tirsdag den 10. november 2015

Top Ten Tuesday #41


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten Movie Adaptations I'm Looking Forward To. Det burde egentlig være ret let, der kommer nemlig ret mange meget snart og jeg glæder mig ret meget.

#1 Mockingjay pt. 2, baseret på Suzanne Collins' Mockingjay.
Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg glæder mig rigtig meget til at se afslutningen på serien. I mine øjne er denne her serie, filmene altså, blevet bedre for hver gang og jeg er derfor ret spændt på at se den sidste om kun 8 dage.

#2 Miss Peregrine's Home for Peculiar Children, basret på Ransom Rigss' Miss Peregrine's Home for Peculiar Children.
Datoen for denne her film er for nyligt blevet rykket og det ærger mig lidt, før jeg er virkelig spændt på at se denne her historie på det store lærred.

#3 Den 5. bølge, baseret på Rick Yanceys The 5th Wave.
Hvilket minder mig om, at jeg snart skal have læst bogen. Men helt ærligt, har I sæt traileren? Den kommer vist i biograferne to dage efter min fødselsdag i januar og jeg kan næsten ikke vente.

#4 Fantasiske skabninger og hvor de kan findes, baseret på J. K. Rowlings Fantastic Beasts and Where to Find Them.
Indrømmet, jeg hører også til dem, der er ved at være træt af at der hele tiden føjes nyt til Harry Potter historien og pilles ved den historie, jeg egentlig tror de fleste gerne vil lade stå som den er. Jeg er i hvert fald en af dem, der ikke gider se det nye teaterstykke, for jeg har oprigtigt talt ingen interesse i det. Derimod glæder jeg mig til denne her film, fordi jeg ikke ser den som en rigtig Harry Potter film og jeg er virkelig spændt på hvordan de oversætter en "lærebog" til det store lærred. Og så er det jo Eddie Redmayne!

#5 Flaskepost fra P, baseret på Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P.
Jeg er ikke den store krimifan og selvom jeg har læst næsten hele Afdeling Q serien, så hører de altså ikke til blandt mine favoritbøger. Men jeg er ret vild med filmene og glæder mig således faktisk en del til den tredje film kommer til foråret.

#6 Junglebogen, baseret på Rudyard Kiplings The Jungle Book.
Jeg er jo vokset op med Disneys tegnefilmsudgave, men efter at have læst bogen, glæder jeg mig måske endnu mere til at se denne her fortolkning, som man jo kunne håbe på holder sig mere til bogen. Den ser i hvert fald imponerende ud.

#7 Dødskuren, baseret på James Dashners The Death Cure.
Jeg hører til dem, der elsker bøgerne. Og jeg er egentlig også ret glad for filmene, omend de afviger fra bøgerne og især to'eren og tre'eren er blevet blandet lidt. Det forhindrer mig dog overhovedet ikke i at glæde mig enormt meget til 2017, hvor den tredje og sidste film endelig kommer.

#8 Mig før dig, baseret på Jojo Moyes' Me Before You.
Som jeg faktisk ikke har fået læst endnu - det er for dårligt, jeg ved det. Men jeg skal nok læse den, inden jeg ser filmen.

#9 Ready Player One, baseret på Ernest Clines Ready Player One.
Filmen har endnu ikke nogen dansk titel, den er stadig i udviklingsfasen og har foreløbig en releasedato i december 2017. Alligevel glæder jeg mig sindssygt meget, allerede dengang de annoncerede at bogen skulle filmatiseres var jeg helt oppe at køre. Og selvom der er meget lang tid til endnu, så glæder jeg mig virkelig. Det kan klart anbefales at læse bogen, om man vil se filmen eller ej. Jeg ved, at jeg kommer til at genlæse den mindst en gang før filmen kommer.

#10 Beauty and the Beast, baseret på Charles Perraults eventyr 'Beauty and the Beast'.
Ligesom med Junglebogen, så er jeg vokset op med Disneys tegnefilms version og jeg knuselsker den. I det hele taget elsker jeg versioner af dette eventyr og jeg glæder mig til at se en live-action udgave af filmen, når den engang kommer i biograferne.

Hvilke bøger glæder i jer til at se komme til live på det store lærred inden for den nærmeste fremtid?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com