tirsdag den 28. april 2015

Top Ten Tuesday #16


Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. Og i dag er emnet Top Ten Worlds I Don't Want To Live In. Eller, en liste over de ti værste samfund/verdener i dystopiske romaner, jeg har læst, i princippet. Det er meget modsat det, man ellers tænker på, når man tænker på eskapistisk læsning, hvor man normalt gerne vil bo i bogens univers. Men der er nu også mange bøger, hvor jeg ikke har lyst til at bo i det samfund.

#1 The Program Suzanne Young. Jeg tror vitterligt ikke, jeg ville kunnet have holde til presset.

#2 The Hunger Games af Suzanne Collins. Det giver vel nærmest sig selv?

#3 Uglies af Scott Westerfeld. Jeg synes virkelig, at der er noget skræmmende over den verden bogen opstiller. Måske især fordi man kan se de samme tendenser i vores eget samfund?

#4 The Maze Runner af James Dashner. Hvis ikke man er en af dem, der er en del af projektet, så er man i princippet dømt til at dø af en ret voldsom hjernesygdom. Jeg ved ikke, hvad jeg helst ville vælge.

#5 Delirium af Lauren Oliver. Kærlighed som en sygdom og noget, der skal undgås i sådan en grad, at man blive kureret for det? Nej tak.

#6 Gone af Michael Grant. Eftersom jeg er over 15 år, så ville jeg slet ikke overleve i den verden, men selv hvis jeg var under 15, så er det ikke en verden, jeg har lyst til at leve i.

#7 Ready Player One af Ernest Cline. Hele verden er praktisk talt ved at gå under, men størstedelen af befolkningen gør, som mennesker gør bedst: ignorerer problemet og lever mere eller mindre udelukkende i en online virtuel realitet. 

#8 Divergent af Veronia Roth. Det er simpelthen for stygt, at det dele et samfund op på den måde, men det er endnu værre, når man lærer hvad der er uden for byen.

#9 Black Magician trilogien af Trudi Canavan. Det er især den første bog, The Magician's Guild, men i det hele taget den verden, kaldet Kyralia, er ikke et sted, jeg har lyst til at bo for alt i verden.

#10 Exodus af Julie Bertagna. Serien er langt fra en af mine favoritter og jeg har faktisk ikke engang gidet at læse den tredje og sidste bog. Men selve den verden, bøgerne foregår i, er skræmmende på mange måder. 

Jeg kunne naturligvis godt have valgt at sætte romaner som Victor Hugos Les Misérable eller 1984 af George Orwell, men eftersom jeg ikke har læst dem og kun set filmudgaver, synes jeg ikke, at jeg kan sætte dem på på nuværende tidspunkt.

Hvilken verden kunne I absolut ikke tænke jer at leve i?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com