tirsdag den 18. april 2017

Kamp til stregen (Off-Campus #4) af Elle Kennedy


Kamp til stregen (Off-Campus #4) af Elle Kennedy. Udgivet af FLAMINGO i 2017, oprindelig udgivet i 2016. Læst på dansk, originalsproget er canadisk.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret. Alle meninger er mine egne!
Læs mine anmeldelser af de første tre bøger her: Aftalt spil, Lagt på is og Dømt ude.

Hun er god til at nå sine mål …
Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin pinlige fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Men spillet er lige blevet en hel del mere kompliceret ... 
Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men i det at blive far som 22-årig nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den iltre brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

Hvordan siger man farvel til en serie, der nærmest fra første linje har vundet ens hjerte, fyldt en med sød glæde, røde kinder og slet skjulte smil? For sådan har jeg det med Off Campus-serien, og derfor er det noget ambivalent at jeg har læst den fjerde og sidste bog i serien, Kamp til stregen. Egentlig er det fjollet, for jeg kan jo bare læse serien igen og det regner jeg helt sikkert også med at gøre, for det er nærmest den perfekte forårsserie.

Men jeg har ventet i flere måneder på denne her bog og selv om det er trist, at det er den sidste, glædede jeg mig til endelig at få Tuckers historie. Han er meget anonym i forhold til de andre tre fyre i serien og da Dømt ude sluttede med den største cliffhanger, der lagde op til denne her bog, var ventetiden næsten uudholdelig. Elle Kennedys bøger er måske ikke specielt svære at regne ud eller noget helt nyt, men hun skriver så godt, så vanedannende og med mange følelser. Og så alligevel. Selv om jeg er fan af hendes bøger og denne serie i særdeleshed, så følte jeg mig alligevel mat, da jeg havde læst den sidste side.
Størrelsen på ens pengepung gør hverken fra eller til. Vi lider allesammen. Vi elsker allesammen. Vi er ens. Og din fortid, hvem du bor sammen med, og hvor du kommer fra, det behøver ikke betyde noget. Du skaber din egen fremtid, og jeg vil gerne se, hvor den vej fører dig hen.
Jeg kan virkelig godt lide Tucker, han er umådeligt sød og elskværdig og ligeledes er jeg fuld af beundring for Sabrina, som nu endelig får lov til at få sin egen personlighed frem for at blive set igennem øjnene af Dean eller andre karakterer. Men som det er med denne her serie, så er man ikke i tvivl om, at de to ender sammen og det er nok der, jeg mangler noget. Tucker er sød ja, og Sabrina et studie i selvstændighed og det er nok her, mit problem er. De passer virkelig ikke sammen og jeg forstår det ikke. Det er svært ikke at holde af Tucker for den måde, hvorpå han tager det at Sabrina er blevet gravid og alting, men jeg synes faktisk bedre om ham, for den måde, han selv skaber sig sin fremtid, hvor han kan gøre det, han gerne vil, uden at miste Sabrina og barnet. Jeg tror, det er den måde historien fortælles på, den foregår hen over graviditeten og er samtidig gået tilbage i tiden og foregår nogenlunde parallelt med Dømt ude, så vidt jeg kan regne ud. Det betyder, at der er rigtig meget, man ikke ser og sammen med Sabrinas trang til uafhængighed og frygt for at ødelægge Tuckers liv, var det alt for ofte som om Tucker endte med at gå rundt og vente tavst på, at hun skulle ændre mening. Jeg tror ikke, det er sådan, det er ment, han giver hen velsagtens plads og alting, men det fungerede ikke for mig. Jeg elskede dem hver for sig, men som par føltes det som om, det gik alt for hurtigt, på trods af at det gik ubehjælpeligt langsomt.

Men jeg vil ikke sige, at jeg ikke kunne lide bogen. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig stærk historie og meget rørende. Og absolut ikke let at tage op. Sabrinas kamp for at få studiet, arbejde og barnet til at gå op i en højere enhed er det svært ikke at blive draget med af og ligeledes er Tuckers søgen efter det helt rigtige projekt for ham og hans fremtid. Selv om jeg ikke solgt på dem som par, er Elle Kennedys skrivestil ikke til at stå for og jeg ved, at jeg vil læse hele serien igen, for jeg er ikke klar til at give slip på hverken Tucker eller Sabrina eller nogen af de andre karakterer. Man bliver glad af serien og det elsker jeg alle fire bøger for. Og så har jeg desuden hørt noget om en spin-off serie, som jeg virkelig ser frem til, så jeg kan vende tilbage til Briar universitet på nye hverdagseventyr.
Engang var det mit mål i livet at få succes. Jeg var ikke klar over, at succes ikke handlede om karakterer og legater og resultater, men om de mennesker jeg er heldig nok til at have i mit liv.

1 kommentar:

  1. Åh, jeg var helt væk i denne! Det er nok den bog, jeg nød mest i serien.
    Jeg har det ligesom dig: pisse ambivalent med at sige farvel til Off-Campus serien. Den er virkelig noget for sig. <3

    SvarSlet

 

Template by BloggerCandy.com