tirsdag den 6. januar 2015

Læse- og skrivemål for år 2015.

Med det nye år kommer de velkendte nytårsfortsætter. De fleste mennesker, mig selv inklusiv, har prøvet at lave nytårsfortsætter før, noget vi har ville gøre eller forandre. Og alt for ofte fejler vil. Jeg ved, at jeg har. Vi giver op efter en måned eller halvvejs gennem året eller vi glemmer det og får aldrig taget os sammen til at genoptage det.

Men det betyder ikke, at jeg har tænkt mig at holde op med at lave dem. Og jeg har tænkt mig at dele nogle af mine med jer. Mere præcist har jeg tænkt mig at dele de mål for 2015, som har noget med læsning og skrivning. Det er ikke specifikt ting jeg vil ændre, men mere mål jeg gerne vil nå ingen 2015 er ovre. Jeg har en anden liste, en med mere personlige mål, men de er kun for mine øjne.Videre til dem jeg gerne vil dele med jer, om disse mål kan siges at de er lidt blandede og alligevel ret ens.

I 2015 vil jeg:
  • Læse alt Sherlock Holmes. (Jeg har fundet en så fin, samlet udgave af alle Sherlock Holmes historierne, som jeg regner med at anskaffe mig til dette formål).
  • Færdiggøre mit "Dickens-eventyr". Okay, det er en ret dum måde at sige det. Det er i virkeligheden blot, at jeg i 2014 for første gang (!) læste en bog af Charles Dickens og besluttede mig for, at jeg gerne vil læse dem alle sammen. Og derfor er det mit mål for i år, at nå igennem resten af hans forfatterskab. Jeg har i skrivende stund 11 romaner tilbage.
  • Læse flere digte/mere lyrik. Jeg vil ikke sætte et fastlåst mål for denne, som en samling om måneden eller noget i den stil. Jeg vil bare gerne læse mere poesi og håber på at få læst et sted mellem 8 og 12 samlinger i løbet af året. 
  • Læse flere danske forfattere.
  • Skrive mere! Mit mål er 1000 ord om dagen, hver dag. Der er kun en undtagelse og det er eksamensperioderne. Det kan være svært nok at overskue, at jeg i denne måned har 4 eksaminer, som ligger lige i forlængelse af hinanden og jeg stresser allerede nok over dette, uden at skulle nå dette mål. Så fra 1. februar står den på 1000 ord om dagen!
  • Redigere og færdiggøre det manuskript jeg skrev under NaNoWriMo 2014. Jeg har allerede en plan for processen klar og jeg har nogle ret klare idéer om, hvor de "store" problemer er. Så jeg skal bare i gang. Ideelt set vil jeg gerne have den helt færdig i slutningen af sommeren, så jeg kan komme i gang med at sende den til agenter.
  • Færdiggøre ét andet manuskript udover Moonlight. Eller et udkast dertil.
  • Deltag i alle tre NaNoWriMo'er. Altså, Camp NaNoWriMo April, Camp NaNoWriMo Juli og NaNoWriMo i November. Jeg ved ikke, hvad jeg kommer til at arbejde på i disse måneder, måske noget nyt eller måske noget redigering af Moonlight. Vi får at se.
  • Blog oftere og mere regelmæssigt. Jeg har heldigvis nogle idéer til ugentlige indlæg og forhåbentligt betyder det, at det bliver lettere for mig at blogge mere regelmæssigt. Jeg håber også på, at jeg kan tage mig sammen til at begynde at lave reviews/anmeldelser her på bloggen, men det er ikke noget I må hænge mig op på!
Har I nogle mål for 2015, som I vil dele?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Template by BloggerCandy.com