tirsdag den 15. december 2015

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins

Anna and the French Kiss (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins. Udgivet af Usborne Publishing i 2014, original udgivet i 2010.

Det er længe siden, at jeg har læst en ungdomsromance, som ikke har irriteret mig, men som faktisk var virkelige hjertevarmende og en af de bedste, jeg har læst. Normalt er de begyndt at irritere mig lidt, med alt deres "insta-love" og "min første, eneste og største kærlighed" i en alder af 16 år. Så mine forventninger til Anna and the French Kiss var faktisk meget blandede, fordi jeg efterhånden har set så mange i det danske blogger-miljø og i det amerikanske BookTube-univers, som virkelig er vilde med bogen.

“I love you as certain dark things are loved, secretly, between the shadow and the soul.”


Men som sagt synes jeg, at det er en af de bedste, jeg længe har læst. Ganske vist irriterede Anna mig ret meget til at starte med, mest af alt fordi jeg synes at hendes brokkeri over at skulle til Paris i et år, virkelig var latterlig til sidst. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste af mine veninder, søstre eller mig selv for den sags skyld, der ikke ville blive enormt glad for den mulighed som teenagere. Men det blev bedre som bogen skred frem, selvom hendes frygt for at blive set som "amerikaner" ikke virkede nær så sjov, som jeg tror det har været meningen. Bogen fyldte mit hjerte med Pariser-drømme og en brændende længsel om at besøge byen.

Men bogen var fuld af interessante og sjove karakterer, og jeg glæder mig til at møde nogen af dem igen i de senere bøger. Mest af alt er jeg lidt overrasket over, at jeg ikke var vildere med Étienne. Jo, han er virkelig sød og hans opførsel er ret hjertevarmende. Men det irriterede mig lidt mere end hvad godt var, at han ikke bare fortalte Ellie og Anna, hvad han tænkte. I mine øjne ville han måske være mere "flirt-materiale" end kæreste-potentiale". Men historien forfalder ikke til at handle om misforståelser og miskommunikation, selvom det er til stede, og det er jeg rigtig glad for. Det øjeblik, hvor man sidder og tænker "så tal dog sammen" indfinder sig aldrig, heldigvis. 

“The more you know who you are, and what you want, the less you let things upset you.”

Det, jeg allerbedst kan lide ved bogen er, at den for mig virker meget realistisk. Stephanie Perkins får virkelig godt illustreret og fortalt, hvordan det er at være teenager. At have svært ved at trænge igennem til sine forældre, at udtrykke sine egne ønsker over for deres. At være en teenagepige, og forelske sig i en af sine venner, der allerede har en kæreste. Annas forsøg på at komme over Étienne, for at bevare deres venskab, var for mig noget af det, jeg bedst kunne lide. Ellie bliver måske ikke fremstillet som den sødeste person i verden, men heller ikke som den ultimativt lede pige, der af uvisse grunde er kærester med den sødeste fyr i verden. Det er en udbredt kliché, som i mine øjne ikke findes i bogen.

Jeg vil faktisk gerne anbefale denne her bog til folk, der er interesserede i ungdomsbøger og hjertevarmende læsning. For bogen kom bag på mig og jeg kan til dels godt forstå, hvorfor at der er så mange, der er vilde med den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den næste bog i serien.

“For the two of us, home isn't a place. It is a person. And we are finally home.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com