onsdag den 18. februar 2015

Twelfth Night af William Shakespeare

Twelfth Night af William Shakespeare. Udgivet fra Wordworth Editions Limited i 2001. (Originalt opført/udgivet i 1602).


I am as mad as he / If sad and merry madness equal can be.
Jeg kendte ikke så meget til dette ellers meget popullære Shakespeare stykke før jeg åbnede bogen. Jeg kendte kun i grove træk historien om Viola, som forklæder sig som en ung mand, måske for at være tæt på den mand hun elsker. Derfor var jeg virkelig glad for at opdage, at der er langt mere til dette stykke end blot den ene, meget kortfortalte historie.


På bagsiden af denne bog bliver stykket beskrevet om omhandlende "forvekslede identiteter og uigengældt kærlighed" og det er i så sandt som det er skrevet. Violas identitet er langt fra den eneste, som bliver forvekslet og så bliver hun i forvekslet med to forskellige personer - Cesario (som er det navn hun bruger, når hun er forklædt som mand, så derfor kan man vel argumentere for, at det ikke ligefrem er en forveksling) og hendes bror, Sebastian. Alle disse forvekslede identiteter lægger så til grund for en masse både humoristiske og ofte nærmest pinlige situationer, især hen i mod slutnignen af stykket, hvor alle karaktererne dukker op på scenen og forveksler Viola med enten Cesario eller Sebastian. Det var blot en af de steder, hvor jeg ikke kunne lade være med at grine lidt for mig selv. Stykkets stemning er både lidt melankolsk og komisk på samme tid; komisk mest af alt på grund af disse forvirrende situationer, hvor karakterer hele tiden bliver forvekslet med hinanden på kryds og tværs og melankolsk, når man rigtig begynder at se konflikten mellem hvem du tror, den du elsker er, sammenlignet med hvem de i virkeligheden er/hvem den, du elsker, tror, du er sammenlignet med hvem du i virkeligheden er. Ja, det er forvirrende.

Some are born great, some achieve greatness and some have greatness thrust upon them.
Dette er et virkelig berømt Shakespearecitat, og jeg var faktisk ikke klar over, at det stammer fra dette stykke. Men hvad der virkelig kom bag på mig, er måden det er brugt på i stykket. Det var nemlig langt fra den måde, jeg havde forstillet mig, at dette ellers ret inspirerende citat er opstået på. I stykket bliver det nemlig ikke brugt oprigtigt. Forstået på den måde, at vedkommende som først siger dette, ikke mener det. Det er nemlig en del af et brev, som skrives til en af karakterene, Malvolio, som et led i plan, der går ud på at ydmyge ham.  Alligevel mener jeg, at det er et rigtig godt citat og også stadig sandt.


Når jeg læser et drama, om det så er en komedie eller en tragedie, så kan jeg ikke lade være med at forestille mig scenerne, og det i højere grad end når jeg læser en roman, for en essentiel del af et drama er opførelsen. Det er ikke helt det samme kun at læse teksten. Men jeg giver Twelfth Night af Shakespeare 4 ud af 5 stjerner, for selvom jeg kun har læst stykket og ikke set det opført, så er jeg ret vild med det. Det er underholdende, morsomt og jeg kunne ikke undgå at blive opsat på at finde ud af, hvad der ville ske med de forskellige karaktere, hvem der ville få hvem og hvordan de forskellige identiteter ville blive afsløret. Og så var den fyldt med nogle rigtig gode, og gennemtænkte, plots for alle karakterene. Der var så mange sammenfilterede plots, at jeg er sikker på, at når jeg genlæser denne bog - for det er et spørgsmål om "når" og ikke om "hvis" - så vil jeg opfatte flere deltaljer, som forhåbentligt vil være med til at gøre hele hovedhistorien rigere, så vel som at uddybe de forskellige underliggende plots.

Har I læst Twelfth Night? Hvad synes I i så fald om stykket? Var det for meget af det gode? Og endnu en gang, ris og ros mht. anmeldelsen her er velkommen, jeg vil virkelig gerne blive bedre til at skrive anmeldelser og det kan jo kun ske gennem øvelse og mere øvelse og lidt feedback.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com