torsdag den 22. september 2016

Mig før dig af Jojo Moyes


Mig før dig af Jojo Moyes. Udgivet af Rosinante & Co. i 2012, originalt udgivet i 2012. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.

Louisa Clark, kaldet Lou, er hoppet fra job til job i årevis. Hendes positive og udadvendte attitude gør det let at falde til et nyt sted, men da hun bliver handicaphjælper for Will Traynor kommer hun på en virkelig prøve. Og hun har ingen anelse om, hvordan hendes tid med Will vil forandre hende. Will derimod have alt, indtil ulykken. Nu er han lam og afhængig af andre for næsten alting. Det eneste Will ønsker sig er at dø, for han kan ikke længere leve det liv, han levede. Da hans mor ansætter Lou som hans nye hjælper, er han ikke videre imødekommende, men Lou giver ikke op og langsomt åbner Will op - for Lou og for livet.

Mig før dig er muligvis Jojo Moyes' mest populære roman - og jeg forstår godt hvorfor. Hvis jeg skulle sige bare én ting som denne her bog, så er det, at jeg græd. Jeg sad helt ærligt med tårer trillede ned af kinderne og en kæmpe omgang "ugly crying", da jeg læste de sidste par kapitler af denne her bog. For jeg kunne ikke lade være med at ønske, at slutningen ville være anderledes, selvom jeg vidste på forhånd, at det ikke ville være tilfældet. Og måske ønskede jeg det i virkeligheden mest, fordi det var svært ikke at holde af Lou, og ønske at hun var lykkelig. Jeg elskede hende for hendes optimisme, der nu og da grænsede til det håbløst naive, men det passer så godt den til person, hun er. Også selvom det frustrerede mig ret meget, så blev jeg også ret glad indeni af den måde hun tacklede problemerne på, uden at give op og uden at lytte til andres bedrevidende, men venligt mente råd.

"Der skete noget den aften. Lysene blev dæmpet, så vores lille bord blev knap så iøjnefaldende, den overvældende blomsterduft blev dæmpet af aftenbrisen, og musikken og vinen og dansen gjorde, at vi rent faktisk hyggede os, tro det eller lad være. Jeg havde aldrig oplevet Will så afslappet. Han sad mellem mig og Mary og snakkede og smilede til hende, og måske fordi han så så glad ud, ar der ikke nogen, der så skævt til ham eller sendte ham medlidende blikke, sådan som de måske ellers ville have gjort. Han fik mig til at lægge stolaen og ranke ryggen."

Som jeg sagde, så forstår jeg godt, at det er Moyes' mest populære bog, den de andre ofte bliver sammenlignet med og den, der er blevet filmatiseret med Emilia Clarke og Sam Claflin i hovedrollerne. For det er en smuk og rørende historie om to mennesker, der i løbet af den tid de kender hinanden ikke bare lære hinanden at kende, men dem selv. Og hvem de var før de mødte hinanden, som måske, måske ikke er det samme som efter. Jeg jublede over Lous begyndende selverkendelse, da hun begyndte at sætte sine egne behov og ønsker for alle andre menneskers, så hun ikke glemte sig selv, selvom den tendens udsprang af kærlighed til hendes forældre, hendes kæreste, hendes søster og til Will. Og jeg følte mig uendeligt trist og modfalden på Wills vegne, en følelse der lige som for ham langsomt forsvandt som han begyndte at leve, i stedet for at overleve. Men jeg forstod også godt hans valg til sidst. Og egentlig er det derfor, bogen endte med at knuse mit hjerte. For jeg forstår dem godt, både Will og Lou - også selvom deres endelige ønsker ikke kan forenes.


4 kommentarer:

  1. Åh, den bog. Den bog! Jeg læste den, fordi jeg troede, det var en "sød chick-lit roman" – men åh! I stedet fik jeg en lussing lige i ansigtet. Den var så barsk. Og så god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop! Den bog. Åh, ja det kan jeg godt forestille mig. Jeg kendte godt slutningen og alligevel ramte den lige i hjertet, så kan slet ikke forestille mig det. Men endte faktisk med at synes, den er så god, netop fordi den gør ondt, på den rigtige måde.

      Slet
  2. Åh den bog er så barsk!
    Jeg stortudede da jeg læste den. Jeg kunne slet ikke holde mine tårer tilbage. Det er nok en af de bedste bøger jeg har læst længe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den faktisk ja, også mere end jeg havde regnet med at den ville være.
      Åh, hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste. Jeg måtte simpelthen lægge den fra mig, så jeg kunne tude færdig. Den er helt klart også på min liste!

      Slet

 

Template by BloggerCandy.com