torsdag den 19. oktober 2017

Den forbudte bred (Den forbudte bred #1) af Stine Dreyer

 
Den forbudte bred (Den forbudte bred #1) af Stine Dreyer. Udgivet af DreamLitt i 2017.

Han tøvede, men trådte så ind, lænede sig op ad bordet med armene over kors og ryggen rank.
Josalina mumlede: "En rigtig klanmand."
Avac var ikke typen, der pakkede ting ind i lærred. "Jeg må høre dig sige det igen. Har De taget hende? Er hun ... er Meira død?"
"De har hende!" sagde Josalina. "Meira kendte faren. Alligevel krydsede hun floden, og så tog De hende. Om hun lever...? Ja, det tror jeg."

Klanernes kvinder og mænd forsvinder. Skyldes det gudernes vrede, uenighed mellem klanerne, eller er det udyrene?
Meira vil kæmpe som en klanmand. Hun vil ikke knytte båndene med Avac, og hun vil især ikke føje sin mor, Josalina. Meira trodser forbuddet mod at gå over på den forbudte bred og vågner op i en mystisk parallelverden.
Den forbudte bred er en debutfantasy fra en dansk forfatter Stine Dreyer. I bogen møder man den unge Meira, som har svært ved at finde sin plads i den lille by, hvor hendes klan bor. Reglerne er gammeldags og hun ved, at der findes andre muligheder for piger derude, hvis hun bare kunne komme til en anden by. I stedet for kommer hun til en helt anden verden og får nogle andre ting at tænke på. Fra hendes egen verden er folk igen begynde at forsvinde på mystisk vis, både fra hendes by og fra de andre klaner. Det kan næsten kun være gudernes vrede, og fordi Meira ikke vil lade sig knytte til den mand, der er valgt til hende, er det oplagt, at det må være hendes ulydighed mod reglerne, der er skyld i at guderne har vendt sig mod menneskene.

Det sker ved lidt af et tilfælde, at Meira kommer til den anden verden, og jeg synes faktisk, at det fungerer rigtig godt. Hun er ikke ude på at lede efter den, eller de forsvundne mennesker, faktisk er hun kun ude for at samle urter til sin mor. Men hun går frivilligt over på den anden flodbred, selv om det er forbudt og inden hun selv ved af det, er den verden og alt det, hun nogensinde har kendt til, væk.

Den parallelle verden i Den forbudte bred er ret godt beskrevet, uden at det forfalder til lange naturbeskrivelser. Man får det helt klare indtryk, at der er noget her, der ikke er rigtigt, noget der nærmest virker falsk eller kunstigt. Og ikke bare fordi jorden og træerne bliver beskrevet som voksagtige at røre ved. Det viser sig dog meget hurtigt, at Meira ikke er alene i denne nye verden og mens hun flygter fra de mystiske uhyrer, ender hun i en lejr af mennesker. Andre mennesker, der er kommet dertil lige som hun. Det lyder banalt, men det blev endnu mere spændende for mig at se, fordi de havde mistet hukommelsen og ingen af dem kan huske hvem de er eller hvor de kommer fra. Ingen af dem kan huske ret meget i det hele taget. Og alligevel træder personligheder tydeligt frem. Meira føltes stadig som den samme pige, som hun var før, og det var egentlig en overraskelse for mig. De andre i lejren har affundet sig med, at deres liv er i mere eller mindre konstant fare på grund af uhyrene og det faktum, at det ikke lader til at der er en vej ud, men Meiras ankomst og ikke mindst hendes stædige insisteren på at gøre hvad hun vil, og på at løse gåden om hvor de er - og hvorfor - sætter gang i en forandring.

Jeg kan virkelig godt lide den måde, denne her bog er sat op på. Der bliver ikke gået ret meget i detaljer om, hvordan Meiras egen verden ser ud, men jeg fik alligevel et klart billede af, hvordan jeg tror der ville se ud, ud fra de ting, karaktererne gør og siger. Den anden verden er interessant og jeg var ret spændt på at finde ud af, hvorfor menneskene bliver holdt fanget i den. Man får et lille glimt af en masse myter og sagn, der ligger bag ved menneskenes tro og sikkert også den måde de lever på, men det er ikke gudernes historie der fylder, det er stadigvæk menneskets. Og især Meiras. I sin egen verden passer hun ikke ind, de andre ser skævt til hende, fordi hun for ofte tænker eller handler som en mand, men i den anden verden begynder hun langsomt at føle sig mere hjemme og finde en familie. Jeg havde dog lidt problemer med at forstå det til at begynde med, for de behandler hende på samme måde, som hendes egen klan, og der går lang tid, før de andre mennesker for alvor holder op med at forsøge at stoppe hende i f.eks. at bygge sit eget hus. Af samme grund er jeg ikke overbevist omkring det romantiske subplot, det virkede meget pludseligt og jeg ville hellere have undværet det og set Meira klare sig uden nødvendigvis at skulle have en mand at være interesseret i.

Der er rigtig mange navne at holde styr på i bogen, der dækker over et væld af karakterer, de fleste af dem mennesker i lejren i den anden verden, så det gælder lidt om at holde styr på, hvem der er hvem. Specielt fordi det ikke er typiske navne, men selv om jeg normalt er lidt tilbageholdende over for alt for specielle navne i fantasybøger, så synes jeg faktisk, at det passer ret godt til Den forbudte bred. Sproget fungerer okay godt, men man kan godt fornemme, at det er en debutroman, for det flyder ikke altid helt så godt som man kunne ønske sig. Det forhindrede mig ikke i at læse bogen eller noget, men jeg må være ærlig og indrømme at det trak lidt ned, da det trods alt hylede mig lidt ud af den nogle gange, fordi det blev lidt for ensformigt. Men hvorfor menneskene bliver holdt fanget i den anden verden vil jeg altså ikke spoile. Det må man selv læse bogen for at finde ud af.

Bogen udkommer fra forlaget i dag!


onsdag den 18. oktober 2017

Saga volume two (Saga #7-12) af Brian K. Vaughan og Fiona Staples


Saga, volume two (Saga #2) af Brian K. Vaughan og Fiona Staples. Udgivet af Image Comics i 2013.

Jeg har anmeldt volume one her: Saga, volume one.

From award-winning writer Brian K. Vaughan (Pride of Baghdad, Ex Machina) and critically acclaimed artist Fiona Staples (Mystery Society, Done to Death), Saga is sweeping tale of one young family fighting to find their place in the universe. Thanks to her star-crossed parents Marko and Alana, newborn baby Hazel has already survived lethal assassins, rampaging armies, and horrific monsters, but in the cold vastness of outer space, the little girl encounters her strangest adventure yet... grandparents.
Collecting: Saga 7-12.
Ved I, hvad der er virkelig fedt ved denne her serie? Der sker så mange ting på en gang. Selvfølgelig følger vi stadigvæk hovedpersonerne fra den første bog, deres færd igennem rummet for at finde et sikkert sted at lade deres nyfødte datter vokse op, men med meget andet ind i mellem. Det er nærmest umuligt for mig at yde serien retfærdighed, når jeg skal forsøge at undgå spoilers samtidig med. Selv om bogen er kort og indeholder hele seks afsnit af historien, så når der at ske virkelig meget og jeg tror, det også har noget med formatet at gøre. Der kan ske rigtig meget, når man ikke kun bruger ord til at formidle det med, men også tegninger og tegningerne i SAGA er noget af det, jeg bedst kan lide ved serien. Selve tegnestilen er lidt speciel, men jeg kan ikke lade være med at være betaget af den og af, hvor godt den egentlig synes at passe til denne space opera. Den visuelle storytelling i SAGA-serien er virkelig godt udført og jeg ville ønske, at det ikke var en kæmpe spoiler at inkludere virkelig mange billeder.

Volume to her slutter på en enorm cliffhanger, der fik det til at sitre i mine fingre efter at klikke den næste bog hjem med det samme. Det er stadigvæk Grace, der fortæller historien om sit eget liv, og denne gang får vi også med, hvordan hendes forældre mødtes og blev forelskede, hvilket til sidst førte til at de trodse alle love og regler for at være sammen. Det var en baggrundshistorie, jeg godt kunne have tænkt mig allerede i den første bog, så det var fedt at få med, hvordan Alana og Marko faldt for hinanden. Det bliver naturligvis fortalt fra deres datters synspunkt, hvilket tilføjer ikke så lidt humor til historien i kraft af hendes "yikes reaktion". Og så dukker der nogle meget vigtige personer op, der er en del af Marko og Alanas liv og jeg kan kun sige så meget, at det var en del af bogen, jeg på ingen måde var forberedt på. Det fungerede dog virkelig godt, at man på den måde fik at se, hvordan de nærmeste reagerer på deres forbudte forhold.

Samtidig følger man også alle de dusørjægere og alle andre former for udskud, udstødte eller utilpassede, som forfølger Alana og Marko efter ordre fra begge folks øverste lag. Forfølger dem for at dræbe dem, og især deres datter. For selv om det er spændende at følge Alana og Markos rejse, så må vi ikke glemme, at der også lige foregår en altomfattende krig, som de er fanget imellem og på flugt fra. Dusørjægernes historier er mindst lige så komplicerede og ikke mindst spændende, og derfor irriterer det mig på ingen måde, at man på den måde går frem og tilbage mellem hvem, man følger. Jeg tænker, at historierne på et tidspunkt må møde hinanden, siden Grace kan fortælle det hele og tilsyneladende gør det fra et sted i fremtiden. I hvert fald nyder jeg det i fulde drag.

Jeg har hørt nogen kalde SAGA for Star Wars på syre. Og jeg er meget enig. Der er noget, jeg ikke kan beskrive ved denne her serie, men for mig har den vist sig at være det helt rigtige sted for alvor at gå i gang med graphic novels som genre, for det er et rigtig godt eksempel på en historie, der fortælles mindst lige så meget igennem billederne som ordene.

tirsdag den 17. oktober 2017

Mare, mare minde af Toddy Vork

 
Mare, mare minde af Teddy Vork. Illustreret af Thomas Hjorthaab. Udgivet af Forlaget Calibat i 2017.

Reklame. Andmelderseksemplar fra Calibat.

Mare, Mare MindeRrrrrrrrrrr. Peter krøllede sig sammen. Noget havde kradset mod undersiden af madrassen. Det var alt for let at forestille sig en lang negl. Løb! Kom ud. Men så ville han ikke have dynen som skjold. Så kunne det tage ham. Et hæst hæ. Et grin? Eller måske ikke helt et grin, men en tung udånding …
Peter skal sove, så hans syge hjerte kan få ro. Men han kan ikke falde i søvn. Han er bange for mørket. Bange for de væsner, der vil skræmme ham ihjel.
Peter får uventet hjælp af en af hovedpersonerne fra sin yndlingshistorie. Men det er langtfra sikkert, at det er nok til at redde ham. For der er mægtige kræfter, som ikke ønsker, at Peter skal sove… men i stedet sove ind.
At denne her bog starter med et forord fra redaktøren er der en ret god grund til. For selv om denne her bog egentlig er en bog til den lidt yngre læser, så er den egentlig ret uhyggelig. Jeg havde ikke læst bagsideteksten, før jeg gik i gang med bogen, så jeg vidste faktisk ikke noget om, hvor det ville bære hen af. Om det har gjort en decideret forskel for min læsning, skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil sige, at jeg på alle måder følte mig godt underholdt, samtidig med at det var lidt nervepirrende læsning. Hvis man tænker på at give den til sit barn, vil jeg foreslå, at man læser den igennem selv først, hvis man er bekymret for, om den er for uhyggelig.

Jeg synes ikke, at den er skræmmende på den måde, der gør en forskrækket, men alligevel lidt uhyggelig på en eller anden ubeskrivelig måde. Historien er enkel og ligetil at læse, med et sprog der flyder rigtig godt og som også vil være godt til højtlæsning. Da bogen er så kort, er det ikke fordi man får præsenteret det helt store karaktergalleri og selv om drengen Peter måske er hovedpersonen, så var den karakter, jeg syntes fyldte mest Ole Lukøje. Jeg er vild med den måde, han bliver brugt på i historien og jeg må ærligt indrømme, at jeg et par gange undrede mig over, hvordan det mon skulle gå.

Men illustrationerne! Jeg kunne sukke over dem i timevis. Der er virkelig gjort meget ud af det fysiske udtryk i bogen, der er ikke en eneste side, der ikke er illustreret på en eller anden måde, om det så er en enkel ramme i stil med forsidens gyldne kanter eller fulde sider af illustrationer som dem, jeg har hængt op på min væg på billedet nedenfor. Det var det, der først dragede mig mod bogen var netop illustrationerne, som lå på bordet til Esbjerg Fantasyfestival. Og de er virkelig værd at se på.

Min begejstring for denne her bog er nok bedst udtalt i, at jeg havde virkelig svært ved at lade være med at tænke på den, da jeg havde læst den færdig. Selv om den var hurtigt læst, hang den fast i mine tanker et godt stykke tid efter. Ordene og illustrationerne skaber tilsammen en virkelig mindeværdig historie om et vigtigt emne.
 
 

Template by BloggerCandy.com