tirsdag den 17. marts 2015

Om sprog, oversættelser og stædighed...

Det sker stort set hver gang. Jeg går i boghandleren og styrer direkte og målrettet mod den bagerste del af butikken, hvor de engelske bøger står. Og lige ved siden af står de danske oversættelser, i langt større antal end de engelske bøger, og jeg ærger mig.

Det er ikke fordi jeg har noget imod bøger på dansk, de personer der laver eller læser oversættelser ellers det danske sprog i sig selv. Jeg elsker det danske sprog og ord som finurligheder, yndefuld, blomsterduft, himmelstormende og så videre. Men jeg læser, i store træk, ikke danske oversættelser af engelske bøger. Så bestiller jeg dem hellere hjem , og venter den ekstra tid, for at få dem på engelsk. På billedet har jeg fundet nogle af de bøger frem, som jeg virkelig gerne ville læse, men hvor jeg valgte at vente det ekstra tid på at få dem hjem på originalsproget.

Jeg ved ikke hvordan det startede. Men jeg har i mange år været mest til at læse bøger på deres originalsprog. Naturligvis kun i de tilfælde, hvor jeg rent faktisk forstår originalsproget. Det vil derfor aldrig give mening for mig, at læse Dostojevsky eller Tolstoy på originalsproget, for jeg ville ikke forstå et ord af det. Men selv når det så komme til at læse oversættelser, så vil jeg af en eller anden grund hellere læse en engelsk oversættelse af eksempelvis Tolstoys mustensmesterværk, Krig og fred. Den eneste danske oversættelse af Dostojevsky, som jeg ejer, er Onde Ånder, som jeg skulle bruge på andet semester af mit studie. Alle de andre af hans værker ejer jeg på engelsk.

Originalsprogs-problematikken blev for mig først rigtigt belyst, da jeg startede op universitetet. For på mit studie bliver det mere eller mindre banket ind i hovedet på os fra starten, at det er vigtigt at læse på originalsproget, fordi man ikke kan regne med at oversættelser får hele meningen med. Det bevirkede, at jeg netop i denne her måned kæmper mig igennem en digtsamling på fransk, skønt jeg vitterligt ikke forstår sproget. Og at jeg for et år siden tyggede mig igennem flere tyske romaner i forbindelse med et andet kursus, selvom det tog lang tid og jeg aldrig helt følte, at jeg fik det hele med, selvom jeg ellers føler mig rimeligt godt til tysk. Selvom mit studie i teorien byrde give mig forholdvis gode sprogfærdigheder, når det kommer til fransk og tysk, så føler jeg stadigvæk, at jeg kun er flydende i dansk og engelsk. Jeg har mange bøger, som er oversat til dansk fra enten norsk eller svensk. Alligevel foretrækker jeg engelske oversættelser, når en bog er skrevet på et sprog, som jeg ikke forstår.


I virkeligheden har jeg allerede foregrbet min pointe: jeg læser, i store træk, ikke danske oversættelser af engelske bøger. Jeg læser gerne danske oversættelser, når originalsproget ikke er engelsk. Og det er ikke en stædighed, der er opstået, mens jeg har gået på universitetet. Det er en idé, jeg har haft, siden jeg var midt i teenageårene. Halvvejs igennem Harry Potter serien skiftede jeg over til at læse dem på engelsk og det var en helt anden oplevelse. Flere karakterer skiftede navne, men vigtigst af alt var det vare som om, at der var meget magi i bøgerne, når jeg læste originalen. Jeg vendte aldrig tilbage til de danske oversættelser, skønt min mor troligt købte dem (indtil den syvende, hvor vi begge bare gerne ville læse den på engelsk og så hurtigt som muligt!). Men det bedste eksempel på, hvorfor jeg synes originalsproget er vigtigt er stadig The Lord of the Rings. Jeg forsøgte at læse mig igennem denførste bog, da jeg var omkring 14 eller 15. Det var min mors danske oversættelse. Og efter cirka 50 sider gav jeg op, lukkede bogen og satte den tilbage på reolen for derefter at glemme alt om den. I dag er det en af mine yndlingsbøger, hvis ikke ligefrem min absolutte favorit. For hvad der skete var nemlig en veninde, som læste den på engelsk og derved mindede mig om denne litterære skat, jeg havde glemt. På det tidspunkt var filmene forlængst kommet ud og jeg havde set dem alle tre flere gange. Så jeg gav bogen endnu et skud, jeg ønskede mig dem på engelsk og fik dem. Og jeg læste alle tre i løbet af en weekend. Jeg var overvældet. Jeg var fuldstændig opslugt af historien om hobbitter, elvere og magiske ringe. Jeg var vild med den oplevelse, jeg forelskede mig totalt i Tolkiens Middle-Earth univers. Og derfor forsøger jeg altid at læse bøger på originalsproget når jeg kan. For jeg ved, hvor stor en betydning det kan have.

Men, inden det bliver for helligt og jeg begynder at prædike alt for meget, så må jeg hellere indrømme, at der faktisk er visse forfattere eller serier, som jeg er blevet introduceret til på dansk og derfor ind til videre kun har læst på dansk. Og det fortsætter jeg nok med, selvom der nok kommer en dag, hor jeg læser dem på engelsk også.


Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare dele mine tanker og oplevelser omkring det at læse på andre sprog eller oversættelser. Hvordan har I det med oversættelser? Er I et eller andet sted lige så forvirrede som jeg, eller er det noget I går helt vildt meget op i? Eller maske slet ikke?

1 kommentar:

  1. Jeg har det i grunden meget tilsvarende dig. Jeg foretrækker også at læse på originalsproget, med mindre en oversat udgave af en bog blivers tillet mig til rådighed i form af anmeldereksemplarer og lignende. Jeg har f.eks. aldrig læst Jojo Moyes på originalsprog, men altid på dansk, fordi jeg læste hendes bøger i mit praktikforløb, hvor bøgerne stod mig frit for, og det er jeg slet ikke ked af. Derimod foretrækker jeg mine klassikere på originalsprog, og særligt den britiske litteratur mister ofte noget af sin charme, når den oversættes, fordi det danske sprog ganske enkelt ikke kan favne deres humor.

    SvarSlet

 

Template by BloggerCandy.com