onsdag den 5. oktober 2016

Som stjernerne står (Losing It #1) af Cora Cormack


Som stjernerne står (Losing It #1) af Cora Cormack. Udgivet af LOVEBOOKS i 2016, originalt udgivet i 2012. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.


22-årige Bliss Edwards er dramastuderende og snart ved at være færdig på universitetet. På trods af at hun ikke helt har besluttet sig for, hvad hun skal efter hun dimitterer, er der en ting, der går hende mere på. Hun er stadig jomfru. Og efter hun fortæller det til sin bedste veninde, insisterer denne på, at der skal laves om på det. Det er ikke fordi, Bliss ikke vil, men da det kommer til stykket, får hun kolde fødder. Og efterlader en lækker britisk fyr i sin seng. Blot for at møde op til undervisning den næste dag og opdage, at han er den nye vikar i et af hendes fag.

"Jeg var ved at blive skør. Faktisk fuldstændig vanvittig.
"Sig ikke, at du er fan af Romeo og Julie?"
Åg men det her. Det her var noget, som jeg kunne snakke med om.
"Othello faktisk. Det er min favorit."
"Ah. Smukke Desdemona. Trofast og uskyldig."
Mit hjerte sprang et slag over ved ordet "uskyldig."
"Jeg, øh..." Jeg kæmpede for at samle mine tanker. "Jeg kan godt lide modstillingen af fornuft og lidenskab.""



Jeg indrømmer det gerne. Første gang jeg læste bagsideteksten til denne her bog tænkte jeg "ej vel?" og satte den fra mig igen. Men jeg bliver også nødt til at indrømme, at jeg ikke kunne have taget mere fejl. For bogen overraskede mig virkeligt, positivt. Hvor jeg troede, jeg ville få en historie der var både overfladisk og forudsigelig, fik jeg i stedet en historie, der rørte mig, der fik mig til at smile og blive vred. Og det er måske i virkeligheden det bedste, jeg kan sige om denne her bog. Den er mere end hvad den lige ser ud til. Så jeg er glad for at jeg dels lod nysgerrigheden vinde og ikke mindst alle de rosende ord, jeg har set bogen få med på vejen, for jeg forstår godt, hvorfor bogen har fået dem. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at det er en af de første, hvis ikke den første, bog, jeg har læst, der falder i kategorien "New Adult", men det er helt klart ikke den sidste.

Selvom jeg stadig ikke forstår, hvorfor det er et problem for Bliss, at hun endnu ikke har mødt mandet i hendes liv, kan jeg ikke lade være med at have forståelse for hende. Jeg kan ikke lade være med at holde af hende, selvom hun er en kontrolfreak og meget, meget let går i panik.  Hun er sød og lidt klodset og svær ikke at holde af. Men samtidig irriterer det mig også, at hun er usikker og det er også det eneste, jeg virkelig blev irriteret over ved bogen. At de ikke snakker sammen og i stedet lader misforståelse og usagte ting skille dem ad.

For de passer rigtig godt sammen, Bliss og Garrick. Og jeg ville gerne have dem til at være sammen lige fra de mødtes. I starten virkede Garrick lidt for overdrevent perfekt, men efterhånden blev det også klart at han havde nogle fejl, hvilket gjorde at han og Bliss passede fint sammen. De komplimenterede hinanden, han gjorde hende mere selvsikker og jeg synes, hun fik ham til at se nogle ting i øjnene og ikke lade fortiden styre. Og lige så spændende det var at følge med i deres forsøg på at ignorere den gensidige tiltrækning, at prøve at få det til at fungere og alt det andet, så var jeg ret glad for de scener, hvor man fik lov til at opleve Bliss sammen med sine venner.

"Den understrøm af længsel, jeg følte efter ham i det øjeblik, var ikke som nogen af de andre længsler, jeg havde følt før. Begæret efter at være sammen med ham var der stadig, men nu ville jeg have mere end det. Jeg længtes efter at putte mig i hans favn bare for at falde til ro, bare for at føle trygheden dér.
Åh Gud, jeg ønskede, at min lærer var min kæreste."

Jeg kan virkelig godt anbefale denne her bog. Den er ikke svær at læse og måske er det ikke ligefrem en banebrydende historie, men der er mere i den end historien om en pige, der forelsker sig i sin underviser og faktisk havde jeg langt det meste af tiden slet ikke den følelse, jeg forventede; af at det ville være for forkert og underligt. Måske fordi Garrick ikke er meget ældre end Bliss. Det er en historie om at turde tro på kærligheden. Og på sig selv. Og man bliver glad af at læse den. Jeg gjorde i hvert fald.


2 kommentarer:

  1. Det er sjovt hvordan man kan have helt forskellige holdninger til den samme bog. Jeg kan i teorien godt se, hvorfor nogle kan lide den her, men jeg var aldrig helt oppe at ringe over den.
    Noget skyldes måske at jeg havde svært ved at se Garrick som ikke-meget-ældre fordi han hele tiden blev beskrevet som lærer. Noget skyldtes også at jeg ikke følte megen kemi mellem Blis og Garrick. For mig var der kun glimt at andre biplots som ikke kun involverede Bliss og Garrick.
    Jeg vil ikke sige mere negativt, men bare igen undre mig lidt over hvordan man kan føle så forskelligt om en bog, når ordene nu engang er de samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i, det er sjovt at den samme bog kan opfattes så forskelligt. Det er sjovt, for jeg kunne rigtig godt lide denne her bog, og så læste jeg den næste og den er jeg i virkeligheden meget, meget mere oppe at ringe over.
      Jeg er faktisk rigtig glad for at høre dine tanker, også selvom de er meget anderledes end mine egne, det er spændende at høre om, netop fordi det er det der med, at man kan opfatte de samme ord på så forskellige måder.

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com