tirsdag den 23. august 2016

Udvalgt (Dæmondræberen #2) af Louise Haiberg


Udvalgt (Dæmondræberen #2) af Louise Heiberg. Udgivet af Telleup i 2014.

Læs min anmeldelse af den første bog, Oprører her.

I Udvalgt følger vi ikke kun Dominic og Syranthia fra den første bog, men også Benjamin, der har en helt speciel forbindelse til ærkeenglen Michael, der vel nærmest er Dominics ven. Der er store ting under opsejling og endnu en gang må Dominic med hjælp fra englene kæmpe mod dæmoners onde planer for Menneskene. Og denne gang for de brug for hjælp.

"Jeg bed tænderne sammen. Havde blandingsbastarderne leget med sprittusser mens jeg var bevidstløs og skrevet idiot på panden af mig? Jeg havde sgu ikke tænkt mig at vandre hen til de zappeivrige møgunger for Michael sagde god for det."

Efter den første bog er Dominic rejst væk for at komme til kræfter, vinteren er gået og da han kommer hjem igen, bliver han kastet lige direkte ind i en ny sag om at redde verden og menneskene.
Og dermed bliver Dominic på ny viklet ind i en mission om at bekæmpe dæmonerne.

Samtidig følger vi så også Benjamin, en nephilim, resultatet af en forbindelse mellem menneske og engel. Et blandingsbarn, der sammen med andre blandingsbørn bruger deres overmenneskelige fysiske styrke - og eventuelle overnaturlige (og farlige) evner til at jage dæmoner, for derfor til gengæld at blive beskyttet af englene, der ellers lige som dæmonerne i århundreder har gjort deres bedste for at komme disse blandingsbørn til livs. Benjamin og de andre dæmonjagere bliver viklet ind i Tia og Dominics opdagelse af en faretruende plan, men det er langt fra lige så vigtigt for Benjamin som det er at gøre en ende på Dæmondræberen Dominics eksistens. Og så er det i virkeligheden ikke rigtig ham han hader. I hvert fald ikke udelukkende. Og nå ja, fik jeg nævnt at ærkeenglen Michael nu og da besætter Benjamin, meget imod hans vilje? Det er ikke så sært at han er kompliceret.

De tre synsvinkler vikles sammen til at fortælle historien og det fungerer rigtig godt. De tre karakterer supplerer hinanden godt, dels fordi de ofte befinder sig meget forskellige steder og læseren får derfor et meget mere helstøbt og fuldendt billede af historien end hvis det kun var en fortæller. Og så også fordi de tre karakterer trods alt er meget forskellige. En dæmon, en falden engel og en engels afkom. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at skiftene imellem synsvinklerne er med til at vise og belyse karakterernes indbyrdes forhold og forståelse af hinanden på kryds og tværs. Oven i hatten får vi selvfølgelig også nogle flashbacks til tidligere tider, dog ikke nær så mange som i den første bog, og de relaterer sig alle sammen til Dominics liv. Og sammen med nogle yderst interessante forskelle på engle og dæmoners brug af menneskelige "hylstre" er de med til at forklare ikke bare Benjamins situation. Men det kan man læse mere om i bogen, jeg vil meget nødig give nogen spoilere!

"Michael sukkede dybt og tog et sug af cigaretten. Det var altså for underligt at se ham ryge. jeg tilbød altid, men det var sgu førsste gang at han, eller nok nærmere Ben, havde sagt ja."

Jeg er mindst lige så begejstret for denne her bog som jeg var for den første. Den er stadig lige så fængslende og selvom den ikke er nær så voldelig, så er den på ingen måde tam i forhold til den første. Jeg er stadig lige benovet over sproget, "køddragter" får mig stadig til at gyse, det er et utroligt velvalgt ord for dæmonernes syn på de mennesker, de besætter. Men til gengæld får vi igennem bogen også et klarere billede af englenes forhold til menneskene, de besætter, noget jeg blev meget glad for, fordi det for mig virkede ret underligt, hvis de skulle have det på prævis samme måde som dæmonerne. For selvom englene ikke er entydigt søde og fromme - selvom de måske ikke ligefrem kan kaldes onde, så kan de stadig være både stivnakkede, egoistiske, tøvende og meget andet - og dæmonerne, måske særligt igennem Dominic og så de faldne engle, der indtager en, hvis ikke mellemposition, så i hvert fald en lidt lavere end de egentlige engle, der ikke er entydigt onde. At de andre ofte unavngivne dæmoner mere eller mindre er rendyrkede onde kan jeg egentlig godt se igennem fingrene med. For jeg har stadig billedet af Dominic der sidder og broderer i sin fritid brændt fast på nethinden og jeg storgriner hver gang. Ligesom med "den dunede bande" og "pipfuglefyrene".

Udvalgt er i mine øjne en gennemført fortsættelse af Oprører. Historien breder sig ud, der kommer flere vigtige karakterer på banen og både Helvede, men især Himmelen bliver mere og mere tydelige jo længere man kommer ind i bogen. Jeg er spændt på at se hvad der venter Dominic og Tia i den tredje og sidste bog, ikke mindst på det personlige plan såvel som at finde ud af hvad dæmonerne nu pynser på. Og jeg håber inderligt at Benjamin og de andre blandingsbørn dukker op igen, for selvom jeg har synes rigitig godt om Dominic lige fra den første bog og Benjamin muligvis kan læses som den størte skid i sin brændende besættelse af at gøre en ende på Dominics liv, så kunne jeg faktisk ret godt lide ham. Jeg kan godt forstå, at han går rundt og føler sig uretfærdigt behandlet af Michael og at hans situation er håbløs. Så jeg håber, at vi kommer til at se en udvikling i hans karakter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com