fredag den 1. maj 2015

“I'm about to start reading it again, because what good is a story you only want to read once?” | Opsamling #8

Gone by Michael  GrantThe Book Thief by Markus ZusakÉn gang morder by Eva Maria FredensborgHunted by Kevin HearneTo the Lighthouse by Virginia WoolfThe Lady Boba by Lope de VegaThe Lightning Thief by Rick RiordanThe Two Towers by J.R.R. TolkienThe Fellowship of the Ring by J.R.R. TolkienGalileo by Bertolt BrechtLife Is a Dream by Pedro Calderón de la BarcaThe Return of the King by J.R.R. Tolkien
(Cover fotos fra Goodreads)


De bøger, der ikke har et cover på Goodreads:
The New Art of Making Comedies af Lope de Vega.

Lidt om April: April måned var uden tvivl Camp NaNoWriMo-måned. Der gik ikke meget tid, hvor det ikke var meningen at jeg skulle skrive. Og det optog meget af min tid, fordi det denne her gang var virkelig hårdt. Det var svært at få det til at passe ind i en travl og tætpakket undervisningsuge, på trods af at jeg ikke har undervisning ret mange dage om ugen. Og det var en svær bog at skrive, jeg havde lyst til at give op på den flere gange og jeg følte tit, at jeg bare trådte vande uden rigtig at komme nogen vegne. Måske er det derfor, at jeg blev ekstra glad, da jeg i går nåede til mit mål på 50.000 ord og samtidig også nåede til slutningen, et slutning, som jeg er virkelig glad for og som jeg sætter pris på at jeg fik formuleret sådan som jeg gjorde. Derfor er læsning, og til dels også blogging, faldet lidt i baggrunden, for Camp NaNoWriMo tog mere tid og krævede mere energi end jeg lige regnede med. April har også været en meget smuk måned, med massevis af solskinsdage med en notesbog og en stak blyanter i læ for vinden eller udendørs hygge med vennerne, men også med regnfulde eftermiddage, hvor det alligevel var mest hyggeligt at sidde indenfor med en kop te. Slutningen af April bød også på den halvårlige readathon, Deweys 24 timers læseevent, som jeg havde glædet mig til rigtig længe. Ikke mindst fordi jeg havde sat mig for at ville genlæse The Lord of the Rings, Tolkiens fantastiske bøger, som er nogle af min absolutte favoritter, som jeg desværre alt for sjældent har tid til at genlæse og nyde. Det var ubeskriveligt rart at sætte et helt døgn af til at læse i en måned, der ellers rimeligt meget forsvandt i word counts og lange nætter foran skærmen. Jeg har været rigtig glad for April og jeg ser frem til Maj måned og hvad den mon bringer af læseoplevelser og forhåbentligt solskinsdage.

I April læste jeg: 13 bøger, hvoraf de 6 var til undervisningsbrug. Det er flere end jeg regnede med, men sidste weekends readathon har givet antallet et skub op. Og så er jeg jo så stadig ved at læse Our Mutual Friend af Charles Dickens.

I April købte jeg: 11 bøger, som alle kan ses i mit bookhaul her. Den ene var en, jeg havde sparet op til længe og de andre var en fin stak udsalgsfund på antikvariatet og jeg er så glad for hver af dem.

Aprils positive læseoplevelser: Jeg kan ikke komme uden om hvor vidunderlig en oplevelse jeg havde med at genlæse The Lord of the Rings, det må uden tvivl være den bedste læseoplevelse jeg havde her i April og den efterlod mig også med en massiv "bookhangover", så meget at jeg synes det var svært at koncentrere mig om de tekster, jeg skulle læse til undervisningen og om at skrive. Jeg nød også at genlæse den første bog om Percy Jackson; Percy Jackson and the Lightning Thief af Rick Riordan og den sjette bog i Kevin Hearnes Iron Druid Chronicles; Hunted. Og så kan jeg heller ikke komme uden om at nævne The Book Thief af Markus Zusak, som jeg faktisk har læst til mit fag om litteraturhistorie og jeg er spændt på, hvad jeg kan finde på at sige om den roman, når jeg skal til eksamen. 

Aprils negative læseoplevelser: Måske var det også fordi jeg led under mit "bookhangover" efter mit Midde-Earth eventyr, men da jeg om mandagen skulle læse Bertholt Brechts Galileis Liv kunne jeg næsten ikke fokusere på det og jeg synes at det var så umanerligt kedeligt. Hvilket jeg synes var ærgelrigt, for jeg har læst andre af hans stykker og fundet dem meget gode, men åbenbart ikke lige det her. Ellers har jeg faktisk ikke været skuffet over nogen af de bøger jeg har læst - men nu har der heller ikke været så mange og jeg har været meget omhyggelig med at vælge, hvad jeg skulle læse.

Ebgøer, lydbøger eller anden format, jeg normalt ikke læser: Jeg har læst én ebog; Én gang morder af Eva Maria Fredensborg.

Korteste bog: Livet er en drøm af Pedro Calderón de la Barca og The Lady Boba af Lope de Vega var begge to tekster jeg skulle læse til undervisningen og de er begge 96 sider ifølge Goodreads.

Længste bog: Gone af Michael Grant slår The Return of the King af J. R. R. Tolkien med bare 6 sider, førsnævnte er nemlig på 560 sider.

Sådan går det med min 2015 Goodreads Reading Challenge: 75/150 bøger. Jeg er faktisk præcis halvvejs allerede. Det har strejfet mig at sætte målet op, men jeg tror i stedet, at jeg vil forsøge at gøre plads til at skrive, selvom det ikke er NaNoWriMo-måneder. Se mine andre læseudfordringer og mit fremskridt på siden "læseudfordringer".

I April skrev jeg: Hele 50.660 ord på mit Camp NaNoWriMo projekt, hvilket var mit mål og lidt til, så jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds. Jeg har også skrevet lidt løst på et par digte, som dog på ingen måde er færdige, det er mest bare idéer endnu.

Håb eller planer for næste måned: Mit forste mål er at blive færdig med April måneds Dickens roman Our Mutual Friend og så skal jeg også have valgt en for Maj måned. Jeg har fundet ud af, at jeg meget godt kan lide det der med at vælge en hver måned, men jeg "mangler" for mange til, at jeg kan nøjes med én om måneden resten af året. Jeg regner dog først med at indhente det til sommer - efterhånden er alting jeg gerne vil nå, bare noget der bliver skubbet til "en gang i sommerferien". Desuden ved jeg, at der i Maj måned begynder at komme eksaminer, så der kommer nok til at gå noget tid med dem, men jeg håber på at få tid til at skrive lidt hver dag og så vil jeg gerne læse en digtsamling eller to.

Hvordan har April måned været for jer?

Citat: Bill Willingham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com