onsdag den 18. juli 2018

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder af Benjamin Alire Sáenz

 
Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder af Benjamin Alire Sáenz. Oversat af Elisabeth Kiertzner. Udgivet af CarlsenPuls i 2018, først udgivet i 2012 med titlen Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

*Reklame. Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls.

Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.

Når det kommer til Aristoteles og Dante, er det svært at sige præcis hvorfor, jeg er så vil med bogen, som jeg er. Historien følger to amerikansk-mexicanske drenge i El Paso, Texas i året 1987 og handler om alt mellem himmel og jord – eller i hele universet: kærlighed, venskab, menneskelig tolerance, krig og veteraner, fremmedhad, racisme, homofobi, familie, det at blive voksen, kriminalitet, fordommme og så meget mere, at det vidner om Sáenz’ skriveevner, at bogen ikke drukner under vægten af alt dette. På trods af at bogen er sat i en tid før sociale medier, smartphones og internet, er den mere end relevant i dag og selv om man måske med moderne øjne kan studse lidt over forældrenes aversion mod fjernsynet, er det ikke noget, der virker distancerende for læseren.

Som sagt handler bogen om Aristoteles og Dante, der i første omgang knytter sig til hinanden på grund af deres specielle navne. Egentlig har de ikke meget til fælles, men de fungerer så fint sammen, at deres forskelle ikke føles som en kløft imellem dem, men en bro. En af de ting, jeg bed mærke i, da jeg læste bogen, er hvordan familielivet påvirker de to drenge: Aristoteles’ liv er præget og kendetegnet ved stilhed, der bliver ikke talt om hans bror og der bliver aldrig snakket om hans fars minder fra krigen, til trods for at de stadig plager ham voldsomt, så Aristoteles forsøger på samme måde at fortie hans tanker og følelser over for alle han møder. Han skubber alle væk med vilje og selv om han er ensom, nærer han ikke noget større ønske efter venner. Det er som om alle mennesker forvirrer ham, og det samme gælder for Dante, som er helt modsat – og lokker mere ud af Aristoteles end han selv ønsker. Dantes forældre er enormt åbne med kærlighed og at vise deres følelser og tanker og taler rigtig tit med Dante som en ligeværdig og ikke et barn, så han går til verden på samme måde og går livligt og helhjertet op i alt fra fugle til poesi til spørgsmålet om hvad der skal til for at være en rigtig mexicaner. De to drenges historier får så mange følelser frem under læsningen, det er ikke en action-præget historie og Aristoteles, som fortæller bogen, forfalder ofte til tankespind og irriterede observationer, men det er nok også noget af det, der er bogens styrke. Den handler om karaktererne, det er dem der styrer handlingen mens de prøver på at opdage universets hemmeligheder. Hvad de hemmeligheder er, er ikke målet for bogen og det er lige så meget op til læseren at afgøre, hvad det er, de opdager.

Den danske oversættelse af bogen har jeg ventet spændt på siden jeg fandt ud af, at den kom. For det, der nok er min yndlingsdel af bogen er den særprægede, poetiske kvalitet i sproget, som findes i originalsproget. Det flyder let som luft det meste af tiden, men nu og da overvældes både Aristoteles og læseren af følelser og tanker og sådan flyder det frem og tilbage. Den selv samme sproglige kvalitet findes også i den danske oversættelse og mere end en gang gjorde en enkelt sætning mig åndeløs. Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer et tidspunkt, hvor denne her bog ikke er relevant for både unge og ældre i dag. Uanset om de lige som forfatteren søger efter en historie med karakterer de kan spejle sig i eller ej, er bogens temaer og budskaber relevante og skarpt beskrevet, så der er en masse ting at diskutere efterfølgende og tænke over. Jeg tror heller ikke, der kommer en dag, hvor jeg ikke elsker denne her bog og jeg håber, at nu hvor den er kommet på dansk, er det en bog, der vil blive snakket meget mere om. Tag den med på stranden, med i haven, læs den i toget og giv den i gave. Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder er en bog, man ikke må gå glip af.

tirsdag den 17. juli 2018

Tag Tuesday: Avatar: The Last Airbender

Dagens tag er kreeret af A Clockwork Reader, og tager sit udgangspunkt i Nickelodeon-tegneserien Avatar: The Last Airbender. Jeg vidste, at jeg ville besvare det her tag med det samme, jeg så det, for jeg er stadig den dag i dag ret så vild med serien. Spørgsmålene er delt op efter de 4 elementer og derefter knytter de sig til forskellige karakterer eller deres historie. Ingen bøger kom til skade under optagelserne (kun lidt våde, desværre!).


Water.
Sokka and Katara: Best sibling relationship.
Min første indskydelse er Weasley-søskende fra Harry Potter. Det er en kæmpe søskendeflok med mange forskellige personligheder, men de er alle sammen (også Percy, den popøse idiot) ret interessante personligheder og jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at vokse op med så mange personer omkring en, der elsker en.

Yue: Favourite pair of star-crossed lovers.
Generelt er jeg ikke den store fan af den trope, så jeg er lidt på bar bund med hensyn til, hvem jeg skal vælge. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om Romeo og Julie og dem er jeg ikke engang særlig stor fan af.

Blood Bending: A book with a disturbing/unsettling concept.
Jeg har ikke læst den endnu, men den er på min alt for ambitiøse juli læsestak, og det er Matilda af Mary Shelley. Bogen handler om en ung pige Matilda, hvis far forsvinder efter hendes mor dør da hun er ganske lille. Da faren vender tilbage er Matilda 16 år gammel og han forelsker sig i hende. Som sagt har jeg ikke læst den, så jeg ved ikke hvad der sker eller hvordan den ender, men beskrivelsen alene er for mig mere ubehagelig og forstyrrende end den mest uhyggelige monsterhistorie. Den minder mig om Vladimir Nabokovs Lolita, der også fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen på den klamme måde.


Eath.
Toph: A character who’s strength surprised you/or surprised the other characters in the book.
Det åbenlyse svar ville være Alina fra Leigh Bardugos Grisha-trilogi, hvis evner ikke kun overrasker hende selv, men også mere eller mindre alle andre karakterer i serien, eller måske Juliette fra Shatter Me-trilogien, men hendes evner er ikke en decideret overraskelse, da det allerede bliver afsløret på forsiden af bogen - men hendes styrke overraskede mig. Ikke styrken af hendes evner, men styrken af hendes mentale helbred, der har været voldsomt ved at smuldre i løbet af den tid, hun har siddet i fangeskab. Men mit endelige svar er Ruby fra Darkest Minds-trilogien, for både hendes evner og hendes mentale styrke overraskede mig og andre karakterer og jeg kunne virkelig godt lide at følge med i hendes konstante kamp for ikke at lade sine evner tage overhånd og gå for langt.

The Tales of Ba Sing Se – best short story/poetry collection.
Amanda Lovelaces the princess saves herself in this one uden tvivl. Jeg skal virkelig have læst hendes nyeste digtsamling også snart.

Kioshi Warriors: Best warrior character.
Jeg blev nødt til at gå lidt tilbage, men så sprang en titel i øjnene på mig og jeg ved, hvem det er. Arya Stark fra A Song of Ice and Fire. Hendes historie fra lille umulig pige, der nægter at opføre sig som en dame, til en snigende, enormt dygtig kriger er helt klart mit svar.


Fire.
Zuko: Best redemption arc/a redemption arc that should have happened.
Jeg ved ikke helt om det er en decideret redemption, om han faktisk gør tingene gode igen og opvejer sin tidligere opførsel, men jeg vil sige Ron fra Panteon-sagaen. Til at begynde med er han en bølle og lidt af en idiot, men han får lov til at udvikle sig og blive mere end en komplet nar. Selv om han stadig er lidt af en nar.

Iroh: Wisest character.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige Iroh selv. Men jeg vil nok sige, at det er en karakter som Gandalf fra The Lord of the Rings. Eller Sam Quintana, Dantes far i Aristoteles og Dante, der har en eller anden tavs visdom. Han og de andre forældre blander sig ikke specielt meget i deres børns liv, i hvert fald ikke mere end hvad man kan forvente af omsorgsfulde forældre, men jeg har hele tiden en fornemmelse af at han ser mere end han giver udtryk for.

Azula: Best downfall.
Det må være en af de bøger, jeg senest har læst, nemlig Xifeng fra Forest of the Thousand Lanterns af Julie C. Dao. Sagen er bare den, at det downfall ikke har fundet sted endnu, for bogen handler om Xifengs rejse mod at blive kejserinde og det er kun starten på en serie baseret på eventyret om Snehvide. Men jeg glæder mig mærkværdigt til det.


Air.
Appa: Favorite fictional animal.
Jeg holder stadig så utroligt meget af Crookshanks fra Harry Potter, og ærgrer mig over at han ikke er lige så meget med i filmene som i bøgerne.

Aang: Purest cinnamon roll.
Min første indskydelse er Kenji fra Shatter Me-trilogien, jeg ved ikke om jeg vil kalde ham en decideret cinnamon roll (internetudtryk for en karakter, der er sød og nuttet og all-around vidunderlig og dejlig karakter, der ikke gør nogen ondt). Men han er sådan en god ven og en af mine yndlingskarakterer.

Avatar state: A stubborn character/a character that struggles letting go.
Jeg kunne starte med at sige Alina Starkov fra Grisha-serien igen. Faktisk tror jeg, at det vil være mit svar, for hendes desperate klyngen til visse ting er det, der sætter historien i gang på en meget langsom måde. Og det fortsætter langt det meste af serien.

Da jeg ikke rigtig er sikker på, hvem der kunne være interesseret i at besvare det her tag, vil jeg ikke tagge nogen direkte - men hvis du har lyst til det, må du meget gerne sende mig et link til din besvarelse, så jeg kan læse dem - eller bare besvare nogle af spørgsmålene i kommentarfeltet.

mandag den 16. juli 2018

Gylden Søn (Red Rising #2) af Pierce Brown

 
Gylden Søn (Red Rising #2) af Pierce Bown. Oversat af Elisabeth Kiertzner og indlæst af Lars Thiesgaard. Udgivet af Gyldendal i 2016, først udgivet i 2015 med titlen Golden Son. Lydbog hørt på dansk hos Mofibo, originalsproget er amerikansk.


Læs min anmeldelse af den første bog i serien, her: Rød opstand.

Darrow er Rød og hører dermed til den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Hele sit liv har han arbejdet som slave i minerne under Mars’ overflade. Et arbejde som ikke bare er hårdt og farligt, men som også viste sig at være bygget på en løgn. De Røde er blevet holdt nede af samfundets top – de Gyldne – i flere århundreder, og nu er revolutionen den eneste vej til frihed.

Darrow slutter sig til en oprørsgruppe, giver sig ud for at være Gylden og skal nu infiltrere det Gyldne Rige indefra. Han er som et lam blandt ulve. Alligevel finder han venskab og respekt – endda kærlighed – blandt de Gyldne. Men han finder også en voldsom vrede blandt sine rivaler. Hvis Darrow skal gøre sig håb om at vinde den krig, som vil ændre menneskehedens skæbne, må han konfrontere det forræderi, han står overfor.

Det har taget mig overraskende lang tid at lytte til denne her lydbog, og selv om jeg virkelig godt kan lide historien, er jeg ikke helt sikker på at jeg kommer til at fortsætte serien som lydbog. For at starte med det, så var problemet mest af alt, at oplæseren kedede mig. Plottet er medrivende og action-fyldt, men det lød som om han læste op mekanisk og uden indlevelse og det betød, at jeg ikke kunne lytte til den ret længe ad gangen uden at min opmærksomhed driftede til hundrede andre ting. Og så er en 10+ timer lang lydbog meget lang.

Når det så er sagt, så kunne jeg godt lide historien, især de sidste par timer af lydbogen gik så hurtigt, fordi der skete så meget og det var umuligt at holde en pause, fordi jeg blev nødt til at finde ud af, hvad der skete som det næste. Bogen foregår et godt stykke tid efter den første bog og det betød at der var en smule forvirring fra min side, for der var mange ting, jeg ikke vidste noget om, som kun blev omtalt langsomt og i flashbacks. Især fordi der er så usandsynligt mange karakterer at holde styr på og faktisk havde jeg glemt mere end en, der endte med at have en enorm effekt på plottet. Historien giver aldrig rigtig sin læser en pause til rigtigt at forstå hvad der er sket, før der kommer et nyt knytnæveslag ind fra den anden side og det fungerer både til historiens fordel og ulempe. Det er en ulempe fordi det for mig betød at jeg ikke rigtig kunne følge med i, hvem der var allieret med hvem og hvorfor, og det havde sandsynligvis været lettere at følge med i, hvis jeg havde haft en fysisk bog foran mig i stedet for. Men det er en fordel, fordi det virkelig er med til at få Darrows enormt fremmede verden til at føles meget tæt på for læseren.

Jeg beskrev den første bog som en form for spil i stil med Game of Thrones og Hunger Games, bare sat i rummet, på Mars. Det passer faktisk virkelig godt på denne her bog også, indsatsen er bare meget højere. Ganske vist kan man også miste livet på Instituttet, men som Darrow opdager, har han meget mere at miste uden nødvendigvis at miste livet. Og det er ikke helt sikkert, at han kun mister det ved at tabe. Hvor langt kan han gå i jagten på Eos drøm om retfærdighed for alle farver, uden at han også mister sig selv? Darrows historie er delvist en action-fyldt science-fiction historie med rumskibe og avanceret teknologi og samtidig en virkelig uhyggelig historie om kolonisme, menneskelig arrogance og overlegenhed, racisme og undertrykkende klassesystemer. Pierce Browns univers er overvældende stort og holder sin læser fanget, selv når det er svært og jeg skal bestemt læse slutningen snarest. En af de bedre dystopier, jeg har læst længe.

 

Template by BloggerCandy.com