torsdag den 15. juni 2017

Fortid er alt jeg har af Adam Silvera


Fortid er alt jeg har af Adam Silvera. Udgivet af Gyldendal i 2017, oprindeligt udgivet i 2017 med titlen History Is All You Left Me. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Forhåndseksemplar fra Gyldendal. Alle meninger er mine egne.

Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget af sted på college og blevet kæreste med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.
Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.
Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid.
Fortid er alt jeg har er en heftig fortælling om kærlighed, sorg, psykisk sygdom og de rystende konsekvenser, det kan have, hvis man ikke formår at gøre op med fortiden.

Efter at have læst og elsket Adam Silveras debutroman Den dag jeg glemmer, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville sige ja, da jeg blev tilbud muligheden for at læse den næste af hans bøger, der er blevet oversat til dansk. Fortid er alt jeg har indeholder mange af de samme elementer om kærlighed, sorg og venskab. Og selv om det er en historie, der gjorde mig tung om hjertet, kunne jeg ganske enkelt ikke lade være med at holde inderligt af det. Hovedpersonen, den 17-årige Griffin, er en virkelig skøn karakter, der træder så tydeligt frem af siderne og virker meget levende. Hans små finurlige træk, som at han altid skal gå på venstre side af folk, og at alting helst skal kunne gøres op i lige tal, er meget mere end finurligheder og når man læser om, hvordan han og de andre karakterer håndterer denne OCD, er det helt tydeligt, at Silvera ved, hvad han snakker om. Han behandler det ikke kun som noget, der gør Griffin til en særskilt person, men som det, det i virkeligheden er: en sygdom. Det er ikke et let emne at tage op, men Silvera gør det på en måde, der gør at det ikke bliver til hele Griffins identitet. Det er ikke så sært, at Griffin tyr mere og mere til det beroligende ved at kigge på fire computerspil, ikke kun tre, eller hele tiden sørge for at gå til venstre for folk, i et forsøg på at beholde kontrollen over sit liv efter Theo er død. Fortid er alt jeg har er en virkelig rørende fortælling om at miste den, man holder allermest af, og hænge fast i fortiden, usikker på om man har lysten, eller evnen, til at komme videre. Og på om man fortjener det og give sig selv lov til at leve videre.

Jeg er loyal til den sidste, men det er kernen i mit problem. Og måske er det også snart Jacksons. For hvornår er det det sidste?

Griffin er omgivet af en virkelig spændende gruppe af karakterer, der ligesom Griffin selv svinger mellem at være en total idiot og at være virkelig indtagende. Især hans forældre kunne jeg ret godt lide, at de optrådte. De føltes forældreagtige, hvis det giver nogen mening? De forsøger ikke kun at hjælpe deres søn igennem en ubeskriveligt svær tid, men prøver samtidig på at lede ham i den rigtige retning. Eller den retning de mener, er den rigtige. Jeg er helt sikkert ikke enig med alle Griffins valg, han foretager igennem bogen, men lige som hans forældre, er der alligevel en form for forståelse.

Bogen fortælles i to tider, "i dag" og "fortid", hvor fortid er alt det, der kom før Theos død. Derfor skal man også være en smule opmærksom imens man læser, nogle gange er man i fortiden ret længe ad gangen og nogle gang i i dag. Det fungerer faktisk godt, det betød for mig at man løbende lærte Griffin, Theo og deres bedste ven Wade at kende, men det hele blev stadig set i bakspejlet og det bliver hintet flere gange, er der er mere end end hemmelighed, som Griffin holder på. Hemmeligheder, der forhindrer ham i at komme videre, hemmeligheder der gør ham overbevist om, at han ikke har lov til det. Men selvom Theo er død, og alt Griffin havde med Theo ganske rigtigt er fortid, så er det måske alligevel ikke alt, hvad Griffin har tilbage. Det er ganske vist kun en tanke, der fungerer i forhold til den danske titel, men jeg kunne ikke slippe tanken, efter jeg havde vendt den sidste side. Griffin har en fremtid. Jackson har en fremtid og Wade har en fremtid.

Den fortid, eller den hemmelighed, som Griffin gemmer på og nægter at lade sig selv dvæle ved, selv i sin indre tale til Theo, kom faktisk bag på mig. Ikke fordi jeg ikke brød mig om den, faktisk kunne jeg ret godt lide det. Det kom bag på mig, fordi jeg troede, at jeg havde gættet det og så viste det sig, at jeg havde taget en lille smule fejl. Det er ikke et kæmpe plot twist, men Griffins hemmelighed, som han på en eller anden måde mere fortryder, at han ikke fortryder, hev lidt ekstra i mit hjerte. Adam Silvera kan virkelig noget med at fortælle en historie, der både kan få en til at grine og græde, og gøre sine karakterer så lette at relatere til. Fortid er alt jeg har er endnu en stærk roman fra hans side og jeg glæder mig til den dag, der kommer mere.

Bogen udkommer fra Gyldendal i dag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com