torsdag den 2. april 2015

Camp NaNoWriMo April #1


Kalenderbladet er vendt og hen over hele denne her måned, har jeg skrevet tre ord igen og igen: Camp NaNoWriMo April. Og hvad er det så? Hvis I har fulgt med på bloggen i et stykke tid, så kan I nok huske at jeg tilbage i November sidste år deltog i noget, der hed "NaNoWriMo" - National Novel Writing Month. Camp NaNoWriMo er i store træk det samme. Det er de samme personer, som står bag og det går egentlig ud på det samme: at skrive. Men i forhold til den "rigtige" NaNoWriMo så er reglerne omkring Camp NaNoWriMo noget mere afslappede. Man kan nemlig selv sætte sit mål. Jeg ved godt, at man også i teroien kan det til November måneds NaNoWriMo, i hvert fald skrev jeg da over 90.000 ord sidste år, i stedet for de "påkrævede" 50.000. Men det er der forskellen er. Man kan kun vinde NaNoWriMo ved at skrive 50.000 ord eller derover. Men til Camp NaNoWriMo bestemmer man helt selv, hvor meget man satser på at skrive og når man når dét mål, vinder man. Og så behøver man ikke skrive en roman eller novelle under Camp NaNoWriMo, man kan også skrive digte. (Men eftersom jeg har valgt at skrive en roman, så er jeg ikke sikker på, hvordan det foregår mht. wordcount og den slags, hvis man vælger at skrive digte).

En anden forskel er de såkaldte "cabins". Inden projektet går i gang bliver man sat samme med en lille håndfuld andre deltagere i en såkaldt hytte, alt efter hvilke preferencer, man har angivet (samme aldersgruppe, samme genre eller at man selv vil sammensætte sin hytte). Jeg er den eneste fra Europa i min hytte, men det generer mig egentlig ikke, for når jeg alligevel skriver mest om aftenen og natten, så passer det meget godt med de der bor i hhv. USA og Australien.

Der er to Camp NaNoWriMos om året, én her i April og én til i Juli. Det er som sagt min plan at deltage i dem begge to udover den "rigtige" NaNoWriMo til November.

Og hvad skriver jeg så på? Det er egentligt det, jeg gerne ville fortælle lidt om i det her indlæg. Jeg brugte meget af Februar på at vælge mellem mine mange idéer, men faktisk var valget ikke så svært i sidste ende. Jeg har valgt en idé, som jeg har haft liggende i et stykke tid, uden helt at vide, hvordan jeg skulle gribe den an. I denne her måned arbejder jeg på en ungdomsroman, som falder ind under genren "contemporary romance", altså en ... nutidig kærlighedshistorie, vil jeg tro. Jeg holder mig til den engelske betegnelse. Jeg skriver også på engelsk, men det tog faktisk lang tid at beslutte mig for det, og det er ikke mere end en uges tid siden eller sådan noget, at jeg valgte at skrive på engelsk, frem for min oprindelige plan om at skrive den på dansk. Den foreløbige titel er The Girl Next Door. Som sagt er det en foreløbig titel, det er muligt, at den ændrer sig når jeg er færdig og det er muligt, at den ikke gør. Jeg har et mål på 50.000 ord. Det har jeg valgt at flere årsager, dels er det i mine øjne nok til at fortælle hele historien og dels er det lidt lettere at overskue er midt i semesterets travlhed.

I kan se min Camp NaNoWriMo profil lige her. Og I kan læse mere om TGND her.

Lige som i November vil jeg forsøge mig med at lave et ugentligt indlæg i løbet af April måned, som dels handler om forskellige dele af min forberedelse og dels om min løbende oplevelse og mit fremskridt. Jeg vil linke til de andre indlæg her nedenunder, efterhånden som de bliver udgivet.

2; Forarbejdet. 3; Forsiderne. 4; Lyden. 5; Planerne, hvad nu?

Dagens mål: Jeg er kommet bagud fra start (!), så mit mål i dag er at få skrevet de to første kapitler, eller cirka 3.700 ord.

Det er muligt, at indlæg bliver lidt forsinkede her i April måned, da meget af min fritid - og mine tanker - kommer til at dreje sig om dette projekt. Men jeg har ikke tænkt mig at forsvinde helt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com