tirsdag den 16. oktober 2018

Tag Tuesday: Peculiar


Endnu en gang er det tid til et book tag, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at besvare det her tag. Jeg faldt over det ved et tilfælde, mens jeg sad og så en lang playliste af BookTube-videoer, og da jeg er i gang med at genlæse serien for at have den i frisk erindring til den nye og fjerde bog, så var det ikke særlig svært at vælge, at jeg i dag vil besvare JesseTheReaders Peculiar book tag. Det er inspireret af karaktererne og dele fra den første bog, og jeg synes det er helt perfekt. Jeg har selv oversat spørgsmålene. Hvis man kun har set filmen, vil jeg dog lige sige, at jeg ikke har skrevet forkert, i filmen har de byttet om på Emma og Olives evner (og gjort Olive en hel del ældre, hvilket jeg ikke forstår) og tagget er kun baseret på bogen.

Abandoned house: en bog, du gav op på, men valgte at give en chance til og endte med at elske.
Jeg har fortalt historien før her på bloggen, men sådan gik det faktisk med det, der i dag er min yndlingsbog. Jeg gav op på den første Ringenes Herre bog i dansk oversættelse og gav den først en ny chance flere år senere. Heldigvis.
Vintage photographs: en bog, du gerne vil se i en illustreret udgave.
En gang ville mit svar have været Harry Potter, men så begyndte de rent faktisk at blive udgivet i illustrerede udgaver. Så tænkte jeg, at det ville være virkelig fedt at se Rick Riordans Percy Jackson illustreret, og har for nylig set at den første bog allerede er kommet i sådan en udgave. Så jeg er umiddelbart lidt på bar bund. En del af mig ville sige Lord of the Rings, men på den anden side har vi nogle fantastisk filmisk smukke film baseret på de bøger, og mange af de andre Middle-Earth værker er også med illustrationer i, omend det ikke er decideret illustrerede udgaver. Og så slog det mig, det ville være usandsynlig flot at se Inkheart-trilogien af Cornelia Funke illustreret. Det ville sikkert være lige så magisk og eventyrligt som historien.

Loop: en serie, du ikke ville have noget imod at læse i et loop, igen og igen og igen og igen.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse The Lord of the Rings, men ligefrem at læse den igen og igen lyder intimiderende. På den anden side ville det være en rig mulighed for at opdage nye dybder. Men mit svar må være Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo. For det første er det en ualmindeligt lang serie, så der er meget at komme igennem, hvilket måske vil mindske følelsen af gentagelse, og for det andet så er det en skøn serie at forsvinde ind i igen og igen.

Peculiar children: en karakters evner. du gerne vil have selv.
Det der med overnaturlige evner lyder altid fedt i starten, når man opdager alle de ting man kan gøre, men det er også som om der efterhånden kommer flere og flere problemer med i det, når en serie skrider frem ad. Men jeg ville egentlig bare gerne være i stand til at bruge magi ligesom Harry Potter, Hermione Granger og Luna Lovegood med mange, mange flere i Harry Potter serien.

Miss Peregrine: din yndlingskarakter, der er en leder.
Når jeg tænker på ledende karakterer, så falder min første tanke på dem, der måske ikke ligefrem er ledere fordi de er mægtige og store, men fordi omstændighederne er som de er og de har et brændende ønske om at gøre det rigtige. Som for eksempel Magnus Chase, Harry Potter eller Jess Brightwell.

Jacob: din yndlingshistorie hvor et normalt barn opdager en magisk verden.
Det er svært ikke med det samme at sige Harry Potter, men jeg vil udfordre mig selv lidt og se på, hvad der ellers er at vælge imellem. Og egentlig er det ikke særligt svært, jeg er nemlig ikke i tvivl om, at mit svar på det her spørgsmål må være Boris Hansens Panteon-saga. Hver bog i serien overgik den forrige og der er så mange ting, jeg kunne sige om serien, at jeg vil nøjes med at sige, at det er en af mine absolutte favoritter.

Emma: en "fierce and fiery" karakter (fyrig, om man vil).
Jeg vil egenlig gerne sige Emma selv, og ikke på grund af hendes evner, men hendes temperament. Det er ikke så tit, at jeg støder på en større kvindelige rolle i en YA-roman, som får lov til at være fordømmende, bitter, hovmodig og bliver udfordret på sine fejl. Jeg holder utroligt meget af hende selv om hun er alle de ting, for hun er også modig, lidt af en leder, og selv om hun ikke er lige så moderligt omsorgsfuld som Bronwyn, er hun heller ikke hensynsløs.

Millard:en bog der tilsyneladende er usynlig, men bør læses af flere.
For mig er svaret straks Gabi, A Girl in Pieces af Isabel Quintero. Jeg læste denne ret oversete YA-roman til mit bachelorprojekt for 2½ år siden og jeg tænker stadig på den nu og da. Men jeg har aldrig rigtig hørt andre nævne den.

Olive: en bog, der fløj til toppen af din TBR, da du købte den.
Jeg kan kun svare Den Tiende Trone af Boris Hansen, som jeg kastede mig over og begyndte at læse allerede samme aften, som jeg havde købt den. Hurtigere kan det næsten ikke gøres.

Hugh: en bog der "stikker" og skaber mange følelser.
Wonder af R. J. Palacio, jeg tror aldrig jeg kommer mig helt over den bog.

Enoch: uden at spoile noget, hvilken karakter ville du bringe tilbage fra de døde.
Det er straks værre. Jeg vil altid være utilfreds med, at Sirius Black døde i Harry Potter, men der er så mange karakterer, jeg ville ønske levede. Jeg var ikke spor tilfreds med slutningen af Divergent-trilogien på grund af det dødsfald, der skete der og jeg havde slet ikke set det komme, at en af mine yndlingskarakterer dør i bog 2 af Sarah J. Maas' Throne of Glass-serie. Det er vist så tæt jeg kan komme på det uden at spoile noget.

Bronwyn: en fysisk stærk karakter.
Ud over Bronwyn selv, som jeg egentlig sagtens kunne svare, da jeg virkelig godt kan lide hende, så springer en karakter som Tyson, kyklopen fra Percy Jackson serien. Det er sværere end jeg havde forventet at komme i tanke om en decideret fysisk stærk karakter.

Hollowgast: en bog du læste, der føltes som et fejlslagent eksperiment.
Det er længe siden, at jeg læste den, men jeg er enig med Jesse The Readers svar. Andrew Smiths mærkværdige roman The Grasshopper Jungle, der vitterligt handler om et fejlslagent eksperiment som to teenagedrenge ved at uheld får ødelagt, så jorden hastigt overtages af kæmpemæssige dræbergræshopper. Jeg får kuldegysninger alene ved tanken om det. Samtidig var der rigtig meget i bogen omkring seksualitet og kærlighed, men udførelsen af bogen forvirrede mig så meget og jeg var meget skeptisk, da jeg havde læst den færdig. Jeg er heller ikke længere sikker på, at jeg ejer den.

Wights: en bog, der har "slugt" en masse troper fra andre bøger.
Kollision af Gail McHugh har slugt virkelig mange troper fra (erotic) romance-genren, men udførelsen var ikke den bedste. Generelt har jeg svært ved at komme i tanke om en trope-heftig bog jeg har læst, men jeg kan ikke komme uden om at både Throne of Glass-serien og A Court of Thorns and Roses-serien af Sarah J. Maas benytter sig af mange troper.


Jeg håber, I har fundet det er tag sjovt, jeg synes i hvert fald det har været sjovt at besvare og jeg håber, at der er nogen derude, der kunne tænke sig at være med. Jeg har ikke rigtig styr på, hvem der er interesseret i denne her serie, men hvis du skulle have lyst til at besvare tagget, må du meget gerne linke til din besvarelse i kommentarerne, så jeg kan se det. Eller bare svar på et at spørgsmålene i kommentarfeltet.

mandag den 15. oktober 2018

Lad os læse natten væk | Readathon TBR


På lørdag er det tid for efterårets 24 timers readathon, og jeg glæder mig. Jeg sprang over sidste år grundet praktik, og i foråret skrev jeg speciale og havde værket tid eller overskud til at tage en weekend ud til at læse. Og jeg har savnet det, jeg glæder mig faktisk ret meget til på lørdag. I dag vil jeg vise de bøger frem, jeg har planer om at læse, næsten alle er fra min oktober TBR, men det skyldes faktisk at de kom på den liste, fordi jeg allerede havde en ide om, at jeg ville læse dem til readathon. Jeg har endnu ikke planlagt en rækkefølge, jeg vil læse dem i, det bliver mere efter humør.

Lot No. 249 (Little Black Classics #121) af Arthur Conan Doyle. 51 sider.
From the master of the detective story and creator of Sherlock Holmes, the first every tale to feature a supernatural Egyptian mummy.
 
The Sandman (Little Black Classics #108) af E. T. A. Hoffmann. 53 sider.
Stealer of children's eyes, the sinister Sandman is one of the most famous creations from the dark gothic imagination of German Romantic E. T. A. Hoffmann.
White Nights (Little Black Classics #118) af Fyodor Dostoyevsky. 113 sider.
Two devastating Russian stories of solitude, unrequited love and depravity from beyond the grave.

Green Tea (Little Black Classics #90) af Sheridan Le Fanu. 53 sider.
From the pioneer of horror fiction, this tale of a clergyman tormented by a demonic creature is one of the greatest Victorian ghost stories. 
Utopia (Død Verden #2) af Louise Haiberg. 256 sider.
Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Håb (Død Verden #3) af Louise Haiberg.  288 sider.
Nera finder et formål. Hun vælger at rejse ud sammen med vampyrelverne for at redde mennesker. Men den døde verden har ændret sig. Zombierne er farligere end nogensinde, selv hvis man rejser med vampyrelvere. Vil de finde mennesker og nå sikkert tilbage til Vita? Eller er håb, viljestyrke og kærlighed ikke nok?

Library of Souls (Miss Peregrine's Peculiar Children #3) af Ransom Riggs. 458 sider.
The adventure that began with Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children and continued in Hollow City comes to a thrilling conclusion with Library of Souls. As the story opens, sixteen-year-old Jacob discovers a powerful new ability, and soon he’s diving through history to rescue his peculiar companions from a heavily guarded fortress. Accompanying Jacob on his journey are Emma Bloom, a girl with fire at her fingertips, and Addison MacHenry, a dog with a nose for sniffing out lost children.
They’ll travel from modern-day London to the labyrinthine alleys of Devil’s Acre, the most wretched slum in all of Victorian England. It’s a place where the fate of peculiar children everywhere will be decided once and for all. Like its predecessors, Library of Souls blends thrilling fantasy with never-before-published vintage photography to create a one-of-a-kind reading experience.
 
 
A Darker Shade of Magic (Shades of Magic #1) af V. E. Schwab. 400 sider.
Kell is one of the last Antari—magicians with a rare, coveted ability to travel between parallel Londons; Red, Grey, White, and, once upon a time, Black. Kell was raised in Arnes—Red London—and officially serves the Maresh Empire as an ambassador, traveling between the frequent bloody regime changes in White London and the court of George III in the dullest of Londons, the one without any magic left to see.
Unofficially, Kell is a smuggler, servicing people willing to pay for even the smallest glimpses of a world they'll never see. It's a defiant hobby with dangerous consequences, which Kell is now seeing firsthand. After an exchange goes awry, Kell escapes to Grey London and runs into Delilah Bard, a cut-purse with lofty aspirations. She first robs him, then saves him from a deadly enemy, and finally forces Kell to spirit her to another world for a proper adventure. Now perilous magic is afoot, and treachery lurks at every turn. To save all of the worlds, they'll first need to stay alive.


Six of Crows (Six of Crows #1) af Leigh Bardugo. 465 sider.
Ketterdam: a bustling hub of international trade where anything can be had for the right price–and no one knows that better than criminal prodigy Kaz Brekker. Kaz is offered a chance at a deadly heist that could make him rich beyond his wildest dreams. But he can’t pull it off alone…
A convict with a thirst for revenge.
A sharpshooter who can’t walk away from a wager.
A runaway with a privileged past.
A spy known as the Wraith.
A Heartrender using her magic to survive the slums.
A thief with a gift for unlikely escapes.

Six dangerous outcasts. One impossible heist. Kaz’s crew is the only thing that might stand between the world and destruction—if they don’t kill each other first.


I alt er min liste på 9 bøger og 2.137 sider, hvilket ligger ret godt i mellem det, jeg tidligere har læst de foregående år. I år kan jeg dog ikke læse alle 24 timer, da jeg skal noget søndag middag, men jeg ser alligevel frem til at være med resten af tiden og bare nyde at læse. Jeg kommer som altid til at lave et indlæg på dagen, hvor jeg vil opdatere løbende med hvordan det går med læsningen og mine umiddelbare tanker omkring de læste bøger. Ellers kan man også følge med i mine opdateringer på Instagram, Goodreads og Twitter.
 

Skal du deltage på lørdag? Har du læst en af bøgerne på min TBR?

lørdag den 13. oktober 2018

Inkheart (Inkworld #1) af Cornelia Funke


Inkheart (Inkworld #1) af Cornelia Funke. Oversat af Anthea Bell. Udgivet af The Chicken House i 2011, først udgivet i 2003 med titlen Tintenherz. Læst på engelsk, originalsproget er tysk. 544 sider.
Meggie loves books. So does her father, Mo, a bookbinder, although he has never read aloud to her since her mother mysteriously disappeared. They live quietly until the night a stranger knocks at their door. He has come with a warning that forces Mo to reveal an extraordinary secret - a storytelling secret that will change their lives for ever.
Hvis nogen spørger mig efter en bog, der handler om bog-elskere og læsekærlighed, så er mit første bud altid Inkheart af Cornelia Funke. Det er klart fra starten af, at bogen er gennemsyret af en kærlighed til bøger, bøger som samleobjekter, bøger som verdener, bøger som studie, som arbejde, som fritidsbeskæftigelse, bøger som virkelighedsflugt og virkelighedsforståelse. Og det gør mig altid glad at læse Inkheart og lade mig opsluge af det magiske univers. Ironisk nok.

I Inkheart møder vi 12-årige Meggie Folchart, der er vokset op mellem bøger hele sit liv. Hendes far er bogbinder, men i Meggies øjne er han nærmere en bogdoktor, der giver slidte bøger nyt liv. Og det er ikke overraskende at det er en bog, der fører Meggie ud på et eventyr, der er en bog værdig. En dag dukker der nemlig en mystisk mand op ved det lille hus, hvor hun og hendes far bor. Hendes far kalder ham Dustfinger, og Meggies nysgerrighed er straks pirret. Den næste dag beslutter faren at de skal tage hen til en fjern tante til Meggies mor, men selv om Meggie hurtigt regner ud, at det er en flugt fra nogen, Dustfinger måske også er på flugt fra, nytter det ikke noget. Og fra tantens hus tager de fremmede mænd Meggies far og en bog. En forkert bog.

Det viser sig nemlig, at Meggies far har en ganske særlig evne: når han læser højt kan han læse karakterer ud af bogen. Det lyder magisk og de fleste vil måske i første omgang ønske de kunne det samme. Men det er ikke alt sammen lykkeligt, den fremmede karakter hører ikke hjemme i Meggies verden, men hendes far kan ikke læse dem hjem igen. Og når én karakter bliver læst ud af en bog, vil en anden person i stedet blive læst ind i den. Sådan forsvandt Meggies mor, da Meggie var tre år gammel og Dustfinger, Capricorn og Basta blev læst ud af den mystiske bog "Inkheart". Capricorn vil udnytte farens evne til sin egen fordel, og mens Meggie, faren Mo og tanten Elinor på skift forsøger at redde hinanden, møder de også forfatteren til "Inkheart" Fenoglio og en længe savnet person. Det viser sig, at Mos evne ikke er så unik, som alle hidtil har troet og spørgsmålet er, hvordan historien vil ende.

Inkheart er vidunderlig fantasy, der på en mærkelig måde er stedløs og tidløs. Til tider får jeg en opfattelse af at bogen foregår i en historisk tidsperiode, men med både biler, telefoner, elektricitet og lignende, er det måske alligevel ikke så længe siden. Den verden, Dustfinger og de andre kommer fra, er magisk beskrevet og lyder som et eventyrligt og farligt sted, men ultimativt fuld af magi. Men som læsere ser vi den ikke. Ligeledes er det ret vagt hvor bogen foregår, der bliver nævnt at tanten Elinor bor et sted i Italien, og det øde bjerglandskab, det meste af handlingen foregår i, kunne godt tyde på det. Plottet bevæger sig hurtigt og karaktererne er fascinerende. Meggie, vores hovedperson, har været en af mine yndlingskarakterer siden jeg læsten Inkheart første gang, og den slags både børn og voksne kan holde af og identificere sig med. Intet er meget vigtigt for hende end hendes far, eller familie i det hele taget, men hun er nysgerrig, på jagt efter sit eget eventyr som et af dem, hun har læst så mange af i sit korte liv. Af andre karakterer sidder de, der er kommet ud af bøgerne, altid fast hos mig, og selv om jeg bliver mere og mere frustreret over Dustfinger og mere og mere vred på ham jo længere hen jeg kommer i bogen, så kan jeg ikke lade være med at håbe, han finder en lykkelig slutning alligevel uden at tage den fra en anden. Man siger at en historie kun er så god som dens skurk, men for mig er det ikke Capricorn, der er den mest uhyggelige skurk, det er hans håndlanger Basta. Men det er også ham, der bliver brugt mest i historien, ham der jagter Meggie og de andre og hjemsøger deres nattesøvn med hans sadistiske trusler og truende adfærd.

I stedet er det, der fanger ved bogen, det unægtelige eventyr. Ikke som i prins og prinsesse og "kærligheds første kys" og "happily ever after", men som i det engelske "adventure". Der er spænding hele vejen igennem, en magisk kvalitet der især ligger i sproget og jeg er imponeret over det, for bogen er originalt skrevet på tysk, men jeg har kun læst den engelske oversættelse. Det er sjældent, i min erfaring, at en oversættelse har sådan en sproglig kvalitet, men i Inkheart er jeg ikke i tvivl. Det er den slags eventyr, der suger sin læser ind og holder den fast, til historien er slut. For mig er det en perfekt efterårsbog, en god, lang, magisk fortælling om familie, mod, historier, bedrag, ildslugere og bøger til en hastigt mørkere aften og en kop varm kakao.

 

Template by BloggerCandy.com