward Children #1) af Seanan McGuire. Indlæst af Cynthia Hopkins. Udgivet af Macmillian Audio i 2016. Lydbog lånt igennem biblioteksappen Libby. Lyttetid: 4 timer, 44 minutter og 30 sekunder.
Eleanor West’s Home for Wayward Children: No Solicitations. No Visitors. No Guests.
Children have always disappeared under the right conditions; slipping through the shadows under a bed or at the back of a wardrobe, tumbling down rabbit holes and into old wells, and emerging somewhere... else. But magical lands have little need for used-up miracle children.
Nancy tumbled once, but now she’s back. The things she’s experienced... they change a person. The children under Miss West’s care understand all too well. And each of them is seeking a way back to their own fantasy world. But Nancy’s arrival marks a change at the Home. There’s a darkness just around each corner, and when tragedy strikes, it’s up to Nancy and her new-found schoolmates to get to the heart of the matter.
No matter the cost.
Jeg faldt egentlig over denne her bog ved et tilfælde, da jeg så flere forskelle BookTubers snakke om bogen. Og konceptet lød helt og aldeles for godt til at lade ligge, så naturligvis blev jeg nødt til at se om jeg kunne finde bogen et sted. Og jeg kunne låne lydbogen igennem bibliotekets app og fandt til min overraskelse ud af, at den ikke engang er 5 timer lang. Men selv om bogen er kort, er den virkelig skøn og værd at læse.

Bogen tager udgangspunkt i alle de historier, om børn som forsvinder ind i en magisk verden og hvad der sker, når de vender tilbage til "virkeligheden" igen. Jeg skriver det i gåseøjne, fordi bogen virkelig lægger op til en fortolkning af hvad "virkeligheden" er, de børn der er kommet tilbage føler sig ikke længere hjemme her og refererer som regel til den anden verden som "hjem". Det er på en måde ret hjerteskærende at læse om, om alle de børn som er kommet tilbage fra deres helt fantastiske, magiske eventyrverden, hvor de passer ind og har det godt, og så kommer de på en eller anden måde altid tilbage til den verden de kom fra, en verden hvor de ikke længere kan tilpasse sig, hvor forældre og søskende, skolekammerater og mere eller mindre hele samfundet ser skævt til dem for deres mærkelige opførsel og uforklarlige fravær.

Indtil de kommer til Eleanor West's Home for Wayward Children. For Eleanor ved hvordan de har de, hun har selv rejst frem og tilbage til sin egen verden flere gange, men nu er det ikke længere muligt. I stedet har hun gjort det til en livsopgave at tage sig af de børn, der føler sig fremmede i den verden, de ikke længere kan kalde hjem. Hertil kommer også Nancy, hovedpersonen i Every Heart a Doorway. Hun får dog knapt nok tid til at finde sig til rette der, før der bliver vendt op og ned på alting. Hendes værelseskammerat bliver brutalt myrdet og de fleste børn på hjemmet er enige om en af to ting: Nancy har gjort det, eller Jack, en af to tvillinger, der kom til en verden hvor hun trænede som videnskabsmand og især studerede de afdøde. Nancy og Jack bliver begge to beskyldt, fordi de ikke er kommet til lyserøde candyfloss-verdener, eller Wonderland-lignende skøre universer, men derimod verdener hvor de har haft med de døde at gøre Nancy var endda hos The Lord of the Dead og har stor sympati og respekt for de døde. For at hjælpe sin nye veninde Jack med at undgå at blive beskyldt for mordet, bliver Nancy nødt til at finde ud af hvem der egentlig står bag, samtidig med at hun og de andre forsøger uden større held at finde tilbage til deres rigtige hjem.

Jeg nød virkelig denne her bog, oplæseren var rar at læse til, men til tider blev jeg dybt frustreret over bogen. Det er umådeligt forståeligt, at Nancy og de andre har svært ved at finde ud af, hvordan de kan passe ind i en verden, de ikke længere føler sig som en del af, men til tider blev jeg så irriteret over deres hulken og "hvor er det synd for mig". Jeg følte aldrig rigtig, at jeg kom tæt på Nancy som hovedperson og var egentlig meget mere interesseret i nogle af de børn hun bliver venner med. Men mest af alt irriterede det mig at forklaringen på hvorfor der er flere piger end drenge ganske enkelt ikke giver mening og mest lyder som en undskyldning eller en løgn, som Eleanor West og de andre voksne fortæller, fordi de ikke vil sige sandheden.

Konceptet fascinerer mig stadig virkelig meget, og jeg nød bogen meget, selv om jeg havde regnet ud hvem morderen var. Jeg ville ønske, den havde været længere og egentlig synes jeg det var fedt at læse en bog, hvor det hele allerede er sket, lidt lige som at læse om Dorothy fra The Wizard of Oz eller Alice fra Alice in Wonderland efter de er kommet hjem igen. Jeg kan ikke huske, at jeg er stødt på et lignende projekt før og Seanan McGuire skriver det smukt og stemningsfuldt. Og derfor vil jeg helt sikkert også læse videre i serien.