fredag den 3. marts 2017

A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees af Yoshida Kenkõ

A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees (Little Black Classics #11) af Yoshida Kenkõ. Udgivet af Penguin Classics i 2015, oprindeligt udgivet/skrevet cirka 1340 med titlen Tsurezuregusa. Læst på engelsk, originalsproget er japansk.
Moonlight, sake, spring blossom, idle moments, a woman's hair - these exquisite reflections on life's fleeting pleasures by a thirteenth-century Japanese monk are delicately attuned to nature and the senses.


A Cup of Sake Beneath the Cherry Trees er en lille samling af udvalgte essays fra Kenkõs større værk, Essays in Idleness, men når man læser den, føles den ikke hullet eller som om der mangler noget. Emnerne er mange og meget forskellige, Kenkõ skriver om alt fra sladder og hvor meget man bør snakke til årstiderne, venskab og ægteskab og det rette tidspunkt at drikke sake. Det er en virkelig interessant lille bog, der dels tydeligt bærer præg af at den er skrevet af en middelalderlig munk og dels på en eller anden måde alligevel føles sært nutidig.
surely it is spring that stirs the heart more profoundly. Then, birdsong is full of the feel of spring, the plants beneath the hedges bud into leaf in the warm sunlight, the slowly deepening season brings soft mists, while the blossoms at last begin to open, only to meet with ceaseless winds and rain that send them flurrying restlessly to earth. 
Jeg forelskede mig i sproget næsten fra første side og ovenstående citat er kun et af mange steder, jeg har markeret. Det tog mig lang tid at læse denne her ellers meget korte bog, for jeg vendte tit tilbage for at læse nogle afsnit en gang til. Da jeg valgte bogen ud, som den første af de 80, jeg ville læse, troede jeg faktisk at det var en digtsamling. Der var noget uendeligt romantisk og forårsagtigt over titlen og jeg tænkte, at den ville være perfekt her til starten af marts, som er fuld af forårsforventninger. Det var ikke en digtsamling og så alligevel. Selv om Kenkõ meget ofte skriver negativt om de fleste emner, gør han det i et sprog, der flyder over af billedsprog. Og når han så vender det om og skriver positivt om de samme emner, bliver beskrivelserne maleriske og ret poetiske. Det er muligt, at det er oversættelsen, men under alle omstændigheder, så var jeg hooked fra starten af. Og så elsker jeg bare kirsebærblomster.

Det er langt fra alle hans meninger, jeg er enig i, men i mine øjne behøver det ikke at trække noget fra oplevelsen af bogen. Jeg sad stadig på en regnfuld torsdagsnat og læste langsomt til jeg var færdig. Bogens titel er så passende, at det er smukt: at læse den føltes lidt lige som at sidde under et blomstrende træ og lave ingenting og lade tankerne flyde fra emne til emne. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er sidste gang, jeg læser Kenkõs ord.
Rather than gazing on a clear full moon that shines over a thousand leagues, it is infinitely more moving to see the moon near dawn and after long anticipation, tinged with most beautiful palest blue, a moon glimpsed among cedar branches deep in the mountains, its light now hidden again by the gathering clouds of an autumn shower. The moist glint of moonlight on the glossy leaves of the forest shii oak or the white oak pierces the heart, and makes you yearn for the distant capital and a friend of true sensibility to share the moment with you.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com