søndag den 2. august 2015

London i billeder #1

Jeg vil gerne dele nogle af de billeder, jeg og min veninde Camilla tog, da vi var i London i sidste måned. Det blev ikke til så mange billeder, som man måske lige kunne have troet, måske fordi det er ret svært at tage billeder, når man har armene fulde af bøger eller hænderne fulde af indkøbsposer?


Undertegnede på vej ind på British Library for at se deres udstilling over sjældne manuskripter og andre
litterære skatte, såsom Jane Austens skrivepult, manuskripter fra flere berømte forfattere som Shakespeare,
Chaucer og Keats og ikke mindst flere flotte udstillinger om illumination af bøger, bogbinding i gamle dage og
meget, meget mere.
Foto taget af Camilla.

Sådan en bogreol skulle man have!
Denne bogreol er at finde på British Library og det er måske ikke til at se på billedet,
men den er altså tre etager høj!
Foto taget af Camilla.
British Library er at finde på 96 Euston Rd, London NW1 2DB, lige ved af King's Cross station.


Vi kom forbi et lille bitte hus med vandmølle, der mest af alt fik mig til at tænke på Snehvide. Men er det ikke yndigt?
Billede taget af mig.

Ikke nok med at huset er rigtig yndigt, det ligger også i de mest fortryllende og idylliske omgivelser. Hvis ikke jeg allerede havde placeret Moonlight i Danmark, så var det præcis sådant et sted, jeg havde i tankerne.
Billede taget af mig.

Jeg deler flere billeder fra min tur til London i næste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com