fredag den 8. december 2017

Midnatskronen (Throne of Glass #2) af Sarah J. Maas


Midnatskronen (Throne of Glass #2) af Sarah J. Maas. Oversat af Sarah Thomsen. Udgivet af Tellerup i 2017, oprindeligt udgivet i 2013 med titlen Crown of Midnight. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Anmeldelse af den første bog i serien, Kongens forkæmper.

Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder, er blevet kongens forkæmper, og skal slå ihjel på hans forlangende. Udadtil følger hun kongens ordrer, men i det skjulte modarbejder hun ham. Det bliver dog stadig sværere at forsvare gerningerne over for vennerne, der intet kender til hendes private oprør.
Den for længst hedengangne dronning, Elena, sætter samtidig Celaena på en svær opgave, og Celaena må søge hjælp for at løse den.
Da kongen giver hende ordre til at eliminere en lokal oprørsbevægelse, tager begivenhederne dog fart, og Celaena opdager at der står mere på spil end hun først troede. Så intrigerne vige for kampen om overlevelse ...


I Midnatskronen fortsætter snigmorderen Celaenas historie og tager nogle ret vilde spring, så har jeg sagt det. Hvis man ikke har læst den første bog, vil der forekomme spoilers fra nu af. Jeg er vild med den måde, historien starter op på og ret hurtigt sætter læseren ind i, hvad der er sket i tidsrummet imellem de to bøger. Det er ikke gået stille for sig efter Celaena vandt konkurrencen om at blive kongens forkæmper, og hvis man troede, at det ville blive let, så tager man grueligt fejl. For Maas har virkelig sørget for, at der er mange ting på spil hele tiden og det er som om, hun også selv farer en smule vild i det på et tidspunkt. Jeg havde i hvert fald en oplevelse af at være meget forvirret på et tidpunkt cirka midt i bogen, hvor jeg ikke helt kunne finde ud af, hvilke hints, der hang sammen med Celaenas arbejde som forkæmper og hendes plan med det, og så Elenas planer med Celaena. Det blev lidt for meget et stort sammensurium i mine øjne og selv om jeg ikke kunne lade være med at læse videre alligevel og ret hurtigt kom igennem de næsten 600 sider, så var det stadig et stykke tid, hvor alting var så rodet. Der er sket en stor udvikling i karaktererne fra den første bog, især Celaena, både fra forfatterens side, men også bare sådan at det passer til historien. Celaena gemmer sig stadig, men hun har udviklet sig en del fra den pige, man møder i starten af Kongens forkæmper og hen mod slutningen af Midnatskronen har hun været endnu mere igennem, der har påvirket hende og så har man som læser fået et meget tydeligere billede af, hvem hun er rigtigt.

Celaenas synspunkt bliver understøttet af Chaol og Dorians, hvilket er et godt greb, der giver læseren indblik i nogle af de ting, som Celaena ikke har adgang til eller misforstår, men det tager også lidt af luften ud af det øjeblik, hvor Celaena tror, at Chaol har forrådt hende og Nehemia på ondeste vis. Det ved læseren allerede ikke passer og jeg tror bare, det havde hjulpet, hvis man slet ikke havde set det komme. Til gengæld kan jeg godt lide de tre synsvinkler og det faktum, at det tilsyneladende bevæger sig væk fra et irriterende trekantsdrama. Jeg siger tilsyneladende, fordi jeg alligevel er lidt i tvivl, om det holder. Men med den slutning, kan det godt være, at det slet ikke bliver aktuelt. Og apropos slutningen: jeg havde set den komme. Længe inden. Jeg blev ikke spor overrasket over at finde ud af, hvem Celaena er, ikke efter man tidligere er vidne til, hvad hun kan. Og andre hints. Jeg vil dog også sige, at det lige så godt kan skyldes, at det er en del år siden, at bogen udkom og jeg har med garanti læst et eller andet på nettet uden at bemærke det. Og jeg tror faktisk stadig, at det vil komme bag på nogle læsere. Det var dog ikke det plottwist, der overraskede mig mest. Det her helt klart Nehemia, og det værste er, at det kom næsten lige efter, der endelig var sket noget, jeg havde ventet på siden bog et. Så jeg gik fra en ”yes endelig”-følelse til at sidde og føle mig totalt snydt og ikke mindst trist. Der var et kort glimt eller to af, hvad det får af konsekvenser, og det er bestemt noget, jeg ser frem til at læse mere om, lige som jeg er spændt på, hvor Celaena ender henne efter den slutning.

Jeg bliver også nødt til at rose den danske oversættelse. Jeg har i mange år været rigtig træt af danske oversættelser af især fantasyromaner, og er til en vis grad stadig mere interesseret i at læse på originalsproget, hvis det er et sprog, jeg mester (altså engelsk). Men Midnatskronen er godt oversat, jeg har læst en del, der ikke var videre imponeret over det originale engelsk, men jeg synes, det danske sprog fungerede godt i bogen og jeg glemte til tider, at jeg læste den oversættelse. Det sker ikke særligt tit, og derfor vil jeg gerne bemærke det. Det er ikke fejlfrit, men hvilken bog er det? Jeg nød bogen i fulde drag i toget og når den næste engang kommer på dansk, så regner jeg bestemt med, at jeg vil læse videre, for der er så mange ting, jeg gerne vil have svar på snart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com