onsdag den 28. december 2016

“Books make great gifts because they have whole worlds inside of them. And it's much cheaper to buy somebody a book than it is to buy them the whole world!”


Juledagene er forbi og jeg har tilbragt dem i  en døs af juleslik, julemad, familietid og lange dage. Jeg nyder at sidde og se på vores stadigt pyntede juletræ i nattøj og se film, lige så meget som jeg stadig nyder at tilbringe de sidste dage i Jylland før jeg skal tilbage til Odense og eksamensland. Under træet fandt jeg i år en pæn stak bøger, og jeg ved allerede nu, at jeg skal igang med en stor omgang omroganisering af mine reoler. Jeg har nemlig fået ikke mindre end 85 bøger og det kribler i mine fingre for at gå i gang med dem, så jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde eller finde tiden.

  • The Lays of Beriland. The Shaping of Middle-earth og The Lost Road and Other Writings (The History of Middle-earth #3-5) af J. R. R. Tolkien.
    De fleste ved, at jeg er ret stor fan af Tolkiens forfatterskab og det er også min plan at gøre Lord of the Rings til emne for mit speciale i 2018. Så jeg har det med at ville eje alle bøger, der står Tolkien på og jeg begyndte på denne her serie tidligere i år med stor fornøjelse.
  • The Fate of Ten (Lorien Legacies #6) og Zero Hour (The Lost Files #13-15) af Pittacus Lore.
    Jeg er en af dem, der virkelig godt kan lide denne her science fiktion serie og jeg er derfor glad for at jeg nu har næsten alle bøgerne. Faktisk mangler jeg kun den allernyeste, men eftersom jeg har de 6 første i paperback, er jeg stædig nok til at vente til den sidste bog udkommer i samme udgave. Jeg har læst The Fate of Ten allerede, men i en anden udgave og jeg glæder mig virkelig til at læse novellerne i Zero Hour.
  • Little Black Classics boxed set fra Penguin.
    Jeg har ønsket mig det her bokssæt lige siden det udkom og juleaften kunne jeg så åbne en kæmpe kasse, der indeholdt de 80 bøger i sættet. Jeg havde ønsket mig den udgave, der er uden kassen, der selvom den er flot, ville være upraktisk, når jeg også gerne vil have de 46 andre, de udgav få måneder senere. Hele listen over bøgerne i bokssættet kan findes her (den inkluderer også de efterfølgende 46 titler).
Fandt I nogle firkantede pakker under træet?


2 kommentarer:

  1. Det var alligevel en ordentlig stak bøger at få i julegave! Så er du sikret i det næste år - i hvert fald :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? :) Aaah, tror de kommer til at holde lidt længere end det. På den anden side har alle Little Black Classics en god længde til en travl hverdag, så det kan da godt være, jeg kommer igennem et par stykker i år :)

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com