lørdag den 17. oktober 2015

Et ordfyldt døgn #6 | Et maraton af ord i ord og billeder.


13:46
Bøgerne er fundet, snack og drinks til de næste mange timer er sat frem, læsebrillerne er blevet pudset, tæppet er lagt frem og slappertøjet er nyvasket og behageligt at have på. Så nu må klokken meget gerne snart blive 14:00, så jeg kan komme i gang med at læse. Det er underligt, jeg har nærmest ikke lavet andet end at læse hele ugen, jeg har haft ferie og der er virkelig blevet læst mange bøger. Men alligevel glæder jeg mig rigtig meget til når klokken bliver to i dag. For der er noget helt særligt over dette event, selvom at de fleste af os bruger mange timer hver dag med næsen i en bog, så er det alligevel ikke det samme som nu i dag. Jeg glæder mig i hvert fald til de eventyr, jeg skal ud på og jeg håber, I alle sammen får en god readathon også.

Jeg vil opdatere dette indlæg løbende, ligesom jeg også vil sidde og følge med i jer andres læseopvelser de næste 24 timer. Jeg ved ikke, hvor man billeder, jeg kommer til at lægge på instagram (@regitzexenia], men der kommer i hvert fald nogen ind her as we go along. Ellers kan I også følge med på Twitter (@RegitzeXenia), hvor jeg også kommer til at være meget af tiden.

Jamen, er klokken da ikke snart 14?

14:01
Klokken har slået, startskuddet er gået og jeg har nu slået op på første side i Jane Eyre, som jeg har glædet mig virkelig meget til at stifte bekendtskab med.

17:15
Hold da op. Jeg har nu 200 sider tilbage af Jane Eyre og jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde regnet med, at jeg ville læse den så hurtigt. Sandt at sige synes jeg næsten det er pinefuldt at lægge bogen fra mig i et par minutter for at opdatere dette indlæg og catche up på de mange andre blogs, jeg har åbne i forskellige faner. Det tog mig cirka 150 sider at indse, at Jane Eyre uden tvivl ender med at blive en af mine litterære eller fiktive heltinder. Og jeg er både rigtig glad for, at jeg har valgt at starte dette readathon ud med denne bog og samtidig lidt ærgerlig over, at jeg ikke har læst den før.

Jeg kunne ikke lade være med at sidde og sukke over Rochester og Janes spøjse og ret hjerteskærende samtale, da han frier til hende. Og jeg er ret sikker på, jeg udbrød et forholdvist højt "aaaaw", da hun endelig fortalte ham, at hun elsker ham.

Seriøst, hvorfor har jeg ikke læst denne her bog noget før?

Nu vil jeg skrælle mig en mandarin og læse lidt blogs - måske tjekke instagam - inden jeg vender tilbage til bryllupsscenen. Jeg er heller ikke selv helt sikker på, hvorfor jeg har valgt at tage en kort pause lige der, hvor det måske er allermest spændende.

Hvordan er jeres eftermiddag forløbet? Efter planen? Og hvad har I læst ind til videre?

18:50
Jeg har nu vendt den sidste side i Jane Eyre og jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg skal begynde. At sige, at jeg elskede den, virker på en måde hult. Jeg kan godt forstå, at det er en populær yndlingsbog, og jeg er stensikker på, at det ikke er sidste gang, jeg læser den. Jeg har givet den 5/5 stjerner på Goodreads, for i mine øjne er der ikke andet, der passer til den. Men jeg føler bare, at jeg plaprer her, uden at sige noget.

Min næste bog er Looking for Alaska af John Green, men først vil jeg have noget af den pastasalat, jeg har lavet på forhånd, før jeg er ret sikker på, at jeg har brug for en kort pause efter Jane Eyre.

19:25
Det gode ved at deltage i readathon alene, i en lejlighed hvor der ikke er andre, er at der ikke er nogen, der kan kommentere på at man sidder og spiser pastasalat med den ene hånd og stædigt læser videre med bogen i den anden. På den måde er jeg nu kommet de første 40 sider in Looking for Alaska og jeg er ret spændt på, hvor denne bog tager mig hen. Det er blevet helt mørkt udenfor nu, der er næsten ingen gadelygter der hvor jeg bor og stearinlysene i min vindueskarm lyser derfor ekstra meget op. Jeg har kogt dagens anden kande vand, nu til varm kakao og fundet mine hjemmebagte vaniljekranse (tak mor!) frem igen.

Og så har jeg efter nogen tids søgen fundet mine index-mærkater, så jeg lige som sidste gang kan markere mine yndlingssteder og citater. Det ærger mig, at jeg ikke nåede at finde dem før jeg læste Jane Eyre, men hvad kan man gøre ved det.



21:15
Jeg fik tårer i øjnene, jeg krummede tæer af secondhand-embarrasment og det ene latteranfald overtog det andet. Og sådan kom jeg igennem Looking for Alaska, som endte med at overraske mig meget positivt lige efter jeg var begyndt at frygte en gentagelse af Paper Towns-historien. Sandt nok, der er ligheder, men de to bøger er for mig at se meget forskellige og jeg er ret sikker på, at jeg elsker dem begge to meget højt.

"... Imagining the future is a kind of nostalgia. [...] You spend your whole life stuck in the labyrinth, thinking about how you'll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining the future keeps you going. But you never do it. You jsut use the future to escape the present." (pp 68-9)

Jeg føler mig utroligt heldig med de bøger, jeg har valgt til i dag. Efter Jane Eyre frygtede jeg lidt en begyndende bookhangover. Det skete ikke, for Looking for Alaska viste sig at være mindst lige så medrivende og rørende. Så hvis der skal komme en bookhangover, så må det altså vente til på mandag. Jeg har bevæget mig lidt rundt i lejligheden og hældt en ny kop varm kakao op og skal lige straks til at vende tilbage til en af mine barndomsheltinder, når jeg genlæser nogle af verdens stærkeste piges eventyr i Villa Villekulla. Jeg skal selvfølgelig til at læse Pippi Langstrømpe går ombord her mens natten for alvor begynder at falde på.

22:46
Det tog mig kun lige over en time at læse Pippi Langstrømpe, men det er vist også mindst 20. gang, at jeg har læst de bog. Historierne var på en gang velkendte og lidt som at vende hjem og alligevel er det ved at være så længe siden, at jeg har læst dem sidst, at jeg ikke kunne huske dem alle sammen. Det er faktisk også først nu, at jeg har fundet ud af at den bog jeg har - og som jeg i parentes bemærket kan se er fra '94 og der er derfor en ret stor chance for, at jeg har haft den praktisk talt hele mit liv - faktisk er nummer to i serien om Pippi Langstrømpe på i alt tre bøger, i hvert fald i denne her udgave. Og jeg er fast besluttet på, at jeg skal have fat i de andre ret hurtigt.

Er det ikke underligt, at jeg har læst og elsket den bog så længe, men jeg vidste ikke, at der var flere i samme serie? Jeg synes, det er ret fjollet.

Jeg er en smule foran min ellers ret løse tidsplan og inden jeg gik i gang med bog nummer 4, rodede jeg lidt med at tage endnu et billede til dette indlæg og endnu en gang har jeg vist mig ikke at være ret forudseende - det er selvfølgelig meget svært at tage ordentlige billeder, når der ikke er den mindste smule dagslys. Men jeg synes nu ret godt om resultatet alligevel, så det kommer nu engang med.


Man kunne godt have forestillet sig at min i nogens øjne ret store TBR stak ville give anlæg til en lille smule stress, men sådan har jeg det faktisk slet ikke. Tværimod føler jeg mig godt med, som sagt er jeg foran min plan. Og jeg har ingen tvivl om, at jeg nok skal nå det uden at være nødsaget til at haste igennem bøgerne. Jeg hygger mig med det og det håber jeg også, at alle I andre deltagere derude gør!

Jeg vil lige rundt og efterlade lidt flere søde kommentarer, inden jeg læser videre.

00:41
Whoa. Wow. Oh wow.
Lad mig bare starte ud med at sige, at The DUFF var alt og meget mere end hvad jeg havde håbet på. Jeg var så opslugt af historien at jeg ikke engang ænsede skiftet fra lørdag til søndag. Jeg er ikke specielt god til fænomenet secondhand embarrasment og det fandtes godt nok i denne her bog i overflod. Jeg endte faktisk med at krumme tæer og lukke bogen for at grinte fjollet eller mere eller mindre råbe af karaktererne, før jeg kunne læse videre.

Men hold da op. Jeg er faktisk selv lidt overrasket over, hvor godt jeg kunne lide bogen. Jeg var lidt bange for at det ville blive "Mary Sue-agtig sød pige ser sig selv som den uattraktive veninde"-blah blah blah roman. Og jeg er glad for at mine fordomme blev gjort til skamme. Jeg er glad for at hovedpersonen indså, at det at være "the duff" ikke var noget at tage sig af, at det er noget alle (måske især teenagepiger) oplever og jeg er uendeligt glad for at bogen indeholdt flere temaer end jeg først troede. Faktisk er jeg ret glad for denne her bog, punktum. Til lyden af flere af mine yndlingsbands i mine ører har jeg netop vendt den sidste side i min fjerde bog og jeg er overrasket over, hvor glad jeg har været for alle fire bøger jeg har læst indtil nu.

"Bianca, whore is just a cheap word people use to cut each other down," he said. His voice softer. "It makes them feel better about their own mistakes. Using words like that is easier than really looking into the situation. I promise you, you're not a whore."
I looked at him, into his warm gray eyes, and suddently understood what he was trying to tell me. The message hidden beneath the words.
You're not alone."

Idk, jeg kan ikke sige mig fri for at relatere til Bianca rigtig meget og idéen om at være the DUFF. Måske endnu mere Casey, der er 6 feet 1, eller sådan omkring 183 fordi hvis der skulle være nogen, der ikke vidste det, er jeg selv 190. Måske er det derfor, jeg så godt kan lide bogen og dens budskab til sidst. Det er i hvert fald en bog, jeg skal have anskaffet mig.

Nu vil jeg finde mit 'Danger Days album med My Chemical Romance frem, det hører nemlig uløseligt sammen med min næste bog, The True Lives of the Fabulous Killjoys og jeg glæder mig faktisk virkelig meget til at læse den her graphic novel. Jeg har aldrig rigtig læst graphic novels og det er småt med de manga'er, jeg har fået læst igennem årene. Hvem ved, måske bliver det begyndelsen på endnu en slags besættelse?

Hvordan går det for jer her i de tidligste morgentimer? Eller, jeg synes ikke rigtig det er morgen endnu.


02:38
Jeg føler mig på en eller anden måde sådan lidt underligt ør i hovedet. Og ikke fordi, jeg er specielt træt. Ikke engang fordi jeg har læst 5 bøger på godt og vel 13 timer. Nej, men fordi jeg ikke kan helt forstå, at jeg har været så uimodståeligt glad for de bøger, jeg har læst ind til videre. Det forekommer mig nærmest utopia-agtigt og jeg frygter nærmest, at jeg kommer til at blive skuffet, når jeg skal læse de sidste to bøger.

Men skuffet, det var i hvert fald det sidste jeg var, da jeg var færdig med at læse The True Lives of the Fabulous Killjoys. Jeg føler mig sådan rimelig langt foran min plan, at jeg med det samme nedskrev nogle af mine tanker omkring bogen da jeg ratede den på Goodreads og jeg vil næsten foreslå, at I smutter derover og ser hvad jeg har skrevet, i stedet for at jeg skal til at gentage det hele. Det kan koges ned til: Basically, I love it. For det gør jeg virkelig. Den passer så fint med albummet 'Danger Days' og musikvideoerne til de derfrakommende sange "Na Na Na" og "SING" og jeg er vild med det. Vild. Med. Det.

Kan I også lidt fornemme på mig, at klokken er næsten 3 om morgenen? Jeg er egentlig ikke søvnig, men jeg har besluttet mig for, at jeg vil holde en pause, før jeg går i gang med den næste bog. Og den pause vil jeg bruge på at tage noget varmt overtøj på, måske finde min paraply frem, og gå mig en tur i nattemørket. For jeg kan mærke, at jeg trænger til at bevæge mig og komme lidt ud. Og frisk luft ville måske heller ikke være en dårlig idé?

Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at jeg er nået så langt og har så god tid til de sidste to bøger. Så behøver jeg ikke føle mig en smule skyldig over at ende med at sidde godt og vel en times tid på alle de mange blogs og på Twitter. Haha.

Måske er jeg ved at være lidt overtræt?

03:27
Det er allerede næsten en time siden at jeg lagde True Lives ... fra mig og nu er jeg kommet tilbage igen fra en helt stille gåtur i regnen. Det var helt vildt dejligt, ikke bare at komme ud og røre mig og få noget frisk luft, men det gav altså også lige et pusterum til at reflektere lidt over de indtryk og oplevelser, jeg har fået ind til videre. Jeg bemærkede noget pudsigt, jeg tror det er første gang siden jeg flyttede til Odense, at jeg har stået på broen over motorvejen og ikke set eller hørt en eneste bil. I flere minutter. Det var bare mørk og stille og jeg ærgede mig over at det var skyet og ikke til at se stjerner. Men man kan jo ikke få alt, vel?

Jeg har fundet min 1½ colaflaske frem og sat endnu en kande tevand over og så er jeg lige straks klar til at vende tilbage til læsningen og starte forfra på The Handmaid's Tale af Margaret Atwood. Og jeg glæder mig virkelig til at få den læst! Der er ikke helt så meget at se til på nettet lige nu, der er mange andre danskere, der er gået i seng, men jeg føler mig underligt nok ikke træt endnu. Det ville være første gang, at jeg kunne holde alle 24 timer uden søvn, meeen, der er trods alt 10½ time endnu.

Hvordan har I det derude?

05:20
Jeg kan mærke, at jeg læser lidt langsommere og mine øjne føles efterhånden ret trætte, men jeg synes altså, det virker nærmest omsonst at sove nu?! Jeg har netop færdiglæst The Handmaid's Tale og præcis som med True Lives ... har jeg nedskrevet nogle af mine tanker på Goodreads. Jeg kan lige nu ikke komme i tanke om en dystopisk roman, der har virket lige så skræmmende på mig som denne her. Jo, der er noget uhyggeligt skræmmende over en sygdom, der dræber halvdelen af jordens befolkning og selvfølgelig er der noget lige så skræmmende over at forestille sig en knap-så-langt-ude-i-fremtiden verden der er hærget og ødelagt af krig og død. Men The Handmaid's Tale var for mig ret skræmmende i dens nærmest virkelighedstro skildring af verden. Nej, det lyder ikke rigtigt i mine ører. Det er mere den måde, bogens samfund er skruet sammen på, og i særdeles hed den rolle - eller mangel på samme - kvinder har fået, der er skræmmende. Jeg er ret sikker på, at det er en bog, der kommer til at hænge ved i mine tanker i et godt stykke tid endnu.

Min sidste planlagte bog er Jeanette Walls' memoir Glasslottet, men jeg regner ikke med at gå i gang med den før om tidligst en lille times tid. Nu vil jeg nemlig nyde, at jeg har massere af tid og forkæle mig selv med pandekager med sukker til morgenmad. Nej, jeg er ikke god til at spise sundt til readaton.

06:33
Morgenmad!


08:00
Det er blevet lyst udenfor igen, om nogle få timer begynder mine naboer at stå op igen og der vil ikke længere være mærkværdigt stille. Selvom, der bliver nok heller ikke meget larm, det plejer der ikke at være.

Jeg er kommet 200 sider ind i Glasslottet, jeg tager mig god tid og jeg kan mærke at det bliver nødvendigt. Ikke så meget fordi jeg er ved at være udkørt, selvom det også er tilfældet, men fordi jeg har svært ved at forlige med mig, at dette her er en virkelig fortælling, det er ikke fiktivt. Det er så barskt og sørgelige og for mig fuldstændig uforståeligt og jeg bladrer videre dels i åndeløs forhåbning om, at det på et tidspunkt da må begynde at gå godt. Og dels fordi jeg har en eller anden nærmest morbid interesse i at vide, hvad der hændte næst.

09:32
Jeg har netop vendt den sidste side i Glasslottet og det var noget af en rutsjebanetur. Glemt er mine trætte øjne, jeg har ikke gabt i over tre timer og jeg føler mig ret udkørt efter den følelsesmæssige meget blandede læsning. Men den har helt klart været det værd, for selvom det er en barsk og til tider sørgelig historie, så er det en virkelig smuk bog.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal foretaget mig nu, men jeg overvejer at gå i gang med at læse den bog, jeg trak til TBR Thursday i torsdags, The Well of Loneliness af Radclyffe Hall. På trods af at jeg siden i går kl. 14 har læst 7 bøger og i alt omkring 2.107 sider, så har jeg i hvert fald slet ikke fået nok endnu. Men først er det nok tid til en internet-pause, jeg har været så opslugt af Jeannette Walls' historie, at jeg helt har glemt tid og sted.

13:08
Så jeg gik i gang med The Well of Loneliness, men da jeg på side 35 måtte læse den samme linje 6 gange og jeg stadig ikke fattede en meter af det, jeg læste, besluttede jeg mig for at holde en pause. Så da klokken var 11 tændte jeg for radioen og tog en mindre powernap. Eller, jeg ved det ikke, for jeg er ret sikker på, at jeg ikke faldt i søvn, men jeg er ikke 100% sikker, man kan jo på denne tid godt være døset hen et par minutter uden at opdage det. Under alle omstændigheder var jeg noget mere klar i hovedet en halv time senere og tog fat på The Well.. igen. Jeg har nu læst de første 106 sider og er færdig med del 1. Lige nu regner jeg ikke med, at jeg læser videre i dag, jeg kan godt mærke at jeg ikke har sovet i mere end et døgn, at jeg har læst 2.200 sider og at jeg er ved at være lidt småtræt.

Men i stedet bruger jeg de resterende 50 minutter på at klikke rundt på de mange blogs og efterlade søde og opmuntrende kommentarer til alle jer, der stadig er i gang med at læse og måske burde jeg tjekke mit Instagram-feed. I hvert fald har det været overmådeligt hyggeligt, jeg er så glad for at have været med endnu en gang og jeg kan slet ikke forstå, hvor godt det er gået. Men mere om det efter tiden er gået.

Hvis I stadig læser, så "go jer!" Det er sejt gået.

14:00
Tænk en gang, så er de 24 timer allerede ovre. Det går forunderligt hurtigt.

Jeg har virkelig nydt og elsket alle de bøger, jeg har læst i denne her omgang, og så var det rart for en gang skyld ikke at have stress på for at nå mine ellers alt for ambitiøse mål.

En kæmpe tak til alle, der har kommenteret her på bloggen, på Instagram og Goodreads og til alle de søde mennesker, der har skrevet til mig på Twitter i løbet af det sidste døgns tid.

Det er noget af det, jeg allerbedst kan lide ved det her readathon frem for andre: det er på samme tid over hele verden, ikke noget med når klokken bliver 12 middag i ens egen tidszone. Niks, samme tid. Det er så hyggeligt at være med og det er bestemt heller ikke sidste gang at jeg deltager!

Jeg håber I har hygget jer lige så meget som jeg har - og at I har fået læst nogle gode bøger.

Nu tror jeg, jeg vil overveje om jeg kan holde mig vågen til en film, eller om jeg bare skal sove.

29 kommentarer:

  1. GOD LÆSELYST!

    Jeg er SÅ spændt på, hvad du synes om 'Jane Eyre', for jeg knuselsker den virkelig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - og i lige måde da! :D

      Det kan jeg godt forstå, den var virkelig også god! :D
      Håber det går godt med din og Malenes aften også :D <3

      Slet
    2. Taaaak :D

      Det gør det virkelig - selvom vi ikke får læst vanvittigt meget - og især ikke ligeså meget som dig ;)

      Slet
    3. Der er jo heller ikke nogen der siger, at man skal læse så og så meget xD .. Er også ret sikker på, at jeg ville få læst mindre, hvis jeg deltog sammen med nogen :b

      Slet
    4. Ihh hvor fint at du også stadig er vågen! :D

      Slet
    5. Ja, der er nok en del, der tager en kort lur lige nu. Det plejer jeg også selv at gøre, men er ikke så træt denne her gang. Det er underligt :P

      Slet
    6. Shiiiit du har fået læst meget! :O

      Tak for et hyggeligt døgn!

      Slet
  2. Åhhh... Jane Eyre, så fantastisk!! God læselyst!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Er så glad for, at jeg valgte at starte med den! Mange tak :D

      Slet
  3. Åh, jeg forstår godt, du også er faldet for 'Jane Eyre'. Bogen er jo enestående!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den i hvert fald. Ærger mig stadigvæk over, at jeg ikke har læst den før, men jeg er til gengæld også sikker på, at det ikke bliver sidste gang :)

      Slet
    2. Sådan har man det næsten hver gang, man læser en god bog. Det virker sært, at den har eksisteret, uden man har læst den. Men sådan er det jo.

      Og hvor ser det hyggeligt ud hos dig. SÅ lækkert med pandekager jo.

      Slet
    3. Det har du så evindeligt ret i!

      Ja, det var også hårdt tiltrængt, det kan jo desværre ikke gå i længden at leve udelukkende af kiks og småkager og te :)

      Slet
  4. Åh, sikke en skøn idé at læse 'Jane Eyre' - den er bare SÅ god!
    Og efterfulgt af 'Looking for Alaska'? Din læsestak er da skøn!
    Rigtig god læselyst! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det synes jeg også - det virker også til at alle andre er ret enige i den opfattelse :P .. Det synes jeg også, ind til videre har jeg været rigtig glad for alle de bøger - altså to (!) - som jeg har læst :)
      Tak og i lige måde! :D

      Slet
    2. Tak skal du have!
      Du giver den godt nok gas med al den læsning - you go girl! :D

      Slet
    3. Tja, det kan jeg nok ikke rigtig løbe fra, haha :D Mange tak og you go too! :P

      Slet
    4. Nej, hold da op Regitze! Mister du slet ikke pusten???
      Jeg er altså VIRKELIG imponeret! :D Og så pandekager til morgenmad - SKØNT!
      Rigtig god slutspurt! :-)

      Slet
    5. Jeg har faktisk holdt mange pauser for at lave med og gå en lang tur og tage en powernap og sådan lidt forskelligt. Så næh, jeg taber slet ikke pusten xD Jeg er også selv ret imponeret, jeg plejer ikke at kunne holde ud hele natten igennem, jeg plejer virkelig at have brug for de der to-tre timers søvn, men denne her gang er det bare gået rigtig godt :D
      Ja, lidt selvforkælelse skal der jo være plads til! :D

      Jo tak og i lige måde! :D

      Slet
    6. Hold da op (det siger jeg en del lige nu) - det er bare vildt altså!
      Men hvor er det dejligt at du har nydt det! :D

      Søvn lyder fantastisk - der er for mit vedkommende bare lige køreturen på to timer hjem først... -.- Tak for denne gang! :D

      Slet
  5. Skønt at du læser 'Jane Eyre' -- den er helt igennem fantastisk og helt perfekt til årstiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldstændig. Det var det helt rigtige valg, både til at starte dagen ud med og til årstiden. Tror næppe det bliver sidste efterårsdag, jeg tilbringer i selskab med den bog :)

      Slet
    2. Den er virkelig også værd at genlæse. Tusinde gange er stadig ikke nok.

      Slet
    3. Det tror jeg, du har så evigt ret i.

      Slet
  6. Det er altid rart at man har god tid til både at nyde de mange dejlige bøger og finde overskud til at blogge. Dine billeder ser i øvrigt rigtig smukke ud, og levende lys fremhæver den hyggestemning, som jeg kan forestille mig, du har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Har før haft liiiige vel rigeligt at læse og ikke nær så meget tid til at følge med på de mange forskellige blogs, som jeg kunne ønske mig. I år går det bedre! :D
      Mange tak :D åh ja, massere af stearinlys, det hører ligesom årstiden til.

      Slet
    2. Jeg er glad for at du godt kunne lide 'The Duff', og jeg kun nikke genkendende til de små latter kramper og 'second hand embarrassment', som man oplevede da man læste romanen. Efter at have læst 'LOL - Lying Out Loud' havde jeg en brændende lyst til at genlæse 'The Duff', så den skal gerne afleveres hurtigt igen. ;) ;)

      Slet
    3. Jeg er bare så dårlig til det der secondhand embarrassment, jeg kan slet ikke holde det ud xD .. men jeg knuselsker allerede bogen. Jeg skal nok aflevere den tilbage på onsdag som aftalt :) Det lover jeg *angel face* :P

      Slet
  7. Skønt at læse med, Pippi og kakao går bare hånd i hånd.

    - Anne

    SvarSlet

 

Template by BloggerCandy.com