lørdag den 3. december 2016

BogForum 2016 - Søndag

Søndag på BogForum var meget det modsatte af lørdagen. Ingen stress, ingen småløben rundt fra sted til sted Faktisk gik meget af søndagen med at gå rundt og bare se på de ting og de stande, som vi slet ikke havde nået de første to dage. Jeg købte æblegløgg med hjem for min mor, da vi fandt standen helt nede i den anden ende af hallen, hvor vi ikke havde været tidligere. Jeg var rundt ved forskellige stande bare for at møde de forskellige forlag og huskede denne gang rent faktisk at efterlade et af mine visitkort der, nu jeg rent faktisk havde fået dem lavet!

Det første punkt på programmet var faktisk et slags debat-oplæg på en af scenerne med titlen "Kan man leve af at være forfatter?" men da Marie og jeg havde siddet der og ventet uden at der skete noget, endte vi med at gå igen. Det var jeg faktisk ret ærgerlig over, for det var en af de ting, jeg havde glædet mig ret meget til.

Faktisk endte vi med at smide ret meget af programmet for søndagen ud, og i stedet bare gå rundt og se, om der var noget vi ville se eller høre. Der var dog en ting, jeg havde set frem til hele weekenden og det var da Boris Hansen signerede nede ved Tellerups stand. Som man kan læse i min anmeldelse af bogen er ret rimelig vild med den, så det var ret fedt at få Vejen til Panteon signeret. Jeg fik også overtalt Marie til at købe den, og så fik jeg den flotte plakat, man fik med. Jeg regner med at ligge den under det plastik-underlag, jeg har på mit skrivebord, så den kan pynte der, for det er ret småt med vægplads efterhånden.

Og så taler vi slet, slet ikke om Regitzes totalt starstruck øjeblik, da Boris satte sig ned og hilste på hende ved navn, vel?



Efter den signering var der egentlig kun et punkt, jeg for alvor ikke ville gå glip af. Jeg ville nemlig nå at opleve Katja Berger, og både fredag og lørdag kunne det ikke lade sig gøre, så selvom der var forholdvist langt fra Telleups stand til DreamLitts så var vi der faktisk ret hurtigt og kunne nå at få et sted at sidde. Selv om jeg desværre ikke nåede at læse De 7 synder før BogForum, så var det virkelig spændende at høre hende snakke om både den bog, men også den hun arbejder på nu. Og jeg glæder mig virkelig til både at få læst hendes debutroman, men så sandelig også den næste. Desuden var det rigtig hyggeligt at hilse på hende bagefter og få en lille hilsen i min medbragte bog.



Vi var heldige. Da arrangementet ved DreamLitt var ovre, var der stadig tid til at nå at opleve et af de store trækplastre ved dette års BogForum, nemlig Don Rosa. Jeg er stadig en smule ked af, at jeg ikke nåede at komme forbi en af de mange steder han sad og få en autograf, men det var virkelig spænende at høre ham fortælle om sin karriere og sit forhold til Anders And og de andre Duck-fans.


Da interviewet var færdigt, fortsatte søndagen egentlig i sit rolige tempo. Jeg fik købt de sidste bøger, bøger jeg egentlig havde været på udkig efter det meste af weekenden, men som jeg valgte at vente med, så jeg kunne starte med dem, jeg gerne ville have signeret. Jeg har faktisk slet ikke noget overblik over, hvor mange bøger, jeg fik signeret i løbet af den weekend. Vi var også et smut forbi Tellerups stand om eftermiddagen, hvor jeg mest brugte tiden på at snakke med andre bogbloggere, nogle af forlagets forfattere og alle mulige andre mennesker, mens Marie fik signeret af Nanna Foss.

De sidste par timer af årets BogForum gik helt vildt hurtigt og efter et mindre mirakel med at få bilen pakket, kørte jeg derfra igen med de samme søde piger som på vej derovre.

Jeg vil gerne sige tak til alle jeg mødte, alle jeg fik hilst på og snakket med, for en helt fantastisk weekend. Og på gensyn!


2 kommentarer:

  1. Det er altså også skønt at slentre rundt til bogforum uden et presset program. Man får suget lidt mere af stemningen til sig på den måde.

    <3 Og dejligt at hilse på dig derude!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Det var en meget anderledes oplevelse end de andre dage.

      I lige måde!

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com